Andreas Skov Olsen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Andreas Skov Olsen | ||
Født |
29. december 1999 (25 år) Hillerød, Danmark | ||
Højde | 187 cm[1] | ||
Position | Kant | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | VfL Wolfsburg | ||
Nummer | 7 | ||
Ungdom | |||
–2012 | Alsønderup Idrætsforening | ||
2012–2017 | FC Nordsjælland | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2017–2019 | FC Nordsjælland | 41 | (22) |
2019–2022 | Bologna | 70 | (3) |
2022–2025 | Club Brugge | 101 | (36) |
2025- | VfL Wolfsburg | 0 | (0) |
Landshold‡ | |||
2017 | Danmark U/18 | 1 | (0) |
2017–2018 | Danmark U/19 | 10 | (4) |
2018–2020 | Danmark U/21 | 18 | (9) |
2020– | Danmark | 37 | (8) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. januar 2022. † Kampe (mål). |
Andreas Skov Olsen (født 29. december 1999) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den tyske Bundesliga-klub VfL Wolfsburg, hvortil han kom fra Club Brugge i januar 2025.
Olsen startede sin karriere i den lokale klub Alsønderup Idrætsforening i Hillerød,[2] inden han i en alder af 12 skiftede til FC Nordsjælland.[3]
Kantspilleren blev første gang udtaget til truppen i en førsteholdskamp den 17. juli 2017 i en kamp mod Odense Boldklub, hvor han sad på bænken hele kampen.[4]
Han fik sin debut for FC Nordsjælland den 23. juli 2017 i en alder af 17 år, da han startede på bænken, inden han erstattede Emiliano Marcondes i det 95. minut i en 3-2-sejr over Brøndby IF i Superligaen.[5] Fem dage senere spillede han 72 minutter i DBU Pokal-kamp mod Vejgaard Boldspilklub, hvor han både scorede og lavede en assist i en 0-4-sejr ude.[6]
Han blev snart en vigtig spiller for klubben, og med 22 mål i Superligaen i sæsonen 2018-19 kom han i søgelyset hos flere udenlandske klubber.
Det blev Bologna F.C. 1909, der 24. juli 2019 kunne offentliggøre, at klubben havde skrevet kontrakt med Andreas Skov Olsen.[7]
Andreas Skov Olsen har spillet en række kampe på flere af de danske ungdomslandshold, heriblandt atten på U/21-holdet i hvilke, han scorede ni mål.
Han debuterede på A-landsholdet i en træningskamp mod Færøerne 7. oktober 2020 og scorede det første mål i 4-0-sejren. Han var med i tre VM-kvalifikationskampe i foråre 2021 og scorede blandt andet to mål i 4-0-sejren på udebane mod Østrig. Han blev udtaget til Danmarks trup til EM-slutrunden 2020 (afholdt 2021), hvor han fik spilletid i de første to kampe mod henholdsvis Finland og Belgien.[8]