Peter Wittgenstein

Peter Wittgenstein
Personlig information
Født	25. december 1768 Perejaslav, Ukraine, Nizjyn, Ukraine
Død	30. maj 1843 (74 år) Lviv, Ukraine
Far	Christian Louis Casimir de Sayn-Wittgenstein-Ludwigsburg
Mor	Amalie Ludowika Finck von Finckenstein
Ægtefælle	Antonia zu Sayn-Wittgenstein[1]
Børn	Emilija Trubetskaja, Nikolaus zu Sayn-Wittgenstein-Ludwigsburg-Berleburg, Ludwig Adolf Friedrich zu Sayn-Wittgenstein-Sayn
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Militærperson
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sankt Aleksandr Nevskijs Orden, Andreasordenen, Order of St. George, 2. klasse, Sankt Georgsordenens 3. klasse, Sankt Georgsordenen, 4. klasse med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Louis Adolf Peter, Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (russisk: Пётр Христиа́нович Ви́тгенштейн, Pjotr Khristianovitj Wittgenstein; født 17. januar (6. januar jul.) 1769, død 11. juni 1843), kendt som Peter Wittgenstein, var en fyrste af det tyske dynasti Sayn-Wittgenstein og feltmarskal i Den Kejserlige Russiske Hær under Napoleonskrigene.

Opvækst

Ludwig Adolf Peter Graf zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg var af en familie af tyske grever, hvis sæde var i Berleburg (i det nuværende Nordrhein-Westfalen i Tyskland). Hans forældre var grev Christian Louis Casimir af Sayn-Wittgenstein-Ludwigsburg og hans første kone grevinde Amalie Ludowika Finck von Finckenstein.

Militærkarriere

Wittgenstein blev indskrevet som sergent i Semjonovskij-regimentet i den kejserlige russiske hær i 1781, da han var 12 år. Han tiltrådte som vagtmester i livgardens kavaleriregiment i 1789. I 1793 opnåede han forfremmelse til major i det ukrainske lette kavaleriregiment. Han kæmpede med enheden i nedkæmpelsen af Kościuszko-opstanden i 1794. Han blev forfremmet til rang af oberst i 1798 og til generalmajor i 1799. I 1800 overtog han kommandoen over Mariupolski-husarregimentet.

Han deltog i Slaget ved Austerlitz i 1805, kæmpede i 1806 Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812) og igen i 1807 mod Napoleon ved Friedland og mod svenskerne i Den finske krig.^[2]

Under Napoleons felttog ind i Rusland i 1812 kommanderede han den russiske hærs højre flanke i det første og andet slag ved Polotsk. De første slag stoppede Naploens fremrykning mod den russiske hovedstad Sankt Petersborg og gav Wittgenstein tilnavnet "Saint-Petersborgs Frelser". ^[3] Kejser Aleksandr 1. af Rusland tildelte ham Sankt Georgsordenen . Han forsøgte at kombinere med Pavel Tjitjagov ved slaget ved Berezina i november 1812, og senere kombineret med det preussiske hærkorps under Ludwig Yorck von Wartenburg .

I felttoget i 1813 overtog han i januar kommandoen over den russiske hær efter Kutuzovs død i april 1813 (????) og kommanderede den russiske hær ved Lützen og Bautzen . Men efter forårsoffensinvens nederlag afgav han denne kommando og førte et hærkorps under slaget ved Dresden (august 1813) og slaget ved Leipzig i oktober 1813.^[2]

I felttoget i 1814 ledede han 6. korps under Schwarzenberg og blev hårdt såret ved Bar-sur-Aube den 27. februar 1814.^[4]

I 1823 blev han forfremmet til feltmarskal, og i 1828 blev han udnævnt til at lede den russiske hær i krigen mod Tyrkiet . Men dårligt helbred tvang ham snart til at gå på pension. I 1834 gav kong Frederik Vilhelm III af Preussen ham titlen Fürst (fyrst) zu Sayn-Wittgenstein.^[2]

Familie

Den 27. juni 1798 giftede han sig med den polske adelskvinde Antonia Cäcilie Snarska. Parret fik 11 børn. Han døde den 11. juni 1843 i Lemberg.

Referencer

1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. Denne artikel indeholder materiale fra Encyclopædia Britannica Eleventh Edition, en udgivelse, som nu er i offentligt domæne, fordi ophavsretten er udløbet.
3. Peter Khristianovich (Webside ikke længere tilgængelig) Napoleon.org
4. "People of Napoleonic Period".

Eksterne henvisninger