John Stewart Bell | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. juni 1928, 28. juli 1928 Belfast, Storbritannien |
Død | 1. oktober 1990 Genève, Schweiz |
Dødsårsag | Hjerneblødning |
Gravsted | Sankt Georges Kirkegård |
Nationalitet | Irsk |
Bopæl | Belfast |
Ægtefælle | Mary Ross Bell |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Birmingham (til 1956), Queen's University Belfast (1945-1949) |
Elev af | Rudolf Peierls, Paul Peter Ewald |
Medlem af | Royal Society, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, oversætter |
Fagområde | Oversættelser fra russisk, kvantefysik |
Arbejdsgiver | CERN (1960-1990), Atomic Energy Research Establishment (1949-1960), Queen's University Belfast (1944-1945) |
Kendte værker | Bell test-eksperimenter, Bell-tilstand, Bells ulighed, chiral anomali, Bells rumskibsparadoks |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (1989), Dirac-medaljen (IOP) (1988), Fellow of the Royal Society (1972), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (1987), Hughes-medaljen (1989) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Stewart Bell (født 28. juni 1928, død 1. oktober 1990) var en irsk fysiker.
Han tog doktorgraden i 1956. Bell var forsker ved CERN fra 1960 til han døde. Fra 1955 til 1984 publicerede han omkring 80 forskningsartikler indenfor højenergifysik og kvantefeltteori. Hans bedst kendte arbejde blev publiceret i 1966. Her udledede han et resultat som nu bliver omtalt som Bell-teorem også kendt som Bells ulighed. Bell modtog en række priser og var medlem af Royal Society i London i 1972.
Bell-teoremet lagde grunden for John Clausers og Alain Aspects Bell test-eksperimenter - og de påviste og opdagede hermed fænomenet kvantefysisk sammenfiltring (sammenfletning), som kan anvendes til kvanteteleportation.
Spire Denne biografi om en irer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |