Per Husted

Per Husted
Per Husted i 2012.
Medlem af Folketinget
valgt i Mariagerfjordkredsen
Folketingsmedlem1. november 2022 -
1. januar 201015. september 2011
Personlige detaljer
Født6. april 1966 (58 år)
Kolding
Politisk partiSocialdemokraterne
Uddannelsecand.merc.
Links
Per Husteds hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Per Husted Nielsen (født 6. april 1966 i Kolding) er en dansk politiker der siden 2022 har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, valgt i Mariagerfjordkredsen. Han er tidligere byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune og var viceborgmester fra 2014 til 2018. Per Husted meddelte i marts 2017, at han ikke ville genopstille ved kommunalvalget 21. november 2017 for i stedet at blive kandidat til Folketinget,[1] som han er indtrådt i som stedfortrædende medlem 11 gange.[2]

Per Husted flyttede til Hadsund i 1996 da han blev erhvervschef for Hadsund Erhvervsråd.[3] Han er gift med skolelærer Lene Kolding Abrahamsen. Parret har to børn.[4]

Han er matematisk student fra Munkensdam Gymnasium i Kolding (fra 1982 til 1985) og uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, fra 1986 til 1993.

Per Husted er selvstændig med virksomheden PH Information ApS, hvor han administrerer og udvikler erhvervsejendomme – se bl.a. vs-erhverv.dk. Han har også undervist på Handelsgymnasiet i Hobro i flere år ligesom han har været erhvervschef i Hadsund fra 1996 til 2006.

Curriculum Vitae

[redigér | rediger kildetekst]

Parlamentarisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]
  • Medlem af Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-2011.
  • Stedfortræder i flere perioder 2009-2021.

Uddannelse og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bestyrelsesposter, direktionsmedlem og medejerskab i flerevirksomhedsfællesskaber - Jacob Møllers Gård A/S, Ved Stranden Erhverv A/S, Ved Havnen Erhverv A/S, Erhvervshuset Revlingen A/S, Erhvervshuset Ved Ålborgvej A/S, Erhvervshuset Ved Banen A/S, Hadsund Erhvervspark og Cemtec.
  • Medlem af repræsentantskabet for ELRO fra 2010.
  • Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Mariagerfjord Kommune ved kommunalvalget 2013.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Per Husted forlader kommunalpolitik og satser på en plads i Folketinget". Navnenyt. Altinget. 15. maj 2017. Hentet 23. maj 2018.
  2. ^ Hansen, Klaus (12. september 2017). "Per Husted i Folketinget – igen – igen". Fjordavisen. Hentet 23. maj 2018.
  3. ^ "Adresse på Per Husted". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2013. Hentet 23. december 2012.
  4. ^ "DR Politik - Per Husted". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2013. Hentet 25. oktober 2013.