Bernhard Ernst von Bülow

Bernhard Ernst von Bülow
1877
Personlig information
Født	2. august 1815 Cismar, Slesvig-Holsten, Tyskland
Død	20. oktober 1879 (64 år) Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland
Dødsårsag	Slagtilfælde
Far	Adolf von Bülow
Mor	Grevinde Susanne Auguste Adelheid Clara von Baudissin
Børn	Alfred von Bülow, Adolf von Bülow, Bernhard von Bülow, Karl von Bülow, Karl-Ulrich von Bülow
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Christian-Albrechts-Universität
Beskæftigelse	Diplomat, politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storkors af Æreslegionen, Storkors af Den Nederlandske Løves Orden (1874)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bernhard Ernst von Bülow (født 2. august 1815 i Cismar i hertugdømmet Holsten, i det nuværende Grömitz; Slesvig-Holsten, død 20. oktober 1879 i Frankfurt am Main) var en dansk og tysk embedsmand og politiker. Han var statssekretær, og dermed leder af udenrigsdepartementet for Det tyske kejserrige.

Liv og virke

Baggrund

Bülow blev født i Hertugdømmet Holsten som søn af den danske embedsmand Adolf von Bülow og tilhørte en kendt mecklenburgsk adelsslægt. Han studerede jura ved universiteterne i Berlin, Göttingen og Kiel.

Karriere

Bülow begyndte sin karriere i dansk tjeneste, først ved det tyske kancelli i København (kancelliet for Slesvig, Holsten og Lauenburg), og senere i den diplomatiske tjeneste.^[1]

I 1842 blev han rådgiver for legation, og i 1847 dansk chargé d'affaires for hansestæderne, hvor hans omgang i borgerskabet førte til, at han blev kendt med den rige Louise Victorine Rücker, som han giftede sig med i 1848.

Da oprøret brød ud i hertugdømmerne ved Elben i 1848, forlod han den danske tjeneste. Han tilbød sine tjenester til den midlertidige regering i Kiel, men blev dér afvist.

I 1849 gik han på ny i dansk tjeneste, blev udnævnt til gehejmekammerherre og i 1850 sendt til forbundsdagen i Frankfurt am Main for at repræsentere hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Her kom han i kontakt med Otto von Bismarck, som beundrede hans behandling af problemerne knyttet til spørgsmålet om Slesvig-Holsten. Det radikale Ejder-danskerparti i Slesvig-Holsten brød han sig til gengæld ikke om, og da dette parti kom til magten i 1862 blev han kaldt tilbage fra Frankfurt.

Han gik derefter i storhertugen af Mecklenburg-Strelitz' tjeneste, og blev hertugdømmets regeringschef. I 1867 blev han fuldmægtig for de to hertugdømmer Mecklenburg i Det nordtyske forbunds forbundsråd, hvor han udmærkede sig med sit vellykkede forsvar af hertugdømmernes middelalderlige konstitution, mod liberale angreb.

I preussisk tjeneste

Bismarck overbeviste Bülow om at gå i Preussens tjeneste, og i 1873 blev han udnævnt til preussisk udenrigsstatssekretær. Frem til sin død var han kanslerens mest loyale medarbejder. I 1875 blev han preussisk fuldmægtig i Forbundsrådet. I 1877 blev han udnævnt til tysk udenrigssekretær (udenrigsminister), og i 1878 var han sammen med Bismarck og fyrst Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst preussisk fuldmægtig ved Berlinerkongressen.

Han døde i 1879 i Frankfurt. Af hans seks sønner blev den ældste, Bernhard Heinrich Karl, senere tysk udenrigsminister og rigskansler.

Referencer

1. Meisner, Heinrich Otto (1955). "Deutsche Biographie". Neue Deutsche Biographie. Hentet 2015-11-20.

Eksterne henvisninger

• Wikisource: Allgemeine Deutsche Biographie om Bernhard Ernst von Bülow.
• Bernhard Ernst von Bülow Dansk Biografisk Leksikon, på Projekt Runeberg.