Viswanathan Anand (IND) |
Veselin Topalov (BUL) |
Mester | Udfordrer |
Vinder af VM i skak 2008 | Vinder af udfordringsmatchen i 2009 |
55 år gammel | 49 år gammel |
2789 FIDE-rating[1] | 2812 FIDE-rating[1] |
Ranglisteplacering: 4 | Ranglisteplacering: 2 |
VM i skak 2010, som blev organiseret af verdensskakforbundet FIDE, var en match mellem den regerende verdensmester, inderen Viswanathan Anand, og udfordreren, bulgareren Veselin Topalov. Matchen fandt sted i perioden 24. april – 13. maj 2010 i Sofia i Bulgarien, og der var en samlet præmiesum på 2 millioner euro. Der blev spillet tolv partier, og Anand genvandt VM-titlen med 6½ – 5½ efter at have vundet det tolvte parti med sorte brikker.
Efter bestemmelserne skulle matchen have været afgjort ved tie-break, hvis de første tolv partier var endt uafgjort, men det blev derved undgået.
Anand skulle have været med fly fra Frankfurt til Sofia 16. april, men blev forhindret heri som følge af luftfartsproblemerne efter det islandske vulkanudbrud. Han søgte om udsættelse af matchen i tre dage, hvilket arrangørerne nægtede, og Anand måtte derpå finde andre måder at komme til Sofia på, og han kom derfor senere til Sofia end planlagt. Udgangen blev dog, at matchen indledtes en dag efter den oprindelige plan.
Viswanathan Anand var titelforsvarer, idet han har været indehaver af verdensmesterskabstitlen siden 2007. Han vandt den ved VM i skak 2007, der var en turnering med otte deltagere og forsvarede med held titlen første gang i VM-matchen 2008 mod den tidligere mester Vladimir Kramnik.
Veselin Topalov havde tabt genforeningsmatchen af VM-titlerne mod Vladimir Kramnik efter at have været FIDE-verdensmester 2005 – 2006,[2] hvorved han ikke fik lov til at deltage i den ottemandsturnering, der udgjorde VM i skak 2008. Som en slags kompensation herfor fik Topalov tildelt det specielle privilegium at få direkte adgang til en kvalifikationsmatch om VM i 2010, i modsætning til den anden deltager i matchen, Gata Kamsky, der havde vundet retten til deltagelse i matchen ved at vinde World Cup 2007 i en turnering med oprindeligt 128 deltagere.
Kvalifikationsmatchen mellem Topalov og Kamsky fandt sted i perioden 16. – 28. februar 2009 i Sofia og omfattede otte partier. Matchen var dog afgjort 26. februar, hvor Topalov havde bragt sig foran 4½ – 2½ og dermed kvalificerede sig til den endelige match mod Anand.
Før matchen havde Anand og Topalov spillet 67 partier mod hinanden (med klassisk tidskontrol, hvilket havde givet følgende statistik:[3]
Anand | Remis | Topalov | Total | |
---|---|---|---|---|
Anand (hvid) – Topalov (sort) | 13 | 16 | 4 | 33 |
Topalov (hvid) – Anand (sort) | 4 | 21 | 9 | 34 |
Total | 17 | 37 | 13 | 67 |
Matchen spilledes bedst af 12 partier. Spillerne fik et point for en gevinst og et halvt point for remis. Matchen ville slutte, når en spiller havde opnået 6½ points. Betænkningstiden var 120 minutter, idet den forøgedes med 60 minutter efter træk 40, med 15 minutter efter træk 60, og med 30 sekunder lagt til for hvert træk fra og med træk 61.[4]
Matchbestemmelserne angav en række muligheder ved uafgjort resultat.[4]
Topalov forlangte, at matchen skulle spilles i fuld tavshed, sådan som han var berettiget til efter en regelændring, som blev indført i 2005 for at holde antallet af remistilbud nede. Anand svarede, at han ikke ville overholde dette, hvilket fik Silvio Danailov, Topalovs manager, til at udtale, at "hvis Vishy ikke overholder reglerne, vil han blive tvunget til det, for Topalov vil ikke tilbyde ham remis, og han vil ikke tale med ham."[5]
Anands sekundanter var samme gruppe, som havde bistået ved hans forberedelser til VM i skak 2008: Peter Heine Nielsen, Rustam Kasimdzhanov, Surya Ganguly og Radoslaw Wojtaszek. Topalovs sekundanter var Jan Smeets, Erwin l’Ami, Ivan Cheparinov og Jiri Dufek.[6]
Parti | Dato | Topalov | Anand | Stilling |
---|---|---|---|---|
1 Arkiveret 25. august 2010 hos Wayback Machine | 24. april | 1 | 0 | Topalov førte 1–0 |
2 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 25. april | 0 | 1 | Uafgjort 1–1 |
3 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 27. april | ½ | ½ | Uafgjort 1½–1½ |
4 Arkiveret 1. september 2010 hos Wayback Machine | 28. april | 0 | 1 | Anand førte 2½–1½ |
5 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 30. april | ½ | ½ | Anand førte 3–2 |
6 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 1. maj | ½ | ½ | Anand førte 3½–2½ |
7 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 3. maj | ½ | ½ | Anand førte 4–3 |
8 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 4. maj | 1 | 0 | Uafgjort 4–4 |
9 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 6. maj | ½ | ½ | Uafgjort 4½–4½ |
10 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 7. maj | ½ | ½ | Uafgjort 5–5 |
11 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 9. maj | ½ | ½ | Uafgjort 5½–5½ |
12 Arkiveret 21. august 2010 hos Wayback Machine | 11. maj | 0 | 1 | Anand vandt 6½ – 5½ |
Tiebreaks | 13. maj | Ikke nødvendig |
Stilling efter 23.Tf3
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 1: Anand spillede 23. ...Kf7? og gav Topalov mulighed for at ofre en springer med 24.Sxf6!!, hviket tvang Anand til at opgive syv træk senere. |
Grünfeld forsvar, afbytningsvarianten, Åbning D86
Kommentatorer anser det for sandsynligt, at fejlen i træk 23 skyldtes, at Anand glemte sin forberedte åbning. Formentlig skulle han ifølge den have spillet 23...Ld7 før Kf7.[7]
Stilling efter 25.T1c4
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 2: Topalov spillede 25. ...Se3? i denne lige stilling, hvilket gav Anand den fordel, som han omsatte til gevinst. |
Katalansk, åbent forsvar, E03
Trækket 16...Sc5, som ville fjerne hvids blokerende springer, havde været meget bedre for Topalov, idet sort har en god stilling efter 17.Sd6 b6.[8] Anand bemærkede, at sort begyndte at miste sit greb om partiet i stillingen efter 25... Se3?
Slavisk forsvar, Wiesbaden-varianten, D17
14. ... Tg8! sort planlægger Ld6, Ke7, f6, Tgc8, Lg8, etc. så hvid skal skynde sig at gøre noget mod det. Det er imidlertid ikke let, fordi hans springer på c3 står uhensigtsmæssigt.
20.b4! Topalov aktiverer sine brikker hurtigt, før sort får bragt alle sine brikker i spil.
32. ... Lb5! Det lykkes Anand at neutralisere sin eneste svaghed, bonden på a6.[9]
Der blev ikke udvekslet håndtryk efter afslutningen af tredje parti. På pressekonferencen gav begge spillere udtryk for, at de simpelthen glemte det.[10]
Stilling efter 25. ...Lxg2
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 4: Efter allerede at have ofret to brikker spillede Anand 26.exf6!, som fortsatte det afgørende matangreb, der indledtes med 23.Sxh6+!. |
Katalansk, åben (5.Sf3), E04
10.Sa3! er en stærk nyhed i denne stilling. Anand ønsker at udvikle sine brikker i stedet for at vinde bonden tilbage. For at beskytte bonden, er sort nu tvunget til en akavet placering af sine brikker.
Med 15.d5! er Anand klar og indleder sit gennembrudsangreb.
21. ... Da7? er en afgørende fejl, som redder dronningen, men ikke kongen. 21...Dg5! var den eneste måde at yde modstand på. Anand fandt hurtigt det rigtige svar og indledte med 22.Sg4! det endelige angreb på sorts konge.[11]
Slavisk forsvar, D17
Anand benyttede igen den slaviske åbningsmetode, som han også forsvarede sig med i tredje parti. Han afveg med 15...h5 for ikke at få sin hvide løber spærret inde.[12] Under partiet forekom en strømafbrydelse på 13 minutter, mens Anand overvejede sit 17. træk.[13] Organisationskomiteen undskyldte bagefter for dette uheld, som skyldtes et nedbrud af elektricitetssystemet i det centrale Sofia.[12]
Katalansk, åbent forsvar, E03
Med 22.Sd7 indleder Anand den længste række springertræk, som er forekommet i en VM-match.
Topalov neutraliserer alle Anands gevinstchancer med 39. ... Lh3![14]
Stilling efter 15. ... Lh3
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 7: Topalov tillod Anand at spille 16. exd5 og fik meget stærkt tryk på dronningefløjen som kompensation for den ofrede springer. |
Dronningebondespil: Anti-Nimzoindisk, E00
11. ... Ld7 er en nyhed. I partiet Gelfand-Ivanchuk, Amber blindskakturnering 2010, spillede Ivanchuk 11...La6.
I træk 21. Kh1 lykkedes det endelig Anand at få Topalov væk fra den forberedte variant efter at have brugt mere end en time på sit i modsætning til Topalov, som kun havde brugt 3 minutters betænkningstid.
25. ... Lb4! 26.Ta1! Topalov spiller et giftigt træk, og Anand finder det eneste svar. Andre træk som 26.Se4 ville tabe til 26...Lxc3 27.bxc3 f5 28.Sd6 Dc5 29.Txg7+ Kxg7 30.Sxe8+ Kf7[15]
Stilling efter 54.Kg5
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 8: Anand burde have dækket sin h7-bonde med enten sin konge eller løber. Hans træk 54. ...Lc6?? var en fejl, som kostede ham partiet. |
Slavisk forsvar: Tjekkisk. Wiesbaden-varianten, D17
Sorts fejltræk 54... Lc6?? fjernede hans mulighed for at dække bonden på med løberen. Det rigtige træk var 54... Ld3 med let remis.[16]
Selv om partiet blev opgivet tidligt, kunne det være endt med: 56.g4 Ld7 57.g5 Le8 58.Lg7 Ld7 59.g6 hxg6 60.Kxg6 og sort kan ikke forhindre hvid i at trænge ind, for eksempel med 60...Le8+ 61.Kf6 Ld7 62.Ke7 Lc6 63.d7 Lxd7 64.Kxd7 Kxg7 65.Kxe6.1–0[17]
Stilling efter 64. ...Da1
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 9: Topalovs konge er i fare, men Anand, som allerede 20 træk tidligere havde overset en gevinst, slipper ham af krogen med 65.Tg4?, som giver Topalov mulighed for remis ved evig skak. |
Nimzoindisk, 4.e3, Gligoric-system, E54
Anand trak 40. Th8+? i håb om at gentage træk for at nå forbi tidskontrollen. Det er imidlertid en fejl, som lader den sorte konge undslippe. Bedre var 40. Te4 b4 41. Txa7 b3 42. Tb7 b2 43. Kh2 Dc1 44. Ta4 Sd7 45. Tab4.
Anand overså igen en gevinstchance, da han spillede 64. Kg3?. Et vindende træk var 64. Tdd7 a3 65. Kg3 Da1 (65...b2 66. Tc7+ Kd8 67. Ta7 Dd5 68. Ta8+ Dxa8 69. Tg8+ Kd7 70. Txa8) 66. Tc7+ Kb8 67. Tb7+ Ka8 68. Sxb3. [18]
Grünfeld forsvar: Afbytning. Klassisk variant, D86
For at undgå unødvendige komplikationer spillede Anand 25. ... Sd4?! men den bedste chance lå i 25. ... Lxa6, som sandsynligvis ville efterfølges af 26.Dxc6 Da1+ 27.Kf2 Dxa2+ 28.Kg3 Da3! 29.Da8+ Df8 30.Dxa7 Le5+ 31.Kh4 Df1 32.g3 Lc8 33.g4 Lf6+ 34.Sxf6+ Dxf6+=.
Anand udlignede senere partiet med 45. ... Sc4! Det er sandsynligt, at Topalov overså dette træk.[19]
Engelsk: Firspringer-system, kongefianchetto, A29
Med 15. ... Sde7! omgrupperer sort. Feltet d5 er nu til rådighed for springeren, og hvids løberpar er endnu ikke vigtigt. Hvid svækker sin kongefløj med 46. g4?! Sd6?! i forsøg på at få aktivt spil, og Topalov spiller ikke det bedste træk 46. ... Se7!, som ville vinde en bonde.
I parties afsluttende træk 60. ... b3! 61. Tc3 Td4! gør Anand et sidste forsøg på at vinde ved at sætte en fælde, som Topalov ville gå i, hvis han forsøgte at forfremme sin b-bonde, men Topalov faldt ikke i den.
Stillingen, som opstod efter træk 11, var kun blevet set en gang tidligere.[20]
Før spillet bad Topalov om et minuts stilhed til minde om Andor Lilienthal, som var død dagen før.
Stilling efter 56. ...Dg7
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Parti 12: I denne stilling opgiver Topalov, hvorved Anand vinder matchen og beholder verdensmesterskabet. |
Dronninggambit afslået: Laskers forsvar, D56
Dette var sorts eneste gevinst i matchen. Anands valg af det ortodokse forsvar i Afslået dronninggambit så ud til at antyde, at han var villig til at acceptere remis, hvilket ville have gjort matchen uafgjort 6–6 og betydet, at den skulle afgøres ved en tiebreak med hurtigskak. De fleste mente, at en sådan tiebreak ville være til fordel for Anand, som har overlegne resultater i hurtigskak, og Topalov fremførte da også på pressekonferencen efter matchen, at han ønskede at undgå en sådan afgørelse,[21] som han tidligere havde tabt ved VM i skak 2006 mod Vladimir Kramnik.[22]
Følgelig valgte Topalov at søge at komplicere spillet, men Anand opnåede aktivt spil efter sit træk 16...Sf6!?, hvilket opvejede svagheden ved bonden på c5.
Efter at Topalov besvarede 30...f5! med 31. exf5? e4! 32. fxe4??, greb Anand afgørende initiativet. Topalov har muligvis overset Anands stærke svar 34. ... De8!.[23][24]
På 41.Txa8 ofrer sort begge tårne med 41...Txe3+! 42.Txe3 Th4+! 43.Kxh4 Dg4 mat[25]
Ifølge Anish Giri er hvid i træktvang før trækkene 51, 53 og 54.[24]
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |