Alexander Scholz | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Alexander Scholz | ||
Født |
24. oktober 1992 (32 år) København, Danmark | ||
Højde | 189 cm | ||
Position |
Central forsvar Højre back | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Al-Wakrah | ||
Nummer | 13 | ||
Ungdom | |||
Hedensted IF | |||
Vejle Boldklub | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2010–2012 | Vejle-Kolding | 17 | (0) |
2012 | Stjarnan | 21 | (5) |
2012–2015 | Lokeren | 70 | (1) |
2015–2018 | Standard Liège | 75 | (1) |
2018 | Club Brugge | 6 | (0) |
2018–2021 | FC Midtjylland | 92 | (12) |
2021–2024 | Urawa Red Diamonds | 94 | (14) |
2024– | Al-Wakrah | 0 | (0) |
Landshold‡ | |||
2010–2011 | Danmark U/19 | 4 | (0) |
2014–2015 | Danmark U/21 | 14 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 30. januar 2025. † Kampe (mål). |
Alexander Scholz (født 24. oktober 1992) er en dansk-tysk fodboldspiller, der spiller for Qatar klubben Al-Wakrah.
Alexander Scholz er fra fødslen tysk statsborger, men har i dag dansk statsborgerskab. Han er født i København, men er opvokset i landsbyen Daugaard lidt uden for Hedensted.[kilde mangler]
Alexander Scholz startede med at spille fodbold i barndomsklubben Hedensted IF.[1] Han var elev på Vejle Idrætsefterskole i 2007-2008, hvor han var på fodboldlinjen.
Fra 2010 til 2011 var Alexander Scholz en del af Vejle Boldklubs 1. holds trup [2], indtil han mistede lysten til fodbold og blev fritstillet af klubben. Scholz genfandt imidlertid fodboldglæden, og efter et ophold i Island skrev han kontrakt med Lokeren.
I den belgiske klub Lokeren gjorde Alexander Scholz sig særligt bemærket i 2014 i den belgiske pokalfinale ved at score det afgørende mål i en 1-0 sejr. Efter to sæsoner hos Lokeren skiftede Scholz til Standard Liège, og i januar 2018 skiftede han igen, denne gang til Club Brugge, hvor han samme år blev belgisk mester.
I august 2018 hentede FC Midtjylland Scholz til klubben på en femårig kontrakt.[3] I FC Midtjylland opnåede Alexander Scholz kultstatus i klubben & var bl.a. i de 3 sæsoner han nåede med til at vinde klubben første pokaltitel hvor Scholz ovenikøbet scorede det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen mod Brøndby IF i Parken[4], siden har Scholz også været med til at hente klubbens tredje DM titel [5]samt været med til at spille FCM i Champions League Gruppespillet[6] for første gang i klubbens historie.
Mandag d.31.Maj.2021. meddelte FC Midtjylland[7] i pressemeddelelse at man har solgt Alexander Scholz til Japanske Urawa Red Diamonds
Alexander Scholz bliver i den japanske klub holdkammerat med Kasper Juncker.
Han har været inde omkring de danske ungdomslandshold ad flere omgange.
I november 2020 efterudtaget til A-landsholdet.
Som spillertype bliver Alexander Scholz ofte sammenlignet med sin far, Kent Scholz, der tidligere har spillet i Vejle Boldklub. Scholz er en forudseende og teknisk dygtig forsvarsspiller, der er er god til at deltage i det opbyggende spil.