Édouard Mendy | |||
---|---|---|---|
![]() Mendy med Chelsea i 2021 | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Édouard Osoque Mendy | ||
Født |
1. marts 1992 (32 år) Montivilliers, Frankrig | ||
Højde | 194 cm. | ||
Position | Målmand | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Al-Ahli | ||
Nummer | 16 | ||
Ungdom | |||
1999–2005 | Le Havre Caucriauville | ||
2005–2006 | Le Havre | ||
2006–2011 | CS Municipaux Le Havre | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2011–2014 | Cherbourg | 26 | (0) |
2015–2016 | Marseille B | 8 | (0) |
2016–2019 | Reims | 80 | (0) |
2017 | Reims B | 1 | (0) |
2019–2020 | Stade Rennais | 25 | (0) |
2020–2023 | Chelsea | 75 | (0) |
2023– | Al-Ahli | 19 | (0) |
Landshold‡ | |||
2018– | Senegal | 33 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. december 2023. † Kampe (mål). |
Édouard Osoque Mendy (født 1. marts 1992) er en fransk-senegalesisk professionel fodboldspiller, som spiller for Saudi Professional League-klubben Al-Ahli og Senegals landshold.
Mendy begyndte sin karriere hos AS Cherbourg, som på dette tidspunkt spillede i den tredjebedste franske række, Championnat National. Han spillede dog hovedsageligt som reservemålmand i sin tid i klubben.[1]
I sommeren 2014 forlod han Cherbourg, og var herefter uden en klub i et år. Efter at have været på offentlig forsøgelse i en periode, som ikke strakte langt nok til at kunne forsøge for hans familie, begyndte kan at lede efter et job udenfor fodbold.[2] Han fik dog en chance i fodbold igen, da han blev hentet af Marseille i 2015 som reservemålmand som følge af en skadeskrise i klubben.[3]
Mendy skiftede i juli 2016 til Stade de Reims efter hans kontrakt hos Marseille var udløbet.[4] Efter at have spillet hovedsageligt som reservemålmand i sin første sæson, overtog han positionen som førstevalgsmålmand i 2017-18 sæsonen.[1] Mendy spillede i denne sæson en stor rolle i at Reims rykkede op i Ligue 1, da de vandt Ligue 2-mesterskabet.
Efter at imponeret stort i sin debutsæson i Ligue 1 med Reims, skiftede Mendy i august 2019 til Stade Rennais.[5] Han var i sin ene sæson hos Rennes med til at klubben sluttede på tredjepladsen, og dermed kvalificerede sig til Champions League.[6]
Mendy skiftede i september 2020 til Chelsea.[6] Han gjorde sin Premier League debut den 3. oktober 2020, og blev hermed kun den fjerde afrikanske målmand til at spille i ligaen.[7] Mendy var i sin debutsæson med til at Chelsea vandt Champions League. Han tangerede i denne Champions League-sæson rekorden for flest rene bur, da han holdt rent bur 9 gange i tuneringen. Han har dermed den delte rekord med Santiago Cañizares som gjorde det i 2000–01 og Keylor Navas som gjorde det i 2015–16.[8] Han blev kåret som FIFA Årets Målmand for 2021.[9]
Mendy skiftede i juni 2023 til saudiarabiske Al-Ahli.[10]
Mendy er født i Frankrig til en mor fra Senegal og en far fra Guinea-Bissau, og kunne som resultat spille for alle 3 lande. Han spillede i 2016 to venskabskampe med Guinea-Bissaus landshold, men afviste at repræsentere landet forsat, og skiftede i 2017 til Senegal.[11] Han debuterede for Senegals landshold den 17. november 2018.[12]
Mendy har været del af Senegals trupper til Africa Cup of Nations 2019 og i 2021, samt til VM 2022.[12] Han blev i Africa Cup of Nations 2021 kåret som tuneringens målmand, da Senegal vandt mesterskabet for første gang i deres historie.[12]
Stade de Reims
Chelsea
Senegal
Individuelle