Mikkel Maigaard | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Mikkel Maigaard Jakobsen | ||
Født |
20. september 1995 (29 år) Varde, Ribe, Danmark | ||
Højde | 180 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Cracovia | ||
Nummer | 11 | ||
Ungdom | |||
Varde IF[1] | |||
Esbjerg fB[1] | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2014–2015 | Esbjerg fB | 0 | (0) |
2015–2016 | Brabrand IF | ||
2016–2018 | ÍBV Vestmannaeyjar | 36 | (4) |
2018–2019 | Raufoss Fotball | 41 | (14) |
2019–2021 | Strømsgodset | 56 | (10) |
2021–2024 | Sarpsborg 08 | 69 | (18) |
2024– | Cracovia | 32 | (5) |
Landshold‡ | |||
2012–2013 | Danmark U/18 | 4 | (1) |
2013–2014 | Danmark U/19 | 9 | (2) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 30. januar 2025. † Kampe (mål). |
Mikkel Maigaard Jakobsen (født 20. september 1995 i Danmark) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den polske klub Cracovia.
Mikkel Maigaard kom til EfB fra Varde IF som 13-årig[2] og begyndte på 7. årgang i eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen, hvor morgentræning tre gange om ugen er integreret i skoleskemaet.
Han fik sin debut for førsteholdet den 26. september 2013 imod Aalborg Chang i DBU Pokalen. Han spillede hele kampen og scorede for Esbjerg i det 81. minut til 6-1. Kampen endte 7-1 til Esbjerg.[3] Han spillede for første mod et professionelt hold, da han blev skiftet ind i det 82. minut i stedet for Jakob Ankersen i en UEFA Europa League-kamp mod Red Bull Salzburg, hvor Esbjerg tabte 0-3.[4]
Maigaard skrev i april 2014 under på en ny kontrakt frem til sommeren 2015,[5] hvilket samtidig indebar, at han blev en del af førsteholdstruppen fra sommeren 2014 sammen med tre andre U/19-spillere.[6] Han fik rygnummer 14.[7]
Nogle måneder efter at have forladt Esbjerg i sommeren 2015, hvor hans kontrakt udløb, skrev han under med 2. divisionsklubben Brabrand IF.[8]
Den 1. februar 2016 blev det offentliggjort, at Maigaard skrev under på en toårig kontrakt med den islandske Úrvalsdeild-klub, ÍBV Vestmannaeyjar.[9]