Arizona Coyotes | |
Forward for Phoenix Coyotes, Taylor Pyatt under holdtræning i 2010. | |
Konference | Western Conference |
Division | Pacific Division |
Grundlagt | 1972 |
Historie | Winnipeg Jets 1972-1996 Phoenix Coyotes 1996-2014 Arizona Coyotes 2014-2024 |
Hjemmebane | Mullet Arena |
By | Tempe, Arizona, USA |
Holdfarver | Murstensrød, sand, sort og hvid |
Ejer | Wayne Gretzky Jerry Moyes |
General Manager | Don Maloney |
Cheftræner | Wayne Gretzky |
Kaptajn | Shane Doan |
Farmerhold | San Antonio Rampage (AHL) Phoenix RoadRunners (ECHL) Laredo Bucks (CHL) |
Stanley Cup-sejre | Ingen |
Konference-mesterskaber | Ingen |
Divisionsmesterskaber | Ingen |
Arizona Coyotes (tidligere Phoenix Coyotes) er et professionelt ishockeyhold der spiller i den bedste nordamerikanske række NHL. Klubben spiller sine hjemmekampe i Mullett Arena i Phoenix-forstaden Tempe, Arizona, USA. Klubben har taget sit navn efter prærieulven.
Klubben blev stiftet i 1972 i Winnipeg, Manitoba, Canada og var en af de oprindelige klubber i den konkurrerende liga World Hockey Association (WHA). I WHA var man den mest succesrige klub med tre mesterskaber og man var i finalen fem ud af de syv år ligaen eksisterede. Da WHA lukkede i 1979 var man én af fire klubber fra WHA der kom med i NHL. Man var dog ikke i stand til at videreføre succesen i NHL hvor man til dels blev overskygget af Edmonton Oilers, et andet tidligere WHA-hold. Da spiller-lønningerne steg op igennem 1990'erne fik klubben økonomiske problemer og i 1996 blev klubben solgt og flyttede til Phoenix.
Coyotes havde hjemmebane i US Airways Center i Phoenix-forstaden Scottsdale og havde god succes i grundspillet og nåede således i slutspillet 5 af de første 6 år i Phoenix. Anført af spillere som Jeremy Roenick, Keith Tkachuk, Rick Tocchet, Oleg Tverdovsky og den russiske målmand Nikolai Khabibulin havde man dog ikke meget succes i slutspillet og nåede aldrig videre fra slutspillets første runde. I sæsonerne 2002-2003 og 03-04 nåede man ikke med i slutspillet. I 2003 flyttede man til den nuværende hjemmebane i Glendale.
I august, 2005, to måneder før NHL startede igen efter at sæsonen 2004-05 ikke blev spillet pga en lockout, blev det oplyst at den tidligere superstjerne i ligaen Wayne Gretzky var blevet udnævnt til klubbens nye træner. Dette trænerskifte har dog endnu ikke medført forbedrede resultater, idet klubben missede slutspillet i Gretzkys to første sæsoner som træner for klubben.
Pr. 8. oktober 2008.
Målmænd
Backer
Forwards
Mikkel Bødker blev draftet af Phoenix som nr. 8 i alt i 2008. Han skrev kort efter en 3-årig entry level kontrakt med Phoenix. Efter gode præstationer i træningskampene inden sæsonens start blev Bødker valgt til NHL-bruttotruppen.
Arizona Coyotes hædrer fortsat tiden i Winnipeg ved at man holder trøjerne for Bobby Hull og Thomas Steen i Winnipeg Jets' farver, blå hvid og rød.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |