Lee Cattermole

Lee Cattermole
Cattermole med Sunderland i 2011.
Personlig information
Fulde navn Lee Barry Cattermole
Født 21. marts 1988 (36 år)
Stockton-on-Tees, England
Højde 178 cm
Position Midtbanespiller
Ungdom
1998–2005 Middlesbrough
Seniorkarriere*
År Hold Kampe† (Mål)†
2005–2008 Middlesbrough 69 (3)
2008–2009 Wigan Athletic 33 (1)
2009–2019 Sunderland 233 (10)
2019–2020 VVV-Venlo 11 (0)
Total 346 (14)
Landshold
2003 England U/16 1 (0)
2004 England U/17 4 (0)
2005 England U/18 1 (0)
2006 England U/19 1 (0)
2007–2010 England U/21 16 (3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Lee Barry Cattermole (født d. 21. marts 1989) er en engelsk tidligere professionel fodboldspiller, som spillede som midtbanespiller i sin karriere. Han var i løbet af sin karriere kendt for sine hårde tackleringer, og holder rekorden som spilleren med flest gule kort per kamp spillet i Premier League-historien.[1]

Klubkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Middlesbrough

[redigér | rediger kildetekst]

Cattermole begyndte sin karriere hos Middlesbrough, hvor at han debuterede for førsteholdet den 2. januar 2006 i lokalopgøret imod Newcastle United. Han blev kåret som kampens spiller, og modtog stor ros fra træner Steve McClaren.[2]

Cattermole blev den 7. maj 2006 den yngste spiller nogensinde, til at være anfører for klubben, da han ledte klubben i en kamp imod Fulham i en alder af 18 år og 47 dage.[3]

Wigan Athletic

[redigér | rediger kildetekst]

Cattermole skiftede i juli 2008 til Wigan Athletic.[4]

Sunderland

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have imponeret i sin ene sæson hos Wigan, skiftede Cattermole i august 2009 til Sunderland.[5] Han blev med det samme etableret som en fast mand på førsteholdet, dog han spilletid blev begrænset som resultat af skader.[6] Han blev før begyndelsen af 2010-11 sæsonen gjort til klubbens nye anfører.

Ved begyndelsen af 2013-14 sæsonen, blev John O'Shea givet anførerbåndet, og Cattermole blev også frataget sit trøjenummer 6, som blev givet til Cabral.[7] Han blev dog givet trøjenummeret tilbage i 2014-15 sæsonen.

Cattermole fortsatte som fast mand på midtbanen for klubben over de næste sæsoner.[6] Han var dog i 2016-17 sæsonen særlig skadesplaget, og sæsonen endte med, at Sunderland rykkede ned til Championship efter 10 år i streg i Premier League.[8] Det blev kun værre herefter, da klubben led nedrykning for anden sæson i streg, da klubben rykkede ned i League One.[9]

Det blev i juli 2019 annonceret, at Cattermole forlod klubben ved kontraktudløb, efter at have spillet i klubben i 10 år.[10]

VVV-Venlo

[redigér | rediger kildetekst]

Cattermole skiftede i august 2019 til hollandske VVV-Venlo. Det lykkedes ham kun at spille 11 kampe for klubben, før at sæsonen blev aflyst på grund af coronaviruspandemien, og Cattermole blev fristillet af klubben som resultat.[11]

Cattermole annoncerede i august 2020, at han gik på pension fra professionelt fodbold.[12]

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Cattermole har repræsenteret England på flere ungdomsniveauer.[13]

Kontroverser

[redigér | rediger kildetekst]

Cattermole blev i december 2008 givet en tre-årig bandlysning fra pubs i Stockton efter at være blevet arresteret for at lave ballede en aften i byen i november.[14]

Cattermole og holdkammerat Nicklas Bendtner blev i december 2011 arresteret for a vandalisere parkerede biler i Newcastle upon Tyne. Sagen imod Bendtner blev droppet, men Cattermole blev fundet skyldig, og måtte betale erstatning til ejerne.[15]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ McCormick, Sean. (14. november 2017) "The stats that show Sunderland's Lee Cattermole is the dirtiest player in Premier League history" ChronicleLive. Hentet 12. februar 2023.
  2. ^ Bailey, Graeme. (4. februar 2006) "Catt has McClaren purring" SkySports. Hentet 12. februar 2023.
  3. ^ Taylor, Daniel. (22. november 2008) "Cattermole makes arresting case for learning his trade the hard way" The Guardian. Hentet 12. februar 2023.
  4. ^ Lawless, Matt. (29. juli 2008) "Wigan sign Lee Cattermole from Middlesbrough on three-year deal" The Telegraph. Hentet 12. februar 2023.
  5. ^ "Black Cats swoop for Cattermole" SkySports. 13. august 2009. Hentet 12. februar 2023.
  6. ^ a b "Lee Cattermole - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 12. februar 2023.
  7. ^ Young, Colin. (15. august 2013) "Di Canio strips Cattermole of his No 6 shirt (on top of his captaincy)" Daily Mail. Hentet 12. februar 2023.
  8. ^ "24 points later: David Moyes resigns as manager of relegated Sunderland" the42.ie. 22. maj 2017. Hentet 12. februar 2023.
  9. ^ Chapman, Anthony. (21. april 2018) "Sunderland relegated to League One just a single season after dropping to Championship from Premier League" The Sun. Hentet 12. februar 2023.
  10. ^ Smith, Kate. (1. juli 2019) "Cattermole departs" Sunderland AFC. Hentet 12. februar 2023.
  11. ^ Ivett, Iuean. (27. maj 2020) "Just nine months and 11 appearances into his shock move to Dutch club VVV Venlo, former Sunderland hard man Lee Cattermole is released by Eredivisie side" Daily Mail. Hentet 12. februar 2023.
  12. ^ "Lee Cattermole: Ex-Sunderland and Middlesbrough midfielder retires at 32" SkySports. 14. august 2020. Hentet 12. februar 2023.
  13. ^ "Lee Cattermole - National team" Transfermarkt. Hentet 12. februar 2023.
  14. ^ Corrigan, Naomi. (17. december 2008) "Footballers Cattermole and Bates given pub ban" TeessideLive. Hentet 12. februar 2023.
  15. ^ Byrne, Paul. (28. april 2012) "Cattermole cautioned: Sunderland star admits vandalising five cars parked near rivals Newcastle's stadium" Mirror.co.uk. Hentet 12. februar 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]