Therese Johaug | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. juni 1988 (36 år) Dalsbygda, Norge |
Nationalitet | Norsk |
Højde | 162 cm[1] |
Ægtefælle | Nils Jakob Hoff (fra 2023) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Langrendsløber |
Deltog i | Langrend under vinter-OL 2022 – 15 kilometer skiathlon (damer), langrend ved Vinter-OL 2022 - Kvindernes klassiske 10 km, VM i nordisk skiløb 2011, langrend ved Vinter-OL 2014 - klassisk kvinders 10 kilometer, langrend ved vinter-OL 2014 - kvinders 30 kilometer freestyle med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dialektprisen (2011), Hedmark fylkeskommunes kulturpris (2012), Olavstatuetten (2011), Porsgrunds Porselænsfabriks Ærespris (2011), Egebergs Ærespris (2020) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Therese Johaugs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Therese Johaug (født 25. juni 1988 i Røros) er en norsk skiløper, der konkurrerer i langrend.
Hun deltog i to olympiske vinterlege. I Vancouver 2010 blev hun nummer syv på 30 km og nummer seks på 15 km skiatlon,[2] mens hun var med på det norske kvindehold i 4×5 km stafet, hvor hun sammen med Vibeke Skofterud, Kristin Størmer Steira og Marit Bjørgen vandt guld.[3]
Ved vinter-OL 2014 i Sotji vandt hun bronze på 10 km efter polakken Justyna Kowalczyk og svenskeren Charlotte Kalla,[4] mens hun på 30 km vandt sølv i en ren norsk medaljetriumf, hvor Bjørgen vandt guld og Steira vandt bronze.[5] Hun blev desuden nummer fire i 15 km skiatlon,[2] mens hun var med på det norske hold, der endte på en skuffende femteplads i 4×5 km stafet.[6]
Hun har vundet i alt nitten medaljer ved VM i nordiske discipliner mellem 2007 og 2021.[2]
I februar 2017 testede hun positivt for et steroid i en antidopingtest og blev suspenderet i 18 måneder, hvorved hun ikke kom med til vinter-OL 2018 i Pyeongchang.[7]
Ved Vinter-OL 2022 i Beijing blev hun igen olympisk mester i konkurrencerne; 15 kilometer skiathlon og 10 kilometer klassisk.[8]