Indendørs-VM i atletik

Ikke at forveksle med VM i atletik.
Indendørs-VM i atletik
Indendørs-Verdensmesterskaberne i atletik
ArrangørWorld Athletics
Grundlagt1985
RegionInternationalt (World Athletics)
Mest succesfulde
hold
 USA (288 medaljer)
Flest guldmedaljer USA (119 guldmedaljer)
Hjemmesideworldathletics.org
Kina Nanjing 2025

Indendørs-Verdensmesterskabet i atletik er de indendørs sportskonkurencer i atletik, arrangeret af World Athletics siden 1985.

I 2004 blev rytmen for indendørs-VM og udendørs-VM i atletik ændret, såfremt at mesterskaber lagde forskudt, frem for samme år som tidligere.

Løbekonkurrencerne foregår på 200 meter-baner med seks individuelle baner. På grund af den begrænsede plads, der er til rådighed, udføres ingen kastediscipliner, med undtagelse af kuglestød.

Der er sket forskellige ændringer i konkurrenceprogrammet gennem årene: 4 x 400 meter stafet blev indført i 1991 for både mænd og kvinder. Kvindernes trespring blev også inkluderet i programmet selvsamme år, oprindeligt foreløbigt og fra 1993 definitivt.

Konkurrencen for kapgang blev sidst afholdt i 1993; det var også den eneste gang, der blev afholdt en 1600 meter stafet. Kvindernes stangspring blev første gang afholdt i 1997, to år før udendørspremieren.

Sidst 200 meterløb var på programmet, var ved verdensmesterskaberne i 2004. Grunden til dette er, at de tætte hjørner gjorde udfaldet af løbene for forudsigeligt. Atleter, der skulle løbe på de smallere indre baner, havde for det meste ingen chance for at vinde løbet.[1]

Udgave År Værtsby Værtsland Dato Stadion Discipliner Nationer Atleter Flest vundne
medaljer
1985 Paris  Frankrig 18.–19. marts 1985 Palais Omnisports de Paris-Bercy 24 69 319  DDR
1 1987 Indianapolis  USA 6.–8. marts 1987 Hoosier Dome 24 85 419  Sovjetunionen
2 1989 Budapest  Ungarn 3.–5. marts 1989 Budapest Sportcsarnok 24 62 373  Sovjetunionen
3 1991 Sevilla  Spanien 8.–10. marts 1991 Palacio Municipal de Deportes San Pablo 26[a] 80 518  Sovjetunionen
4 1993 Toronto  Canada 12.–14. marts 1993 SkyDome 27[b] 93 537  Rusland
5 1995 Barcelona  Spanien 10.–12. marts 1995 Palau Sant Jordi 27 131 594  Rusland
6 1997 Paris  Frankrig 7.–9. marts 1997 Palais Omnisports de Paris-Bercy [1] 28 118 712  USA
7 1999 Maebashi  Japan 5.–7. marts 1999 Green Dome Maebashi 28 115 451  USA
8 2001 Lissabon  Portugal 9.–11. marts 2001 Pavilhão Atlântico 28 136 510  USA
9 2003 Birmingham  Storbritannien 14.–16. marts 2003 National Indoor Arena 28 131 583  USA
10 2004 Budapest  Ungarn 5.–7. marts 2004 Budapest Sports Arena 28 139 677  Rusland
11 2006 Moskva  Rusland 10.–12. marts 2006 Olimpijskij 26 129 562  USA
12 2008 Valencia  Spanien 7.–9. marts 2008 Luis Puig Palace 26 147 574  USA
13 2010 Doha  Qatar 12.–14. marts 2010 Aspire Dome 26 146 585  USA
14 2012 Istanbul  Tyrkiet 9.–11. marts 2012 Ataköy Athletics Arena 26 171 629  USA
15 2014 Sopot  Polen 7.–9. marts 2014 Ergo Arena 26 134 538  USA
16 2016 Portland  USA 17.–20. marts 2016 Oregon Convention Center 26 137 487  USA
17 2018 Birmingham  Storbritannien 1.–4. marts 2018 National Indoor Arena 26 134 554  USA
[2] 2020 Nanjing  Kina 13.–15. marts 2020 Nanjing's Cube
18 2022 Beograd  Serbien 18.–20. marts 2022 Beograd Arena 26 128 611  Etiopien
[3] 2023 Nanjing  Kina 17.–19. marts 2023 Nanjing's Cube
19 2024 Glasgow  Storbritannien 1.–3. marts 2024 Emirates Arena
20 2025 Nanjing  Kina 21.–23. marts 2025 Nanjing's Cube
21 2026 Toruń  Polen 20.–23. marts 2026 Arena Toruń
  1. ^ +1 non-championship event
  2. ^ +4 non-championship events

Medaljeoversigt

[redigér | rediger kildetekst]
RankNationGuldSølvBronzeTotal
1 USA1138273268
2 Rusland524845145
3 Etiopien31131559
4 Storbritannien20343387
5 Sovjetunionen19171753
6 Jamaica18231354
7 Cuba18161751
8 Frankrig16132150
9 Tyskland14222157
10 Sverige129930
11 Østtyskland127524
12 Kenya10151641
13 Ukraine10151136
14 Rumænien910928
15 Bulgarien95721
16 Canada941528
17 Tjekkiet881127
18 Australien710623
19 Italien761326
20 Marokko76821
21 Mozambique7119
22 Holland65718
23 Grækenland63514
24 Irland62210
25 Polen5121835
26 Brasilien56617
27 Portugal55515
28 New Zealand51612
29 Bahamas481022
30 Spanien3211539
31 Hviderusland312823
32 Kina37818
33 Kasakhstan35210
34 Belgien34411
35 Sydafrika3429
36 Schweiz33410
37 Venezuela3003
38 Nigeria27312
39 Tjekkoslovakiet2428
40 Ungarn2237
 Vesttyskland2237
42 Burundi2204
43 Kroatien2136
44 Serbien2114
 Sudan2114
46 Authorised Neutral Athletes2103
47 Grenada2002
48 Qatar1326
49 Danmark1315
50 Elfenbenskysten1304
51 Trinidad og Tobago1258
52 Bahrain1135
53 Norge1124
54 Bermuda1113
55 Ghana1102
 Namibia1102
57 Algeriet1012
58 Costa Rica1001
 Djibouti1001
 Finland1001
 Sydkorea1001
62 Østrig0404
63 Slovenien0235
64 Estland0213
 Island0213
66 Cameroun0202
 Saint Kitts og Nevis0202
68 Barbados0112
 Letland0112
70 Amerikanske Jomfruøer0101
 Botswana0101
 Caymanøerne0101
 Panama0101
 Tyrkiet0101
75 Japan0033
76 Litauen0022
 Mexico0022
 Serbien og Montenegro0022
79 Antigua og Barbuda0011
 Britiske Jomfruøer0011
 Chile0011
 Cypern0011
 Demokratiske Republik Congo0011
 Dominikanske Republik0011
 Saudi-Arabien0011
 Senegal0011
 Surinam0011
 Uganda0011
Total (88 nations)5085205251553
  1. ^ "Timetable - Result World Athletics Indoor Championships 2004 Budapest". World Athletics. Hentet 10. juli 2023.
  2. ^ "World Athletics to postpone World Athletics Indoor Championships Nanjing 2020". worldathletics.org. 29. januar 2020. Hentet 1. juni 2021.
  3. ^ "World Athletics Indoor Championships Nanjing 2023 to be postponed". worldathletics.org. 1. september 2022. Hentet 1. september 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]