Andreas Albers | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Andreas Albers Nielsen | ||
Født |
23. marts 1990 (34 år) Danmark | ||
Højde | 192 cm[1] | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | FC St. Pauli | ||
Ungdom | |||
Skive IK | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2009–2011 | Skive IK | 14 | (4) |
2011 | Vejle BK | 13 | (0) |
2011–2013 | Vejle Kolding | 43 | (12) |
2013–2015 | Vejle BK | 112 | (38) |
2015–2017 | Silkeborg IF | 61 | (16) |
2017–2019 | Viborg FF | 62[2] | (28[2]) |
2019–2023 | Regensburg | 133 | (36) |
2023- | FC St. Pauli | 17 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. november 2021. † Kampe (mål). |
Andreas Albers Nielsen (født 23. marts 1990) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den tyske 1. Bundesliga klub FC St. Pauli.
Hans foretrukne position er i angrebet, men han kan også spille på kanterne. Han har tidligere spillet i Silkeborg IF, Vejle BK, Viborg FF og Skive IK.
Albers Nielsen indledte sin fodboldkarriere i Skive IK, hvor han opnåede 14 kampe for klubbens 1. divisionsmandskab, inden han i vinteren 2011 blev købt af Vejle Boldklub.[3].
Albers første år i Vejle Boldklub blev en læringsperiode. Gennembruddet kom i forårssæsonen 2013, hvor Albers for alvor fik gang i målscoringen. På grund af sin højde og fysik, scorer Albers mange af sine mål på hovedstød.
Fra 2011 til 2013 spillede Andreas for klubben reserve hold, Vejle-Kolding.
I juni 2013 skrev Andreas under på en ny 2-årig kontrakt med Vejle Boldklub.[4]
Den 22. maj 2015 blev det offentliggjort, at Andreas Albers skiftede til Silkeborg IF fra Vejle Boldklub efter sæsonen 2014-15.[5][6]
Den 21. juni 2017 skrev Albers under på en kontrakt med Viborg FF.[7]
Den 3. juli 2019 blev det offentliggjort, at Albers skiftede til den tyske klub SSV Jahn Regensburg, der spillede i 2. Bundesliga, på en fri transfer.[8]