Hossein-Ali Montazeri | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. september 1922 Najafabad, Iran |
Død | 20. december 2009 (87 år) Qom, Iran |
Dødsårsag | Hjerte-kar-sygdom |
Gravsted | Fatima Masumahs helligdom |
Politisk parti | Løsgænger |
Børn | Mohammad Montazeri, Ahmad Montazeri |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Ruhollah Khomeini, Seyed Reza Bahaodini, Mohammad Mohaghegh Damad, Muhammad Husayn Borujerdi, Allameh Tabatabaei med flere |
Beskæftigelse | Teolog, menneskerettighedsaktivist, Akhond, forfatter, filosof, politiker |
Elever | Hashim Muhammad al-Shakhs, Mohammad Fazel Lankarani, Mahmoud Hashemi Shahroudi, Mohammad Ali Kousha, Mahmoud Salvati med flere |
Eksterne henvisninger | |
Hossein-Ali Montazeris hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hossein-Ali Montazeri (persisk: حسین علی منتظری) (født 1922 i Najafabad, død 19. december 2009 i Qom) var en prominent iransk storayatollah, teolog, forfatter, systemkritiker og aktivist, der var en af lederne i den iranske revolution i 1979.
Montazeri stod i 1980'erne ayatollah Khomeini nær, og blev i 1985 udnævnt til at efterfølge ham. Han faldt imidlertid i unåde hos Khomeini som følge af massiv kritik af blandt andet henrettelserne af politiske fanger i 1988, og da der som følge af Khomeinis død i 1989 skulle udpeges en afløser, blev det Ali Khamenei i stedet for Montazeri.
Montazeri fortsatte sin kritik af styret under Khamenei, selv om styret fra 1997 til 2003 satte ham i husarrest. Han advokerede for reformer af det politiske system i Iran, således at landet kom til at respektere demokrati og menneskerettigheder; han fandt, at landet efterhånden havde udviklet sig til et despotisk teokrati. Så sent som i foråret 2009 opfordrede han landets unge til at fortsætte demonstrationerne mod styret.