Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard
Født11. oktober 1966 (58 år) Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSct. Knuds Gymnasium,
Københavns Universitet,
Columbia University Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie Internationale d'Héraldique,
Academia Europaea (fra 2013),
Royal Historical Society,
Heraldisk Selskab,
Society of Antiquaries of London med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, politolog, heraldiker Rediger på Wikidata
FagområdePolitologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÅrets Harald (2007) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Kurrild-Klitgaard (født 11. oktober 1966 i Odense) er en dansk professor i statskundskab. Han blev i 2017 Ridder af Dannebrog.[1]

Uddannelse og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han blev student fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense i 1985.[2] Han blev cand.phil. i samfundsfag ved Københavns Universitet i 1991 og i 1997 ph.d. i statskundskab ved samme universitet.[2] I 1993 havde han erhvervet en M.A. (Political Science) ved Columbia University, New York, hvor han var Fulbright Scholar 1992-94.[2] Sideløbende med studierne arbejdede han fuldtid som journalist, bl.a. ved Finanstidende og Børsinformation.

Peter Kurrild-Klitgaard har været ansat som adjunkt ved Aarhus Universitet, lektor og professor ved Syddansk Universitet, og siden 2006 som professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.[2] Hans forskningsområder er primært politiske institutioner, politisk økonomi og kollektive valg, herunder valg og valgsystemer, forfatninger og demokrati. Desuden er et væsentligt interesseområde amerikansk politik.

Peter Kurrild-Klitgaard har været næstformand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (under Det Frie Forskningsråd), formand for Dansk Selskab for Statskundskab, og er indvalgt som medlem af flere videnskabelige selskaber i ind- og udland.[2]

Han er medlem af flere fondsbestyrelser, bl.a. for H.H. Prins Nikolais og H.H. Prins Felix's Fond ("Nikolai & Felix Fonden", tidl. Prins Joachim og Prinsesse Alexandras Fond), Fulbright Kommissionen (for uddannelsesudveksling mellem Danmark og USA) og United World College's danske nationalkomité.[2]

Forskningsformidling og samfundsdebat

[redigér | rediger kildetekst]

I 2007 fik Kurrild-Klitgaard prisen som bedste underviser i statskundskab og som bedste underviser på Københavns Universitet, kaldet Årets Harald.[2] I 2023 var Kurrild-Klitgaard indstillet til Fonsmark Prisen og var blandt de tre finalister.

Han er jævnligt blandt de mest flittigt brugte danske samfundsforskere i medierne.[3] Han har siden 1999 været fast tilknyttet Berlingske som kommentator og debattør, med afstikkere til Dagen (2003-2004), Politiken (2004-2005) og Børsen (2016-2018). Som sådan foreslog han bl.a. i 2005 en såkaldt "flad skat" indført herhjemme.[4]

Kurrild-Klitgaard var i 1985-86 initiativtager til etableringen af selskabet Libertas[5] og var i 2004 blandt initiativtagerne til tænketanken CEPOS, har siddet i dennes bestyrelse, og er medlem af dens Rådgivende Komite og Centerråd.[6]

Heraldik

[redigér | rediger kildetekst]

Peter Kurrild-Klitgaard er desuden heraldiker og var bl.a. formand for Heraldisk Selskab (2009-2018) og indvalgt som medlem af Academie Internationale d'Heraldique og Academie Internationale de Genealogie,[7] samt bestyrelsesmedlem i Confédération Internationale de Généalogie et Héraldique. [8]

I den forbindelse har han bl.a. skrevet "Nordiske Heraldiske Exlibris" (2019) og været medredaktør af "Nordiske Hertugvåbener" (2017), samt publiceret i f.eks. Personalhistorisk Tidsskrift, Heraldisk Tidsskrift, Ordenshistorisk Tidsskrift og The Double Tressure.[kilde mangler] Han har været med til at udarbejde våbenskjolde for flere nye riddere af Elefantordenen og storkorsriddere af Dannebrogordenen, bl.a. Kronprinsesse Mary,[9] Prinsesse Marie,[10] Anders Fogh Rasmussen[11], Uffe Ellemann-Jensen[12] og Bertel Haarder.

Publikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Peter Kurrild-Klitgaard er forfatter til eller (med-)redaktør af bøgerne (udvalg af bibliografi):

  • Demokrati i Totalstaten (2020).
  • Trumps Amerika (2019), temaudgave af Samfundsøkonomen.
  • Empirical Social Choice (2014), temaudgave af Public Choice.
  • Essays in Honor of Martin Paldam (2013), temaudgave af Public Choice.
  • Partier og Partisystemer i Forandring (2008) Festskrift til Lars Bille (Red: K. Kosiara-Pedersen & P. Kurrild-Klitgaard.) Odense: Syddansk Universitetsforlag.
  • The Dynamics of Intervention: Regulation and Redistribution in the Mixed Economy (2006) Advances in Austrian Economics, Vol. 8 (Red: R. G. Koppl, J. Birner, & P. Kurrild-Klitgaard). Amsterdam: Elsevier.
  • Bushs Amerika (2005) København: Ræson.
  • Individ, Stat og Marked. Studier i rationalitet og politik. (2005) København: Forlaget Politiske Studier.
  • Adam Smith: Økonom, filosof, samfundstænker Økonomiens Konger. (2004) København: Jurist- & Økonomforbundets Forlag.
  • Valg, Vælgere og Velfærdsstat (2000) (Red: Kurrild-Klitgaard, P., Bille, L.,og Bryder, T.). (2000). Festskrift til Hans Jørgen Nielsen. København: Politiske Studier.
  • Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion (1997).Institute of Political Science, University of Copenhagen & Copenhagen Political Studies Press.
  • Etik, Marked og Stat. Liberalismen fra Locke til Nozick (1992). København: Handelshøjskolens Forlag.
  • Farvel til socialstaten: En bog om privatisering (1988). Værløse: Kontrast.

Familie

[redigér | rediger kildetekst]

Han er søn af adm. direktør Jørgen Klitgaard (død 2003) og Hanne Karla Elisabeth Kurrild (død 1988). Gift med advokat Camilla Cathrine Collet, ældste datter af godsejer og tidligere forsvarsminister, Bernt Johan Collet.[13]

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. marts 2018. Hentet 22. november 2017.
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Kraks Blå Bog 2020.
  3. ^ I 2006 var han den 5. mest citerede politolog i ugebrevet Mandag Morgens opgørelse af samfundsforskere i medierne, jf. Mandag Morgen, 15. januar 2007. I 2014, 2020 og 2021 var han blandt de 20 mest citerede forskere fra Københavns Universitet, jf. http://universitetsavisen.dk/videnskab/kus-21-storste-mediedarlings; https://uniavisen.dk/top-20-disse-forskere-fra-koebenhavns-universitet-er-allermest-i-medierne-2/; https://www.econ.ku.dk/nyheder/alle_nyheder/samfundsforskere-er-de-mest-citerede/.
  4. ^ Peter Kurrild-Klitgaard: " Progressiv skat er reaktionær", klumme i Berlingske Tidende (12. marts 2005) .
  5. ^ Jf. "En tilfældig individualists hændelige erindringer", Libertas nr. 22b (1996). Arkiveret 17. november 2011 hos Wayback Machine
  6. ^ "CEPOS' hjemmeside". Arkiveret fra originalen 5. februar 2015. Hentet 2. februar 2015.
  7. ^ Jf. Heraldisk Selskabs hjemmeside: http://heraldik.org/10-2/funktionarer/styrelse Arkiveret 10. februar 2015 hos Wayback Machine.
  8. ^ Jf. G.I.G.H.s hjemmeside: http://www.cigh.info/membres.html Arkiveret 5. april 2017 hos Wayback Machine.
  9. ^ Erling Svane: "Nye elefant- og storkorsridderes våbenskjolde", Lokalavisen Nordsjælland (27. marts 2012) og Peter Kurrild-Klitgaard og Ronny Andersen: "Våbener for kronprinsesse Mary og professor John Donaldson", Heraldisk Tidsskrift nr. 95, 2007, s. 201-212.]
  10. ^ Erling Svane: "Nye elefant- og storkorsridderes våbenskjolde", Lokalavisen Nordsjælland (27. marts 2012), Ronny Andersen: "Våbenerne for H.K.H. Prinsesse Marie af Danmark og Alain Cavallier", Heraldisk Tidsskrift nr. 104, 2011, s. 151-154 og "Prinsessens våbenskjold", 24. december 2010 Politiken.]
  11. ^ Erling Svane: "Nye elefant- og storkorsridderes våbenskjolde", Lokalavisen Nordsjælland (27. marts 2012) og Peter Kurrild-Klitgaard: "For 'frihed i fred og fællesskab': Storkorsvåben for Anders Fogh Rasmussen", Heraldisk Tidsskrift nr. 103, 2011, s. 137-140.]
  12. ^ Peter Kurrild-Klitgaard: "Ridder Uffe hin ikke så spage", Heraldisk Tidsskrift nr. 89, s. 405-406.]
  13. ^ Kraks Blå Bog 2007.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]