Jes Holtsø

Jes Holtsø
Personlig information
Født30. december 1956 (67 år)
København
Uddannelse og virke
Medlem afHoltsø og Wittrock Rediger på Wikidata
BeskæftigelseScenetekniker, filmskuespiller, sanger, skuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jes Holtsø (født 30. december 1956 i København) er en dansk scenograf, skuespiller og sanger.

Jes Holtsø spillede med i langt de fleste af filmene med Olsen-banden, hvor han i rollen som Børge var en vigtig figur medvirkende til mange af bandens kup. Endvidere medvirkede han op gennem 1970'erne i serien Huset på Christianshavn samt i filmen Ballade på Christianshavn fra 1971 som flyttemand Olsens søn William. Herudover har han også haft en enkelt rolle i filmen Stine og drengene fra 1969.

Udover at være skuespiller var han også rekvisitør i Olsen-banden ser rødt.

I 2009 deltog han som sanger i tv-programmet Talent 2009 akkompagneret af Morten Wittrock, hvor han fremførte sangene "She Is My Shelter", "What's This Road" og "Strong", og han ytrede i den forbindelse ønske om at få lov at synge noget mere og igen at blive brugt som skuespiller. Han kom videre til finalen og blev placeret som nummer fem.

Talentkonkurrencen formåede at sætte så meget fokus på Jes Holtsø, at han i foråret 2010 udgav sit første selvbetitlede album, produceret af Morten Wittrock. Albummet fik 5 stjerner i BT og Berlingske Tidende samt 4 stjerner i Politiken og Ekstrabladet.[kilde mangler]

i 2012 udkom albummet Big Easy med musik og produceret af Morten Wittrock. Albummet modtog 5 stjerner i Berlingske, og Jes Holtsø fik prisen "Årets Danske Bluesnavn" 2012[1] og nominering til Danish Music Awards Folk 2012.[2] Holtsø og Wittrock blev i 2013 nomineret til en Danish Music Award for Årets Danske Bluesudgivelse.[3] Holtsø og Wittrock udgav i 2015 albummet Glemte Nætter og i 2018 Detʼ Altid Nu.

År Titel Rolle Note
1968 Olsen-banden Børge Jensen 1. Olsen-banden-film
1969 Olsen-banden på spanden 2. Olsen-banden-film
Stine og drengene
1971 Olsen-banden i Jylland Børge Jensen 3. Olsen-banden-film
Ballade på Christianshavn William Olsen
1972 Olsen-bandens store kup Børge Jensen 4. Olsen-banden-film
1973 Olsen-banden går amok 5. Olsen-banden-film
1974 Olsen-bandens sidste bedrifter 6. Olsen-banden-film
1975 Olsen-banden på sporet 7. Olsen-banden-film
1976 Olsen-banden ser rødt Fie medvirker også i den 8. Olsen-banden-film
Affæren i Mølleby
1979 Olsen-banden overgiver sig aldrig Børge Jensen Fie medvirker også i den 11. Olsen-banden-film
1998 Olsen-bandens sidste stik
2003 Liden Tid
  • Jes Holtsø (2010)
  • Big Easy (2012)
Med Holtsø og Wittrock
  • Glemte nætter (2015)
  • Det’ altid nu (2018)
  1. ^ "Årets Danske Blues Navn 2012". Copenhagen Blues Festival. Hentet 29. august 2016.
  2. ^ Jensen, Lisa Amtoft (7. november 2012). "DMA Folk afslører nomineringer". Gaffa. Arkiveret fra originalen 14. februar 2016. Hentet 29. august 2016.
  3. ^ "Årets bedste bluesudgivelser nomineret". jazzdanmark.dk. 16. september 2013. Hentet 29. august 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]