Tank, Cruiser, Mk VIII, Cromwell (A27M) | |
---|---|
Type | Cruiser-kampvogn |
Oprindelsesland | Storbritannien |
Tjenestehistorie | |
Benyttet af | Den britiske hær |
Krige | 2. Verdenskrig |
Produktionshistorie | |
Konstruktør | Leyland, derpå Birmingham Railway Carriage and Wagon Company fra 1942[1] |
Producent | Nuffield Organisation |
Antal produceret | 4.016 |
Specifikationer | |
Vægt | 28 t |
Længde | 6,40 m |
Bredde | 2,91 m |
Højde | 2,83 m |
Besætning | 5 (Vognkommandør, skytte, lader, kører, radiotelegrafist) |
Pansertykkelse | 76 mm |
Hovedvåben | OQF 75 mm |
Sekundære våben | 2 x 7.92 mm Besa maskingevær |
Motor | Rolls-Royce Meteor V12 600 hk |
Kraft/vægt | 21,4 hk/t |
Affjedring | Forbedret Christie |
Brændstof | Benzin |
Brændstofkapacitet | 110 gallon (500 liter) |
Operationel rækkevidde | 275 km på vej, 120 km i terræn[2] |
Hastighed | 64 km/t |
Tank, Cruiser, Mk VIII, Cromwell (A27M), opkaldt efter lederen i den Engelske borgerkrig Oliver Cromwell, var en af de mest vellykkede af de britiske Cruiser-kampvogne under 2. Verdenskrig. Den var den første britiske kampvogn, som kombinerede en artilleri/antitankkanon med høj hastighed og rimelig pansring i afbalanceret kombination. Kampvognens design dannede basis for udformningen af den senere Comet-kampvogn.
Cromwellkampvognen og den beslægtede Centaur var produktet af videreudvikling af de britiske Cruiser-kampvogne og blev konstrueret som en erstatning for Crusader-kampvognen, som var blevet forældet. I slutningen af 1940 opstillede generalstaben specifikationerne for den nye kampvogn, og tegninger blev indleveret i starten af 1941.
På grund af den sædvanlige forhastede overgang til produktion og mangel på dele havde A24 Cavalier-kampvognen fra Nuffield alt for mange udestående problemer til at kunne indsættes i kamp. Et af de store problemer bestod i, at dens Liberty-motor simpelthen ikke kunne klare opgaven. Den blev bestilt som en midlertidig løsning.
En anden specifikation for en bedre kampvogn var General Staff A27.
En ny motor blev designet til at være kraftkilden i en kampvogn. Meteor V12-motoren var baseret på den kraftige Merlin-motor, som blev anvendt i fly som Spitfire, Lancaster og Mosquito. Men Rolls-Royce, som fremstillede Merlin, var allerede fuldt optaget af at bygge Merlin og kunne ikke afse kapacitet til bygning af Meteor, så fremstillingen blev overladt til bilproducenten Rover.[3] En ny tegning A27 Mk VIII, blev herefter udarbejdet, som drog fordel af den nye motor på omkring 600 hk, det dobbelte af Liberty-motoren. Denne blev kombineret med gearkassen fra Churchill-kampvognen.
På samme tid lavede Leyland et nyt design af Cavalier-kampvognen som et alternativ til Cromwell. Denne konstruktion kaldtes A27L Centaur. L'et kom fra brugen af Liberty-motoren og tilhørende gearkasse. Produktionen begyndte i november 1942. Det varede temmelig længe for Rover at gøre en produktionslinje klar til Meteor-motoren, og først nogle måneder senere i januar 1943 var et tilstrækkeligt antal Meteor-motorer klar, og produktionen af A27M Cromwell begyndte. Centaur-produktionstegningen gjorde det muligt senere at skifte til Meteor-motoren, og mange Centaurer blev ændret til Cromwell-kampvogne, inden de blev taget i brug.
Chassiset var nittet sammen, men man gik senere over til svejsning. Panserpladen blev derefter boltet til chassiset. Adskillige britiske virksomheder udover Leyland bidrog til fremstillingen af Cromwell og Centaur, herunder London, Manchester, Scotland jernbanen, Morris Motors, Metro-Cammell, Birmingham Railway Carriage and Wagon Company og English Electric[2] Nogle udgaver blev fremstillet med 14 tommer brede bælter, og senere anvendte man 15,5 tommers.
I alt blev der fremstillet 4.016 A27 kampvogne. Heraf var 950 Centaurer og 3.066 Cromwell. Hertil kom, at der blev bygget 375 Centaurer, som skulle udstyres med et tårn med antiluftskyts. Kun 95 af disse blev gjort færdige.
Cromwell skulle gennemgå yderligere ændringer, inden den kom i kamp. Kanonen blev ændret fra en 6-punds 57 mm kanon til en 75 mm kanon (en tilpasning af 6 pundskanonen til at kunne bruge amerikansk M3 75 mm ammunition), som var en bedre højeksplosiv granat til anvendelse som infanteristøtte, og først i juni 1944 kom kampvognen i kamp under Operation Overlord, de Allieredes invasion i Normandiet. Den fik en blandet modtagelse af besætningerne. Den var hurtigere og havde en lavere profil end M4 Sherman, men selv om pansringen var af samme tykkelse, var den ikke skrånende og var derfor mindre effektiv end den på Sherman-kampvognen. 75 mm kanonen kunne ganske vist skyde med højeksplosive granater, men den var ikke så effektiv mod fjendtlige kampvogne som 6-pundskanonen eller 17-pundskanonen, om end den var kraftigere end den oprindelige 75 mm-kanon på Sherman-kampvognene. Der blev påbegyndt et projekt om at opgradere Cromwell til 17-pundskanonen, men det trak ud, og i praksis blev hovedparten af 17 pundskanonerne monteret i den britiske Sherman Firefly-udgave af Shermankampvognen.
Centaur-kampvognen blev fortrinsvis anvendt i forbindelse med træning, og kun de, som blev indsat i specialroller, kom i kamp. Nærkampsstøtteudgave af Centaur med en 95 mm haubits i stedet for 75 mm-kanonen kom i begrænset antal i brug i Royal Marine Armoured Support Group på D-dag, og et antal blev brugt som grundlag for ingeniørkøretøjer såsom en pansret bulldozer. Sherman-kampvognen forblev den mest almindelige i britiske og andre Commonwealths pansertropper. Cromwell-kampvogne blev udelukkende anvendt i én division – 7. panserdivision. Cromwell blev på grund af sin høje hastighed også anvendt som hovedkampvognen i rekognosceringsregimenterne i de britiske panserdivisioner. Cromwell blev senere afløst af et mindre antal af Comet-kampvognen. Selv om Comet lignede Cromwell og delte nogle komponenter med den, var det en langt bedre kampvogn med sin 77 mm-kanon (en version af 17 pundskanonen).
I Nordeuropa blev Cromwell anvendt af de allierede enheder i den 1. polske panserdivision og den tjekkiske panserbrigade.
Efter krigen forblev Cromwell i britisk tjeneste og blev også anvendt af Finland i form af Charioteer-udgaven.
Cromwell var den hurtigste britiske kampvogn, som blev anvendt under 2. Verdenskrig med en tophastighed på 64 km/t. Desværre viste det sig, at denne hastighed var for høj, selv for Christie-affjedringen, og motoren blev reguleret, så tophastigheden blev reduceret til 51 km/t, hvilket stadig var hurtigt på daværende tidspunkt. Takket være dens familieskab med Christie, var kampvognen meget manøvredygtig på slagmarken. Den kombinerede 75 mm artilleri- og anti-tankkanon benyttede samme ammunition som den amerikanske 75 mm kanon og havde derfor nogenlunde samme højeksplosive og panserbrydende kapaciteter som de Shermans, der var udstyret med 75 mm kanoner. Cromwell-kampvognens pansring varierede fra 8 mm til 76 mm, men pansringen blev senere forøget til 102 mm med påsvejset panser. Denne pansring var nogenlunde tilsvarende Sherman, om end Cromwell ikke havde skrånende panser. Cromwell-besætningerne opnåede succes i Nordeuropa ved hjælp af højere hastighed, manøvredygtighed og holdbarhed sammenlignet med de tungere og trægere tyske kampvogne, men Cromwell var alligevel ikke i samme klasse som de bedste tyske kampvogne, og de britiske modeller skulle igennem Comet-modellen, inden de kom på forkant med kampvognsudviklingen i form af Centurion.
Der er to overlevende Centaur IV CS – begge fremvises som mindesmærker over D-dag.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |