Paul Ariste | |
---|---|
Født | 3. februar 1905, 1905 Torma kommune, Estland |
Død | 2. februar 1990, 1990 Tartu, Estland |
Gravsted | Raadi kirkegård |
Nationalitet | Estisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Tartu Universitet, Gustav Adolfs Gymnasium |
Medlem af | Estiske videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Pædagog, sprogforsker, universitetsunderviser, esperantist |
Fagområde | Sprogvidenskab |
Arbejdsgiver | Tartu Universitet, Letlands Universitet |
Elever | Martti Kuusinen, Mikhail Atamanov, Arvo Laanest |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Leninordenen, Tartu linna aukodanik, Arbejdets røde fanes orden, Folkenes venskabs Ordenen, Æresdoktor ved Helsinki Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul Ariste (født 3. februar 1905 i Rääbise, Võtikvere vald (senere Torma Vald), Jõgevamaa, død 2. februar 1990, Tartu) var en estisk sprogforsker kendt for sine studier i finsk-ugriske sprog (især estisk og votisk), jiddisch[1] og baltiske romani sprog.
Han var født Paul Berg, men i 1927 ændrede han efternavnet til Ariste. Han fik sin uddannelse ved Tartu Universitet og virkede efterfølgende der. Ariste tog magistergrad ("Eesti-rootsi laensõnad eesti keeles") i svensk-estiske låneord i estisk og doktorgrad ("Hiiu murrete häälikud") i dialekten på øen Hiiu (Dagø). Fra 1945 til 1946 sad Ariste i fængsel under den sovjetiske besættelse af Estland, fordi han havde været medlem af Veljesto, en studenterforening til støtte for et selvstændigt Estland[2]
Han blev leder af den finsk-ugriske afdeling af Tartu Universitet og var én af initiativtagerne til genoplivelsen af finsk-ugriske studier under sovjet-perioden.[3][4] Ariste oprettede tidsskriftet Sovetskoje finnougrovedenije (russisk: Советское финноугроведение; Sovjetiske finno-ugriske Studier, senere omdøbt til Linguistica Uralica).
Ariste var tillige en fremstående esperantist og medlem af Academy of Esperanto fra 1963 til 1967.[5] Han blev optaget på en liste i år 2000 i esperanto-tidsskriftet La Ondo som en af de 100 mest fremstående esperantister.[6]