En hjernevrider eller hjernespil er en gåde, som udfordrer løserens evner. I en simpel hjernevrider skal delene samles på en logisk måde. Hjernevridere er ofte opfundet som underholdning, men de kan også være egentlige matematiske eller logiske problemer, og løsningen kan bidrage til matematisk forskning.[1]
Løsningerne forudsætter overblik og genkendelse af mønstre. Løsere med inductive reasoning aptitude ( induktiv logisk lærenemhed) er nok dygtigere til at løse den slags opgaver end andre.[kilde mangler]
Eksempler på hjernevridere er puslespil og kryds og tværs.
De første puslespil blev lavet omkring 1760, da en britisk gravør og kartograf John Spilsbury limede et landkort på en træplade. Så savede han langs landegrænserne. Spilsbury brugte puslespillet til undervisning i geografi. Den type blev brugt til omkring 1820.[2]
Ved det 20. århundredes begyndelse fandt tidskrifter og aviser ud af, at det øgede oplaget at bringe hjernevriderkonkurrencer. Gåderne omfattede bogstaver, tal, former og krydsogtværs.
Er forfattere som Sam Loyd, Henry Dudeney, Boris Kordemsky og David J. Bodycombe, Will Shortz, Lloyd King og Martin Gardner.
Rubiks terning og andet stimulerende legetøj for børn og adspredelse for voksne er kombinationshjernevridere baseret på spil. Fx er der tusinder af computerhjernevriderspil og mange bogstavsspil, ordspil (ordlege) og matematiske spil som kræver løsninger til hjernevridere som en del af spillet. En af de mest populære hjernevriderspil er Tetris.
Et skakspil er en fin hjernevrider.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |