Baldur's Gate II: Shadows of Amn

Baldur's Gate II: Shadows of Amn
Del af Baldur's Gate-serien
Generelle oplysninger
UdviklerBioWare
UdgiverBlack Isle Studios
Interplay Entertainment
SerieBaldur's Gate
DesignerJames Ohlen
Kevin Martens[1]
ProducentFeargus Urquhart Rediger på Wikidata
KomponistMichael Hoenig
DistributørWizards of the Coast
Good Old Games
Steam Rediger på Wikidata
MotorInfinity Engine
Udgivet24. september 2000 (USA)
29. september 2000 (Europa)
GenreRPG
SpiltypeSingleplayer
Multiplayer
PlatformeMacintosh
Windows
Medier4 x CD-Rom, 1 x DVD eller digitalt download
AldersgrænseESRB: T (Teen) 13+
Baldur's Gate–kronologi
EfterfulgteBaldur's Gate: Tales of the Sword Coast
Fortsættes iBaldur's Gate II: Throne of Bhaal
Eksterne links
Baldur's Gate II: Shadows of Amns hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Baldur's Gate II: Shadows of Amn er et computerrollespil udgivet til pc den 24. september 2000 af BioWare. Som i Baldur's Gate tager man rollen som protagonisten, der som barn af Bhaal, en afdød mord-gud, må gå så grueligt meget igennem, før afslutningen afsløres i den episke afslutning i udvidelsen Throne of Bhaal. Spillet indeholder også en multiplayer del, hvor op til seks spillere kan kontrollere deres figurer gennem historien, hvor en af spillerne påtager sig rollen som protagonist.

Kort tid efter begivenhederne i Baldur's Gate bliver protagonisten og dennes ledsagere overvundet og taget til fange.[2] Når spillet starter, vågner protagonisten op i et bur og bliver kort tid derefter eksperimenteret på af en troldmand ved navn Joneleth Irenicus.[2] Protagonisten undslipper fra fangekomplekset med et par af sine kammerater, heriblandt Imoen, og kommer ind i byen Athkatla. Ved indgangen til komplekset bliver Irenicus og Imoen arresteret af Cowled Wizards (kutteklædte troldmænd), som er en organisation der har sanktioneret brugen af magi og teleportere derefter dem begge væk.[3]

I Athkatlas slumkvarter tilbyder en mand ved navn Gaelan Bayle, at gruppen af eventyrer hjælp af en magtfuld organisation, der kan finde Imoen eller Irenicus for den nette sum af 20.000 guldstykker.[4] Gruppen bliver efterfølgende kontaktet af en rivaliserende organisation under ledelse af Bodhi, det er op til spilleren hvilken side man vil støtte.

I mellemtiden er Imoen og Irenicus teleporteret til Spellhold, en slags opdragelses- og rehabiliteringsanstalt beliggende på en ø. Kort tid efter bryder Irenicus fri og overtager ledelsen af Spellhold.[5] I Athkatla samler eventyrerne de nødvendige penge og bliver sejlet til øen af Saemon Havarian.[6] Eventyrerne kommer ind i Spellhold, men er taget til fanget af Irenicus, som hele tiden havde planlagt at få protagonisten derhen. Irenicus kaster et ritual der stjæler protagonistens sjæl. Imoen, som åbenbaret også er et barn af Bhaal, er allerede blevet udsat for Irenicus' ritual, og hendes sjæl er gået til Irenicus søster Bodhi. Bodhi efterlader eventyrerne i labyrinten under Spellhold så hun kan jage dem. Når de når hende mister protagonistens selvkontrollen og forvandles til en skabning kaldet Slayer, en af Bhaals avatar former, hvilket skræmmer Bodhi nok til at hun flygter. Protagonisten vender tilbage til sit normale jeg og efter at have undsluppet labyrinten løslader de alle de andre fanger for at kæmpe mod Irenicus, hvilket tvang ham til at trække sig tilbage. Eventyrerne følger efter, og når overfladen via Underdark.[7]

Da de når overfladen, mødes eventyrerne af elverhæren fra byen Suldanessellar. Elverne kan ikke vende tilbage til byen, fordi Irenicus magisk har gemt den. For at få adgang til den, må eventyrene få fat på Rhynn Lanthorn, en magisk artefakt der lyser vejen til Suldanessellar, fra Bodhi der har stjålet den fra elverne. Efter Bodhis død, får Imoen sin sjæl igen og eventyrerne bruger Rhynn Lanthorn til at lyse vejen frem og opdager at byen er invaderet af Irenicus og drow allierede. Eventyrerne finder ud af at hans plan er, at dræne kraften fra Tree of Life (livets træ) og derved indsætte sig selv som gud, i stedet for Rillifane Rallathil i elvernes panteon. Eventyrerne besejre ham, men fordi Irenicus stadig har protagonistens sjæl bliver de og resten af eventyrerne trukket ned i en helvedesk dimension, hvor de besejre Irenicus, vender tilbage til livet og bliver hyldet af elverne i Suldanessellar.

Historien fortsætter i Throne of Bhaal, hvor det er muligt at fortsætte eventyret med figurerne fra Shadows of Amn.

Spillet foregår i landet Amn, der er et oligarki som ligger i den vestlige del af Faerûn-verdenen, der er en del af Forgotten Realms-universet. Det er bygget op over 2nd Edition af Advanced Dungeons & Dragons-regelsættet, som er udgivet af Wizards of the Coast.

Spillet er bygget op, så du har en hovedfigur og derudover samler en gruppe eventyrer undervejs i spillet.

Undervejs i spillet skal der løses quests, og man får uddelt XP (experience points).

Spillets hovedhistorie-quests fylder omkring 60 timers gameplay, hvis man inkludere alle sidequestene bliver det omkring 300 timer.[8]

Spiller figurer (PCs)

[redigér | rediger kildetekst]

Man kan vælge at starte en ny figur eller vælge en der allerede er designet på forhånd.

Rothgar
En mandlig Cleric, der er Lawful Neutral.
Abdel
En mandlig Fighter, der er Neutral Good.
Daria
En kvindelig Wizard, der er Chaotic Good.
Lessa
En kvindelig elver og Theif, der er Chaotic Neutral.

Racer og klasser

[redigér | rediger kildetekst]
  Racer
Klasser[9] Menneske Dværg Elver Gnom Halfling Halv-ork Halv-elver
Fighter (kriger) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Paladin (hellig kriger) Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej
Ranger (jæger) Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja
Wizard (troldmand) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Cleric (hellig gejstlig) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Druid (druide) Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja
Thief (tyv) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Bard (skjald) Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja
Sorcerer (magiker) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Monk (munk) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Barbarian (barbar) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Gennem spillet har man mulighed for at tage kontrollen over følgende figurer, hvis betingelserne for at de vil følge én er opfyldt.

Navn Stemmeskuespiller Race Klasse Alignment Beskrivelse
Aerie Kath Soucie Avariel (bevinget elver) Cleric/Mage Lawful Good
Imoen Melissa Disney menneske Thief/Mage Neutral Good
Keldorn Firecam Roger L. Jackson menneske Inquisitor (Paladin) Lawful Good
Mazzy Fentan Jennifer Hale halfling Fighter Lawful Good
Minsc Jim Cummings menneske Ranger Chaotic Good
Nalia de'Arnise Grey DeLisle menneske Thief/Mage Neutral Good
Valygar Jeff Osterhage menneske Stalker (Ranger) Neutral Good
Navn Stemmeskuespiller Race Klasse Alignment Beskrivelse
Anomen Delryn Rob Paulsen menneske Fighter/Cleric Lawful Neutral
Cernd Jason Marsden menneske Shapeshifter (Druid) True neutral
Haer'Dalis Michael Bell Tiefling (djævling) Blade (Bard) Chaotic Neutral
Jaheira Heidi Shannon halv-elver Fighter/Druid True neutral
Jan Jansen Jack Roth gnom Thief/Illusionist Chaotic Neutral
Yoshimo Maurice LaMarche menneske Bounty Hunter (Rogue) True Neutral
Navn Stemmeskuespiller Race Klasse Alignment Beskrivelse
Edwin Odesseiron Jim Meskimen menneske Conjurer (Wizard) Lawful Evil
Korgan Bloodaxe Bill Martin dværg Berserker/bersærker (Fighter) Chaotic Evil
Viconia DeVir Grey DeLisle Drow Cleric Neutral Evil

Shadows of Amn blev mødt af en verdensomspændende kritikerros ved udgivelsen,[10] og hos Metacritic er den sjette på listen over højt scorende pc-spil.[11] GameSpot skrev, at selvom det er et langt spil, så er det spillets finesser, der gør spillet godt og endvidere at spillet er i en klasse for sig.[12] IGN kalder spillet uforlignelige.[13] Gameplanet kritiserede spillets multiplayer-del, som "Ustabil og yderst frustrerende".[14] GameSpot skrev også, at de få portrætter der er at vælge imellem til ens figur var skuffende, samt at spillet genbrugte special effects, lyd og grafik fra det første spil.[12] Ifølge GameSpy, er "dette klart et af de bedste computerrollespil til dato og en oplevelse ingen RPG-fan skulle være foruden".[15]

Ifølge BioWare, har spillet blevet solgt 2 millioner eksemplare pr. februar 2008.[16] Den 15. marts 2012 annoncerede Overhaul Games, at de var i gang med en enhanced (forbedret) version af Shadows of Amn, som vil benytte en opdateret version of Infinity Engine-motoren.[17] Spillet er planlagt til at blive udgivet i 2013.[18]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Navn Pris
AIAS "Character or Story Development" (2001)[19]
Eurogamer "Best Game" (2001)[20]
Eurogamer "Best Male Supporting Character" (2001)[20]
Eurogamer "Best Art Direction" (2001)[20]
Game Informer "88th in the Top 200 Games of All Time" (2009)[21]
GameSpot "The Greatest Games of All Time" (2009)[22]
GameSpot "Role-Playing Game of the Year" (2000)[23]
GameSpot "Readers' Choice Game of the Year" (2000)[24]
GameSpy "RPG Game of the Year" (2000)[25]
IGN "RPG of 2000" (2001)[26]
IGN "No. 25 in the Top 100 Games of All Time" (2005)[27]
IGN "No. 2 in the Top 25 Modern PC Games" (2010)[28]


Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Black Isle Studios 2000", Spilmanual - side 242.
  2. ^ a b RPGamer: Baldur's Gate II: Shadows of Amn - Retroview Arkiveret 12. maj 2009 hos Wayback Machine (hentet 2013-07-10)
  3. ^ Kapitel IYouTube
  4. ^ Kapitel IIYouTube
  5. ^ ingame cutsceneYouTube
  6. ^ Kapitel IVYouTube
  7. ^ Kapitel VIYouTube
  8. ^ HighBeam Research: New dragon's hot stuff Arkiveret 5. juli 2017 hos Wayback Machine (hentet 2013-07-09)
  9. ^ Spilmanual - side 44-49.
  10. ^ Metacritic: Baldur's Gate II: Shadows of Amn (hentet 2013-07-09)
  11. ^ Metacritic: All Games By Score (hentet 2013-07-09)
  12. ^ a b GameSpot: Baldur's Gate II: Shadows of Amn Review (hentet 2013-07-09)
  13. ^ IGN: Baldur's Gate II: Shadows of Amn (hentet 2013-07-09)
  14. ^ Gameplanet: Baldur's Gate 2: Shadows of Amn (hentet 2013-07-09)
  15. ^ GameSpy: A History of D&D Video Games - Part V (hentet 2013-07-09)
  16. ^ Bioware: About Bioware (hentet 2013-07-09)
  17. ^ Gameer Tell: GamerTell Interview: Trent Oster talks about Baldur’s Gate: Enhanced Edition (hentet 2013-07-09)
  18. ^ Trent Oster: Trent Oster på Twitter (hentet 2013-07-09)
  19. ^ AIAS: Baldur's Gate II Description (hentet 2013-07-09)
  20. ^ a b c Eurogamer: Gaming Globes 2001 : The Results Arkiveret 3. februar 2013 hos Wayback Machine (hentet 2013-07-09)
  21. ^ "Game Informer" (december 2000-udgaven)
  22. ^ GameSpot: The Greatest Games of All Time (hentet 2013-07-09)
  23. ^ GameSpot: Role-Playing Game of the Year Arkiveret 14. juli 2009 hos Wayback Machine (hentet 2013-07-09)
  24. ^ GameSpot: Game of the Year (hentet 2013-07-09)
  25. ^ GameSpy: 2000 RPG Game of the Year (hentet 2013-07-09)
  26. ^ IGN: Best of 2000 Awards (hentet 2013-07-09)
  27. ^ IGN: IGN's Top 100 Games Arkiveret 2. august 2005 hos Wayback Machine (hentet 2013-07-09)
  28. ^ IGN: The Top 25 Modern PC Games (hentet 2013-07-09)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne computerspilsrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.