Jan Björklund

Jan Björklund
12. september 2014
Personlig information
Født18. april 1962 (62 år) Rediger på Wikidata
Skene, Sverige Rediger på Wikidata
Politisk partiLiberalerna Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMilitärhögskolan Karlberg Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMilitærperson, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedStockholm Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jan Arne Björklund (født 18. april 1962 i Skene, Västergötland, Sverige) er en svensk politiker, der var formand for Folkpartiet (senere kaldt Liberalerna) 2007-19. samt svensk uddannelsesminister 2007-14 og vicestatsminister 2010-14.

Björklund blev valgt som partiformand ved Folkpartiets landsmøde i september 2007. På posten efterfulgte han Lars Leijonborg. I Fredrik Reinfeldts første regering i 2006 blev han skoleminister, men overtog i kraft af partilederskiftet også Leijonborgs rolle som uddannelsesminister.

Han aftjente værnepligt i 1981-1982, hvilket blev begyndelsen på en lang karriere indenfor militæret. I 1985 blev han officer, i 1986 løjtnant, hvorefter han blev chef for beredskabsplutonen i den svenske livgarde. I 1986 supplerede han med en eksamen fra Krigshögskolan og studerede også ved Militärhögskolan Karlberg i 1991-1993 og blev derefter major og chef for stadsskyttebataljonen. I 1994 forlod han imidlertid forsvaret for at hellige sig politik på fuldtid.

Det politiske engagement går tilbage til 1976, hvor han blev medlem af Folkpartiets ungdomsförbund (nu Liberala Ungdomsförbundet). I 1985 blev han anden næstformand i organisationen, og valgtes i den egenskab som medlem af Folkpartiets ledelse i 1987. I 1994 blev han valgt til bystyret i Stockholms kommun, hvor han sad frem til 2006; fra 1998-2002 som skoleborgmester og fra 2002-2006 som såkaldt borgmester uden særligt ansvar. Han kom ind i partiets ledelse i 1995 og blev anden næstformand i 1997. Siden 2006 har han været medlem af Riksdagen.

Jan Björklund

I 2019 meddelte Björklund, at han ønskede at forlade posten som partileder for Liberalerna.[1] Han efterfulgtes af sin tidligere ministerkollega Nyamko Sabuni.[2]

  1. ^ Larsson, Ylva; Fock, Carin (2019-02-06). "Bekräftat: Jan Björklund ställer inte upp för omval" (svensk). Hentet 2019-02-06.
  2. ^ Klintevall, Mikael (2019-07-03). "Nyamko Sabuni (L): Ta fram nationell strategi mot våld mot barn". SVT. Hentet 2019-07-09.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]