Sigurd Ømann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. august 1923 Stokkemarke, Danmark |
Død | 10. september 1988 (65 år) |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti, SF |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Advokat, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sigurd Ømann (16. august 1923 i Stokkemarke – 10. september 1988) var en dansk politiker, der var formand for Socialistisk Folkeparti (SF) i perioden 1968-1974 og medlem af Folketinget for SF fra 1966 til 1977.
Sigurd Ømann var søn af købmand Eskild Ømann Hansen og Hansigne Petrea Hansen. Han voksede op på Lolland og studerede fra 1941 økonomi i Århus, senere jura i København, hvorfra han fik sin eksamen i 1949.
Før tiden i SF var han medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra 1953-1958. Han forlod aktiv politik og SF i 1977. Sigurd Ømann betragtedes ved valget til partiformand som en relativt svag kompromiskandidat mellem forskellige stridende fraktioner af partiet.[kilde mangler]
Under valgkampen 1971 lancerede han begrebet ligusterfascister som betegnelse for parcelhusejere, der ønskede at bevare fradragsretten.
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |