Hanved

Hanved
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Hanved
Coat of arms of Hanved
Hanved ligger i Tyskland
Hanved
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Borgmester Horst Andresen (CDU)
Statistiske data
Areal 77,73 km²
Højde 43 m
Indbyggere 11.040 (31/12/2018)
 - Tæthed 142 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24976, 24983
Tlf.-forvalg 04608, 04630
Koordinater 54°46′N 09°19′Ø / 54.767°N 9.317°Ø / 54.767; 9.317
Hjemmeside www.gemeinde-handewitt.de
Hanveds beliggenhed i Slesvig-Flensborg kreds
Hanveds beliggenhed i Slesvig-Flensborg kreds
Hanveds beliggenhed i Slesvig-Flensborg kreds

Hanved (dansk) eller Handewitt (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger vest for Flensborg ved randen af midtsletten i det nordlige Sydslesvig. På sønderjysk skrives byen Hanjvæj.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Hanved er beliggende vest og sydvest for Flenbsorg by. Kommunen omfatter følgende landsbyer og bebyggelser:

  • Anebylund (Ahnebylund)
  • Christianshede (Christiansheide) på Hyllerupmark (Hüllerupfeld)
  • Ellund (jysk Ællunj)
  • Ellundbro el. Ellund Bro (ty. Ellundbrück)
  • Ellundmark
  • Gottrupelle (Gottrupel)
  • Hanved (Handewitt) med Østerlund
  • Hanvedbusk ved Hanved Skov
  • Hanved Koloni (Handewitt Kolonie) på Hanvedmark (Handewittfeld)
  • Hanved Vest
  • Havrup (Haurup) med Håb (Hoffnung)
  • Hornskov (Hornholz)
  • Hyllerup (Hüllerup)
  • Jaruplund (Jarplund)
  • Langbjerg (Langberg)
  • Ny Skovkro (Neuholzkrug)
  • Ondaften (Unaften)
  • Simondys (en del, beliggende ved grænsen)
  • Skovkro (Altholzkrug)
  • Timmersig (tysk Timmersiek sønderjysk Temmesich)
  • Veding (Weding)
  • Vesterlund (Westerlund)

Området omkring Hanved er sandet hedeland, der er dog også mange landbrugsarealer og skovstrækninger såsom den tidligere danske domæneskov Hanved Skov. Højeste punkt i kommunen er den 62 m høje Trimmelbjerg (Trommelberg) i Hanved Skov. Navnet er afledt af verbum trimle[1], på angeldansk også tromle[2].

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Kommunen blev dannet ved kommunalreformen i 1974 ved sammenslutning af de seks hidtil selvstændige kommuner Ellund, Gottrupelle (tysk Gottrupel), Havrup (Haurup), Hyllerup (Hüllerup), Timmersig (tysk Timmersiek sønderjysk Temmesich) og Hanved. I 2008 kom Jaruplund og Veding til. Kommunen er med et areal på cirka 6500 ha den største kommune i Slesvig-Flensborg kreds. Med til kommunen hører også en række små landsbyer og bebygelser. I den danske tid hørte området under Hanved Sogn (Vis Herred), dog Simondys under Bov Sogn (Vis Herred) og Jaruplund under Oversø Sogn (Ugle Herred).

Hanved er første gang nævnt i Kong Valdemars Jordebog i 1231. Navnet må i henhold til skrivningen i Jordebogen tolkes af fuglenavnet glda. hani (→hane), måske brugt som personnavn. I stillingen foran w er n tidligt palataliseret til en n-lyd. Efterleddet -ved (glda. -with) betyder skov. [3][4]. Navnet betyder altså Skov, hvor der er haner eller Hannos skov. Hanved var i middelalderen hovedby i Vis Herred. Sammen med Hørup, Timmersig, Ellund og Gottrupelle hørte landsbyen under den danske konge, mens Hyllerup hørte under den slesvigske biskop [5].

Byens kirke blev bygget i 1100-tallet i valdemarstiden i romansk stil. Kirken var en af de første kirker, der er bygget i det daværende Sønderjylland. Tårnet kom til o. 1500. Ved en brand i 1882 nedbrændte størstedelen af kirken, men den blev efterfølgende genopbygget og genindviet i 1884. Kirkekskibets vestlige hjørne stammer endnu fra den forhenværende kirke.

Som led i den jyske hedekolonisation opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen. Betegnelser som Christianshede, Hanved Kolonie eller Kolonistkro minder endnu om kolonisterne. Det var især de såkaldte kartoffeltyskere fra Hessen og Pfalz, som bosatte sig her på heden.

Efter den 2. Slesvigske krig 1864 kom Hanved under Tyskland. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 309 indbyggere (81,53 %) tysk og 70 (18,47 %) dansk (i hele sognet stemte 1419 (70,91 %) tysk og 582 (29,09 %) dansk)[6].

Hanved er i dag sæde for amstforvaltningen og har både dansk og tysk skole. Landsbyen er mest kendt i sammenhæng med håndboldgruppen SG Flensburg-Handewitt. Selvom klubben har nu hjemmebane i den nye Flens-Arena i Flensborg, var Hanveds Wikingerhalle fra 1975 skueplads for mange bundesliga-kampe op til 1995. Wikingerhalle har en kapacitet på 2000 sidde- og ståpladser. Den er nu hjemmebane for klubbens andenhold og mange ungdomshold.

Kommunens flag

Flag

[redigér | rediger kildetekst]

Kommunens flag er afledt af kommunevåbenet. Den sønderjyske løve symboliserer Slesvig og relationen til Danmark. Den ottekantede egekrans står for kommunenes otte landsbyer. De slesvigske farver gul og blå henviser ligesom løven til Slesvig eller Sønderjylland. Grøn og guld er afledt af Jaruplund-Veddings gamle våben.

Folkesagn

[redigér | rediger kildetekst]

Der er en række folkesagn knyttet til Hanved og omegn. De omhandler blandt andre nissen, som slæbte ti bygaksene (Nissens byrde), gengangerne ved Barderup Mose[7] eller Hanved-kæmpen, som kastede stenen efter kirken i Medelby. Stenen i Medelby skulle stadig vise sporene af kæmpens fem fingre[8].

Billeder

[redigér | rediger kildetekst]

Kendte fra Hanved

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jens Madsen: Folkeminder fra Hanved Sogn ved Flensborg, Kjøbenhavn 1870

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 204
  2. ^ Bent Jul Nielsen og Magda Nyberg: Ordbog over den danske dialekt i Angel, København 1995, s. 522, 520
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 306
  4. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs Stednavne, 4. bd, 1979–1986, s. 186 f.
  5. ^ "Skoleprojekt Yggdrasil" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. juli 2006. Hentet 11. september 2009.
  6. ^ Det midlerstidige ministerium for sønderjydske anlieggender: Afstemmingen i Sønderjylland, København 1920, s. 25
  7. ^ Helge Noe-Ygaard: Sydslesvigske Sagn, København 1958, sider 60 og 78
  8. ^ August Frederik Schmidt: Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske forlag København, 1932, side 352