Koh Samui | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Ud for Bandon Bay i det vestlige hjørne af Thailandbugten (Golf of Thailand), tdl. Siambugten |
Koordinater | 9°30′N 100°00′Ø / 9.500°N 100.000°Ø |
Areal | 228,7 km² |
Højeste punkt | 635 m |
Administration | |
Land | Thailand |
Provins | Surat Thani |
Demografi | |
Folketal | 63.592 (2014) |
Befolkningstæthed | 278/km² |
Koh Samui (Ko Samui) er med sine 228,7 km² den næststørste ø i Thailand, efter Phuket. Koh Samui og hendes 80 søstre, som er de mange andre øer i marineparken ud for Bandon Bay, hører til provinsen Surat Thani. Koh Samui ligger cirka 35 kilometer nordøst for Surat Thani by (9°N, 100°E) og omtrent 700 km syd for Bangkok. Øen er omkring 25 km bred. Øens befolkning udgør ca. 60.000 fastboende, men den besøges hvert år af omkring tre millioner turister (2023[1]). Samui, som den blot kaldes blandt de lokale, er kendetegnet ved natur, strande og kokosnødde plantager. Ved de omkringliggende øer er der gode muligheder for sportsdykning (Scuba diving).
Koh Samui var oprindeligt beboet af et mindre antal malayere, muligvis helt tilbage fra stenalderen, ifølge nyere arkæologiske fund fra 2000[2]. En bronze-tromme fundet i 1977 stammer fra Dong Son-kulturen i Vietnam (500 f.Kr. til 200 f.Kr.). Fra det 7. til det 14. århundrede var Surat Thani, det nærmeste befolkningscenter på det thailandske fastland, en del af Srivijaya-kongeriget, skønt ingen skriftlige optegnelser nævner Samui eller omkringliggende øer i denne periode. Øerne dukkede først op på kort fra det 16. og 17. århundrede, Samui undertiden markeret som Pulo Cornom.[3]
Lokal folkehistorie beretter, at øen har været genstand for besøg af kinesiske købmænd for så langt tilbage som for 1500 til 2000 år siden. Det første kort med øen, dog uden navn, er et kinesisk, som dateres til 1687. I slutningen af den såkaldte Ayutthaya-periode, omkring 1700-tallet, bosatte en gruppe kinesere fra øen Hainan sig og de har givet Samui et stærkt kinesisk kulturislæt.
Navnet Samui tilskrives udtrykket »Sa Boey!«, der udtales som »Sa Mui«, som blev brugt af hainanesiske søfolk med meningen "sikker havn" (safe harbor)[4], når de fik øje på fast land, tilsvarende udtrykket »Land Ahoy«. En anden mulig forklaring er, at øen er opkaldt efter en lokal træsort, kendt som Ton Mui. Koh er det thailandske ord for ø.
Mange hainanesere udvandrede til Sydøstasien under kolonitiden og såvel købmænd som fiskere vidste, hvilke afgrøder der skulle dyrkes for at overleve. På Koh Samui blev det bomuld, som også blev øens første eksportartikel. Igennem flere år sejlede man den rå bomuld tilbage til Kina på specielbyggede både. Desværre var eksporteventyret ret kortlivet, da bomuldsplanterne blev angrebet af orm og høsten fuldstændig ødelagt. Da det var umuligt at stoppe skadedyrene skiftede kineserne hurtigt 'forretningsplan' og begyndte at dyrke kokosnødder i stedet, som siden er blevet kendetegnet for Samui. I takt med at kokosnøddeplantagerne voksede, blev der livsgrundlag for en større befolkning og endnu en hainanesisk invasion fandt sted under kong Rama IIIs regeringsperiode (1824-1851), da kineserne syntes øen mindede dem om deres oprindelige hjemsted, den kinesiske ø Hainan. De byggede specielle både, kendt som Panuk Lang Si, der kunne transportere kokosnødderne nordpå, til det som dengang var 'den civiliserede verden'[5].
Koh Samui blev besøgt af 2,5 millioner udenlandske turister i 2019. Gennemsnitligt regnes en udenlandsk turist at bruge mellem 7.700 og 8.200 baht om dagen (cirka 1.500 til 1.600 kroner). I 2023 forventes turistantallet at overstige 2,5 millioner. Kun cirka 10 procent af turisterne er kinesere, hovedparten kommer fra Europa, Israel og Australien. Øen tiltrækker primært uafhængige rejsende i modsætning til store turgrupper, en tendens, der almindeligvis ses andre steder.[6][7] I 2023 genererede øens turisme genererede en omsætning på omkring 37 Milliarder baht (cirka 7,4 milliarder kroner).[1] Samui har i 2024 30.000 hotelværelser og 50 daglige flyankomster, med mulighed for at øge antallet til 73, foruden færge- og bådforbindelser til fastland og naboøer.[8]
Frem til 1970'erne var Koh Samui en for turister fuldstædig ukendt ø, der primært ernærede sig af kokosnødsdyrkning og noget fiskeri. Desuden enkelte gummiplantager og frugtplantager. Der fandtes ingen veje og en rejse fra den ene side af øen til den anden, fx fra Maenam til Lamai, var en hel dags vandring gennem bakker og bjergenes jungle midt på øen. Eneste transportmulighed til og fra Samui var med kokosnødde-fragtbådene. Sådan oplevede en lille gruppe tyske ryksæksrejsende øen, som de senere skrev en artikel om i en rejseguide. Denne uspolerede ø med bugter af hvide sandstrande og kokosnøddepalmer tiltrak andre unge rejselystne og snart byggede de lokale små primitive kokosmåtte-stråtækte bambushytter på strandene, som 'de fremmede' kunne overnatte i. Det er fra denne tid Samui fik et ry som et 'hippie paradis'.
I de følgende to årti gennemgik Samui en rivende udvikling, hvor der blev bygget veje og de første biler ankom, rigtige turist-resorts blev anlagt, færger og passagerbåde begyndte at sejle dagligt fra Don Sak og Surat Thani på fastlandet. I 1989 åbnede et lille flyselskab, Bangkok Airways, den første flyrute fra Bangkok til Samui, hvor de landede på deres egen private flyveplads, Big Buddha Airport – i dag Samui International Airport (USM) – den egentlige turisme begyndte for alvor[9].
De mest kendte strande er Chaeweng Beach og Lamai Beach på østsiden, men også Maenam Beach, Bo Phut Beach, Bang Rak (Big Buddha) og Choeng Mon mod nord er blandt de populære. De vestlige og især sydlige strande er stadig forholdsvis ubebyggede. Øen kendetegnes ved, at lokaladministration i sin tid besluttede, at ingen bygninger må være højere end palmerne – senere erstattet af ganske stramme bygningsregulativer for at bevare indtrykket af en idyllisk kokosnøddepalmeø.
Samuis turisme i dag er dels en stor gruppe yngre gæster – typisk koncentreret i Chaweng, hvor der foruden strand er et udpræget natteliv med caféer og musiksteder – dels gæster på en lang række primært helse-spa og luksusresorts, spredt over det meste af øens kystlinje. Helse, meditation, spa og yoga har gennem adskillige år været Samuis kendemærke, angiveligt et levn fra hippie-kulturens New Age indflydelse. De mange femstjernede luksusresorts har givet Samui et ry som 'de moderne jetsetters destination'[10], men der kommer også mange børnefamilier og ældre par. Bryllups-turisme er også blevet populært, hvor mange par afholder deres bryllup på øen – alt lige fra et idyllisk strandbryllup til et mere avantgarde undervandsbryllup, hvor såvel brudepar som gæster er iført dykkerudstyr[11]. Et stigende antal turister kommer fra Asien.
Koh Samuis infrastruktur består af Ringvejen, som er en ca. 52 km lang cementbelagt vej rundt om øen langs eller tæt på kysten, hvorfra der udgår biveje, blandt andet til de to mest populære feriebyer Chaweng Beach og Lamai Beach. Midten af øen er næsten ubeboet bjergområde med jungle. Der er en cementvej fra Maenam (soi 1) over bjergene til Lamai, ellerser det grusveje gennem bjergene, fortrinsvis kun farbare med firehjulstrækkere.
Den lokale transport varetages, foruden taxi, om dagen af såkaldte songthaews, der er en pickup-bil med to rækker sæder på ladet. De kører i rutefart og fungerer som en slags busser med faste takster. Om aftenen er der alene taxi transport, hvor også songthaew-bilerne kører som taxi – dog uden meter, så prisen skal aftales i forvejen, det gælder også ofte for taxier med meter. Mange hoteller og resort har en minibus service til gæsterne, blandt andet transfer til lufthavnen, som også har en minibus service med faste priser for ankomne passagerer.
En anden transport mulighed er, at leje bil eller motorcykel, sidstnævnte er meget populært på Samui. Der er venstrekørsel i Thailand og den thailandske trafikkultur afviger også en hel del fra den, man kender hjemmefra. Man kan ikke være sikker på, at et lejet køretøj har anden forsikring end den lovpligtige – og den dækker nærmest ingenting. Der skrives advarende artikler mange steder om at begive sig ud i den thailandske trafik på egen hånd – i særdeleshed motorcykel-trafikken på Samui – så husk en god rejseforsikring og et internationalt kørekort[12].
Ved hovedbyen Nathong mod vest, hvor de lokale administrationskontorer ligger, sejler hver time to bilfærgeruter til Don Sak på fastlandet. Desuden findes et antal mindre bådruter samt en katamaran-passagerfærge. Fra Maenam-stranden er der dels den oprindelige bådforbindelse til naboøen Koh Phangan, dels en katamaran-rute, der sejler videre til Koh Tao og Chumphon på fastlandet. Fra Bang Rak er der forbindelser til Koh Phangan og Koh Tao.
Der er muligt at rejse til Koh Samui med fly eller tog til Surat Thani og derfra videre med færge. En anden mulighed er en af flere direkte busfordindelser fra Bangkok. Rejsetiden fra Bangkok er mellem 10 og 15 timer, afhængig af rute. De fleste turister vælger fly direkte til Samuis internationale lufthavn ved Big Buddha (USM), hvorfra der dagligt er omkring 30 afgange til Bangkok (ca. 1 times flyvetid), samt forbindelser til Phuket, Krabi, Chiang Mai og Pattaya, foruden internationale ruter til Hong Kong, Kuala Lumpur og Singapore, samt Kina. Lufttrafikken varetages primært af Bangkok Airways, der ejer lufthavnen, men også i såkaldt code share med en række andre selskaber. Desuden har Thai Air en rute fra Bangkok, som dog standsede i 2018, da Thai Air har indgået codeshare aftale med Bangkok Airways[13]. I 2017 handlede lufthavnen 2.633.801 passagerer fordelt mellem indenrigs og udenrigs fly,[14] passagertallet for 2023 var 3.541.821.[15] Lufthavnen har kapacitet til 16.000 passagerer om dagen eller seks millioner om året. I 2024 var der 11 ruter til og fra USM med selskaberne Bangkok Airways, Scoot Airlines, Tibet Airlines, West Air og Chengdu Airlines. Lufthavnen har 50 fly-afgange om dagen, planlagt udvidet til 73.[16]
Koh Samui har tropisk monsun klima med to årstider: sommer (tør periode) og regntid. Den tørreste måned er februar, hvor gennemsnitsnedbøren er under 60 mm, men som den tørre sommer regnes normalt perioden fra midten af januar til midten af april, månedsgennemsnit cirka 75 mm. Oktober til december er de vådeste måneder med en gennemsnitsnedbør fra 210 til 490 mm. De øvrige måneder har normalt cirka 120 mm regn. Årsgennemsnittet er knap 2.000 mm, hvilket er relativt tørt i forhold til Phuket og det øvrige sydlige Thailand. Regnen falder oftest som kraftige tropiske byger af 20-60 minutters varighed, dog kan der være længerevarende regn i flere dage under monsunen, hvor det også stormer, typisk varende et par uger i perioden fra oktober til december.
Gennemsnits dagtemperatur svinger fra 29 °C til 30,5 °C fra oktober til februar, og 30,6 °C til 32,6 °C den øvrige tid. Gennemsnits nattemperatur ligger året rundt mellem 24,1 °C og 26,1 °C, koldest november til januar. Årsgennemsnit er 31,0 °C om dagen og 25,0 °C om natten.[17][18]
Måned | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gennemsnitlig høj temperatur °C |
29,0 | 29,4 | 30,6 | 32,0 | 32,6 | 32,5 | 32,2 | 32,1 | 31,7 | 30,5 | 29,6 | 29,2 |
Gennemsnitlig lav temperatur °C |
24,2 | 25,0 | 25,6 | 26,1 | 25,7 | 25,5 | 25,1 | 25,2 | 24,8 | 24,3 | 24,1 | 23,9 |
Nedbør i millimeter |
86,2 | 54,4 | 80,8 | 83,1 | 155,9 | 124,1 | 116,3 | 110,9 | 121,7 | 309,8 | 506,6 | 210,3 |
Koh Samui, inklusive marineparken Ang Thong øhavet, er et amphor (sammenlignelig med en slags amt eller region) under provinsen Surat Thani. Hele øen har imidlertid fået staus som én by, hvilket giver en øget økonomisk selvstændighed i forhold til provinsen. Øen er yderligere inddelt i syv tesaban mueang (sammenlignelig med kommune), tal i parentes angiver registrerede indbyggere 2014[19]:
|
Administrations kontorerne ligger i byen Nathon, på den vestlige side af Samui.
Samui har adskillige statsskoler med Anuban 1-3, hvilke er børnehaveklasser (Kindergarten K1-K3) og 6 års grundskole Prathom (Primary), P1-P6, samt mellemskole Matthayom M1-M3 (lower secondary) og gymnasium M4-M6 (higher secondary).
Desuden findes der (pr. 2021) syv privatskoler, hvoraf to er bi-lingual (English Program), Saint Joseph i Nathon og Oonrak i Maenam, og fem er internationale skoler, International School Samui (ISS) i Bo Phut, Panadee (Britisk skole) i Chaweng Noi (Bo Phut), Lamai International School (LIS) i Lamai, Greenacre International School i Na Muang, Windfield International School i Lamai og L’Ecole Française Internationale de Koh Samui (fransk i samarbejde med Windfield) i Lamai.[20]
Siden 2008 har Samui tillige et internationalt universitet ved Chaweng (Bo Phut), International School of Tourism (Samui Island), en afdeling af Suratthani Rajabhat University.
I 2017 åbnede Bhavana Bodhigun Vocational College (dansk: Bhavana Bodhigun Erhvervsskole), der er gratis uddannelse, inklusive ophold, i madlavningskunst og ernæring, kinesisk og engelsk sprog, turisme, hotelstyring, informationsteknologi og regnskab. Uddannelserne er baseret på kombination af teori og praktik. Uddannelsessted og kollegium, der har studerende fra hele Thailand, er en hel lille by beliggende i Na Muang, bygget og drevet via donationer fra nogle af nationens største virksomheder, samt udenlandske bidrag fra blandt andre Israel.[21]
Indbyggerantallet på cirka 62.000 dækker de registrerede indbyggere. Tælles de mange arbejdere inderfor især turistindustrien og byggevirksomheder med, samt fastboende udlændinge og anslåede uregistrerede arbejdere og udlændinge, blev indbyggertallet opgjort til 125.229 personer i forbindelse med Covid-19-vaccinationer i 2021.[22] Forskellem mellem registrerede og anslåede indbyggertal skyldes blandt andet det thailandske administrations system, hvor folk er registreret til et hus i hjemprovinsen, selv om de arbejder og bor i en anden provins. Der er store sociale forskelle i øens befolkning.
Den kinesiske indvandring præger fortsat Koh Samuis lokale kultur, selv om den er smeltet sammen med thai-nationens kultur. Den hainanesiske byggestil blev imidlertid tidligt opgivet til fordel for den thailandske, så de gamle træhuse, der stadig ses i Nathon, Maenam landsby, Fisherman Village i Bo Phut bugten og i særdeleshed i Muslim Village syd for Lamai, er typisk sydthailandsk stil. Til gengæld findes der nogle få kinesiske templer, såkaldte Hainan-templer, en religion kinesiske indvandrere bragte med sig fra øen Hainan, blandt andet et smukt lille i Maenam og et større i Nathon. Desuden er der den store Wat Nuan Naram ved Plai Laem, med imponerende kæmpestatuer af kinesernes Budai Buddha – ikke at forveksle med thaiernes historiske Gautama Buddha – og den 18-armede gudinde Guan Yin.[23] I Lamai findes tillige en kinesisk Guan Yu-helligdom. Den kinesiske nytårsfest i februar fejres også er flere steder og er nærmest en turist-seværdighed.
Der er omkring 100 kinesiske familier på øen og de fleste er i dag ganske velhavende, dels fra forretning og dels fra salg af de områder, der nu udgør turistbyerne og de mange resorts. Der blev hentet arbejdskraft på fastlandet til kokosnøddeplantagerne og senere, da turismen opstod, kom det meste af arbejdskraften fra det nordlige Thailand[5]. Der er også en del gæstearbejdere fra Burma (Myanmar) og Laos, især inden for byggevirksomhed. Der er tillige et lille fredeligt muslimsk samfund med en moske i fiskerlandsbyen Hua Thanon, oftest benævnt som Muslim Village, samt et par kristne menigheder (kirker) i Nathon og Chaweng. Øens kultur og religion er således ganske blandet, men helt overvejende buddhistisk.
Mange af de vestlandske højtider er 'importeret', så der fejres Valentinsdag (Valentine's Day), Allehelgensaften (Halloween), jul og nytår – sidstnævnte kun én af hele tre nytårsfester. Desuden er der en række Buddha-dage i forbindelse med fuldmåne, hvor banker og offentlige kontorer er lukket samt det meste af nattelivet, da der ikke udskænkes alkohol. Naturligvis respekteres dronningens og kongens fødselsdage på samme måde.
Mange af templerne afholder på skift aftenmarked, typisk en uges tid ad gangen, hvilket kan være en oplevelse at besøge. Ud over handel til lokale priser er der også optræden med dans og musik fra en eller flere scener, ud på aftenen typisk thai-pop.
På grund af den sammensatte befolkning, repræsenterer de lokale spisesteder en variation af hele landets madkulturer, snare end alene sydthailandsk. Maden kan, i modsætning til turist-restauranter, ofte være stærkt krydret. Gadekøkkener med suppe er meget populære og her krydrer gæsten selv den stærke chili. Hot Pan er en anden populær specialitet, restauranter med en stor buffet og en trækulsfyret grill på hvert bord, hvor gæsterne selv tilbereder maden. Buffeten indeholder masser af grøntsager, fisk og kød, hvor noget kan være lidt eksotisk, vesterlandsk betragtet. Nogle restauranter er specialiseret i det ret så krydrede isaan-køkken – Isaan er et stort plateau nordøst for Bangkok, hvor omkring 1/3 af landets befolkning bor – mens andre i det kinesisk inspirerede, traditionelle thai-køkken. Ud over de lokale madsteder findes en lang række, ofte udenlandsk prægede restauranter, primært for turister og den mere velstillede befolkning. Samui nævnes som værende i gastronomisk topklasse.
Koh Samui har omkring 30 thai-buddhist templer foruden seks kinesiske. Ethvert tempel har sin egen historie og flere af dem er, ligesom øens natur, et besøg værd.
Der er forskellige udflugtsmuligheder på såvel Koh Samui som til de omkringliggende øer. Nærmere detaljer kan findes i foldere på de fleste hoteller eller hos touragenter (rejsebureau), som også kan booke plads.
En halv- eller heldagstur, hvor de gængse attraktioner besøges, typisk inkluderes Big Buddha, Plai Lem-templet, Hin-ta Hin-yai klipperne, Den mumificerede Munk, og et vandfald med mulighed for elefant-ridning.
Flere arrangører kører med jeeps eller Land Rovers trek i bjerge og jungle midt på øen. Ofte indgår nogle af seværdighederne i turen.
Havmågeøen er tre små fredede klippeøer sammenføjet af en hvid koral-sandstrand, midt i et levende koralrev, nord for øen Koh Tao. Badning og snorkling blandt tropefisk. Det er en heldagsudflugt med speedbåd eller katamaran-færge.
Ang Thong Marine National Park er et 102 kvadratkilometer stort øhav med 42 øer af 260 millioner år gammel kalksten. Området blev udlagt som marine park i 1980. Inspirationen til Alex Garlands best seller bog fra 1996 The Beach, som blev filmatiseret i 2000, stammer fra Ang Thong.[30][31] Heldagsudflugten byder blandt andet på mulighed for kanotur og snorkling. Marineparken er lukket i monsun-sæsonen, typisk november-december.
Der findes adskillige børnevenlige halv- eller heldags aktiviteter. De fleste hoteller og resorts har informationsfoldere, og receptionen eller et lokalt turistbureau kan være behjælpelig med vejledning og transport. Der er blandt andet lille en vandpark, Pink Elephant i Maenam[32]; en mini zoo, Namuang Safari Park, med dyreshow ved vandfaldet Namuang #2 på den sydlige del af Samui[33]; minigolf ved Plei Laem (Choeng Mon)[34]; forskellige børnevenlige trek med Tree Top Adventure og Cable Ride[35]; og for de lidt større børn og legesyge voksne, findes et par go-kart baner i henholdsvis Bophut og på Chaweng-halvøen[36]. Central Festival butiksarkaden i Chaweng har også en hel del børneaktiviteter, samt biograf hvor normalt vises film med engelsk tale.
Samui Elephant Sanctuary, der åbnede i januar 2018, er grundlagt af Lek, som kommer fra en bjergstamme shamanfamilie (healerfamilie) ved Chiang Mai. Hun er international anerkendt for sit arbejde for asiatiske elefanter, bl.a.. National Geographic, Animal Planet og BBC, og hun blev af Ford Foundation kåret som “Hero of the Planet”. Man kan besøge elefantreservatet efter forudgående reservation, men man kan hverken ride på, eller bade med elefanterne, kun se dyrene boltre sig frit i deres rette elementer. Besøgende kan alligevel komme tæt på dyrene, når de får mulighed for at være med til at fodre dem.[37][38]
Der afholdes specielle årlige sportsevents indenfor golf, maratonløb, regatta (maj-juni) og triathlon (april).
Siden de ryksæksrejsende hippier i 1970'erne invaderede Koh Samui og boede i små bambus bungalows på strandene er denne form for ophold blevet kendetegnende for øen. Hovedvejen ligger typisk noget væk fra stranden, så der er blevet plads til ferie resorts direkte på strandsiden. Langt de fleste bygges stadig med bungalows og markedsføres under betegnelsen boutique resorts. Hovedparten af de nyere resorts er fire eller femstjernede. Der en enkelte egentlige hoteller med højere bygninger helt ud til strandfronten, men ellers er hotelbygningerne trukket noget tilbage og strandfronten domineret af de typiske bungalows mellem kokosnøddepalmer. Mange lokale har et mindre antal bungalows til udlejning, hvilke er en mulighed, hvis man ikke har behov for hotel faciliteter eller ønsker et længevarende ophold. Samui har også et stort antal villaer, adskillige meget luksuriøse, som kan lejes for kortere eller længere varighed.
Havhvepse / Box Jellyfish
- kan forekomme i regntiden i havet omkring Koh Samui og naboøerne (Koh Phangan og Koh Tao), det er især ved stille hav i perioden med megen nedbør (typisk juli til oktober[41], evt. til begyndelsen af januar), at Box Jellyfish-arten Chironex kommer tæt på kysten. Det er en af, hvis ikke verdens mest giftige skabning, og der er rapporteret om enkelte dødfald, senest i oktober 2015. Advarselsskiltning har hidtil været mangelfuld, men ses et hjemmelavet eller primitivt skilt på stranden, skal det tages ganske alvorligt. Man er begyndt at opsætte eddike depoter enkelte steder, da vineddike er eneste kendte effektive førstehjælp, og man må aldrig forsøge at trække goblens fangarme af, da de i så fald vil skyde mere gift ind i ofret - et kreditkort (plastikkort) siges at kunne bruges til at skrabe fangarme af, efter der er hældt eddike på. Nødhjælp (ambulance) bør straks tilkaldes ved alvorlige angreb. Svømmere kan med fordel beskytte sig ved at anvende 1 mm. tyk heldragt.[42][43]
Der adskillige muligheder for shopping.
Koh Samui har seks hospitaler, fem private og et offentligt. Samui International Hospital i den nordlige ende af strandgaden i Chaweng Beach. Bandon Hospital på ringevejen i Bo Phut, nær ved BigC og lidt vest for BigC det i 2023 nyåbnede Wattanapat Hospital Samui. Thai International Hospital på ringvejen i Chaweng, Bo Phut, over for Tesco-Lotus. Bangkok Hospital Samui på ringvejen i Chaweng Noi. Gouvernment Hospital (offentligt) ligger i Nathon. Desuden findes en lang række klinikker og adskillige apoteker, hvor enkelte har døgnåbent. Der findes indtil flere tandklikker i de fleste af turistområderne. Hospitalerne har hver deres egen ambulance service, mens Samui Rescue, der er en frivilling organisation, har radiodirigerede ambulancer, fordelt over hele øen.[45][46]
Der er mange udlændinge, såkaldte expats, som har bosat sig på Koh Samui. Nogle har valgt en professionel karriere med job eller som selvstændig, andre har valgt at tilbringe deres pensionist otium på øen. Nogle opholder sig under familiesammenførings regler og enkelte har tilladelse til studieophold, typisk for at studere thaisproget. Man kan ikke opholde sig i Thailand ud over tre måneder (90 dage) uden en opholdstilladelse, der er en forlængelse af et non-immigrant visum. Der er forskellige kriterier, der skal opfyldes. For professionelt ophold skal man have en arbejdstilladelse, mens man som pensionist skal være mindst 50 år og økonomisk kunne forsørge sig selv. Udlændinge kan eje en lejlighed, hvis 51% af ejerne i komplekset er thaiere. Udlændinge kan lovligt eje et hus, men ikke den grund, huset er bygget på, som derfor i nogle tilfælde lejes for en længere årrække, på op til 30 år. Der er noget litteratur tilgængelig om emnet på engelsk fra fx Paiboon Publishing[47].
Koh Samui Portaler:
Sports begivenheder:
Sports aktiviteter:
Andet:
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet 20230913-Thaiger
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)