Witold Lutosławski | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. januar 1913 Warszawa, Polen |
Død | 7. februar 1994 (81 år) Warszawa, Polen |
Gravsted | Kirkegården i Powązki |
Nationalitet | Polsk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Fryderyk Chopin musikuniversitet, Stefan Báthory-Gymnasium |
Elev af | Witold Maliszewski |
Medlem af | Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Akademie der Künste der DDR, Académie des beaux-arts, Akademie der Künste, Bayerische Akademie der Schönen Künste med flere |
Beskæftigelse | Musikolog, dirigent, komponist, pianist |
Kendte værker | Symfoni nr. 1, Mi-Parti, Symfoni nr. 3 |
Genre | Klassisk musik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Léonie Sonnings musikpris (1967), doctorat honoris causa de l'université Strasbourg-II (1992), Æresmedlem af Det Internationale Samfund for Samtidsmusik, Kommandør for Kunst- og Litteratur, Pour le Mérite for videnskab og kunst med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Witold Roman Lutosławski (født 25. januar 1913, død 7. februar 1994 [1]) var en polsk komponist, pianist og dirigent, og han betragtes som en af de vigtigste komponister i polsk musik siden Frederic Chopin.
Witold Lutosławski studerede klaverspil og komposition i Warszawa, og hans første værker var inspireret af polsk folkemusik. Han begyndte at udvikle sin egen stil i slutningen af 1950'erne, og hans kompositioner siden da har indarbejdet hans egne metoder til at opbygge harmonier af små grupper af intervaller. Der indgår også elementer af tilfældighed i rytmen. Han har blandt andet skrevet fire symfonier, en orkesterkoncert, flere andre koncerter, kammermusik samt sangcykler.
Under det kommunistiske styre i Polen blev han bandlyst af styret for at være "formalist", og hans musik var kun tilgængelig for eliten i mange år. I 1980'erne støttede Lutosławski Solidarność-bevægelsen, og efter systemskiftet i 1989 blev han rehabiliteret.
Han modtog flere priser, herunder i 1967 Léonie Sonnings Musikpris samt i 1993 Polar Music Prize.