Hetære
Hetære (græsk: ἑταίρα, hetai'ra = veninde, ledsagerske,[1] jfr. hetairos i den makedonske hær, en livvagt for herskeren og medlem af en adelig rytterstyrke på ca. 3.000 mand[2]) var i oldtidens Grækenland betegnelsen for en kurtisane.
Udenfor samfundet
[redigér | rediger kildetekst]Hetærerne stod øverst på rangstigen blandt Athens prostituerede, og tilbød normalt ikke seksuelle tjenester. Med sin gode uddannelse kunne hetæren - for betaling - tilbyde lærde mænd givende samtale og et kultiveret samvær.[3] Hun kunne ofte underholde med dans, sang og spil. En hetære bestyrede sin egen formue uden nogen mandlig formynder. Hun stod under statens beskyttelse og betalte skat,[4] men stod udenfor de strenge familiestrukturer i antikkens græske bystater. Mange gjorde sig bemærket som selvstændige intellektuelle med litterær og musikalsk dannelse i et samfund, hvor kvinderne ellers blev holdt isoleret i hjemmet.[2]
I romersk kejsertid blev det forbudt for fornemme romerinder at leve som hetærer.[4]
Kendte hetærer
[redigér | rediger kildetekst]- Aspasia (Ἀσπᾰσίᾱ)[5] - Perikles' samleverske og mor til hans søn.
- Fryne (Φρύνη = frøen)[6] - billedhuggeren Praxiteles' model for Afrodite. Hun skal ved at blotte brystet i retssalen være blevet frikendt for en anklage om at have vanhelliget de eleusinske mysterier.
- Thaïs (Θαΐς) - fulgte Alexander den Store på hans felttog og var ifølge Diodorus Siculus den, der fandt på at nedbrænde paladset i Persepolis. Thaïs blev senere Ptolemaios 1.s elskerinde, og har lagt navn til Jules Massenets opera fra 1894.[7]
- Thargelia (Θαργηλία) - skal ifølge Hippias have været gift fjorten gange.[8]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ hetære — Den Danske Ordbog
- ^ a b hetærer – Store norske leksikon
- ^ Historie vg 2 og 3: hetære
- ^ a b Merete Harding: hetære i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91230
- ^ Aspasia
- ^ Phryne | Greek courtesan | Britannica
- ^ Thais | Greek courtesan | Britannica
- ^ Thargelia of Miletus: Mistress of the marriage-go-round - Lust, Love, and Longing in the Ancient World
