Martin Frese | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Martin Frese | ||
Født |
4. januar 1998 (27 år)[1] Rødovre, Danmark | ||
Statsborger |
Kongeriget Danmark ![]() | ||
Højde | 179 cm | ||
Position | Midtbane[1] | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Hellas Verona F.C. | ||
Nummer | 3 | ||
Ungdom | |||
Boldklubben Frem | |||
2013–2017 | FC Nordsjælland (Farum Boldklub) | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2017–2024 | FC Nordsjælland | 110 | (10) |
2024– | Hellas Verona F.C. | 5 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. januar 2025. † Kampe (mål). |
Martin Frese (født 4. januar 1998) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Hellas Verona F.C..
Han startede sin karriere i Orient GIF i 2002 inden han i 2008 skiftede til BK Frem. Herefter skiftede han som U15 spiller til FC Nordsjælland.
Frese spillede i BK Frem, indtil han som U/15-spiller skiftede til FC Nordsjælland/Farum Boldklub.[2]
Han fik sin debut i Superligaen den 5. maj 2017, da han startede inde og spillede de første 35 minutter i en 1-1-kamp hjemme mod F.C. København.[3] Han måtte udgå med en skade, der senere viste at være en korsbåndsskade. Skaden blev da estimeret til at holde ham ude i 12 måneder.[4] Han blev for sine præstationer for U/19-holdet i U/19 Ligaen 2016-17 kåret som årets spiller internt i FC Nordsjællands trup.[5]
På trods af den langvarige skade blev det den 2. juni 2017 offentliggjort, at Frese i en alder af 19 år blev en del af FC Nordsjællands førsteholdstrup, hvor han i samme ombæring skrev under på fuldtidsprofessionel kontrakt.[2][6] Oprykningen til Superligatruppen skete blandt andet som et resultat af at være med ved førsteholdets træningslejr i Spanien, hvor han var med som U/19-spiller og greb chancen.[2]
Efter at have spillet fire kampe i 2018-19-sæsonen blev han skadet i februar 2019, hvorfor han var ukampdygtig den resterende del af sæsonen.[7]
Han har blandt andet være udtaget til U/16 Future-landsholdet i marts 2014 til to venskabskampe mod Belgien.[8] I den første kamp spillede han fuld tid i en kamp, som Danmark tabte 2-3, hvor Frese samtidig var anfører.[9]
Han har dog jævnfør DBU's landsholdsdatabase ikke spillet officielle landskampe for Danmark.[10]