Doom metal | |
---|---|
Stilistisk oprindelse: | Heavy metal (hovedsageligt Black Sabbath albums) NWOBHM Psykedelisk rock |
Kulturel oprindelse: | Midten af 1980'erne i Europa |
Typiske instrumenter: | Guitar - Bas - Trommer - Synthesizer |
Mainstream popularitet: | En dyrkelse fulgte sidst i det 20. århundrede, nogen bands har fået mere popularitet efter år 2000. |
Afledte former: | Gothic metal Stoner metal Sludge metal Post-metal |
Undergenrer | |
Traditionel doom, Stoner doom, Epic doom | |
Fusionsgenrer | |
Sludge doom, Death/doom, Funeral doom, Drone doom, Black/Doom, Avantgarde doom | |
Regionale scener | |
Storbritannien, USA, Finland, Sverige | |
Doom metal (frit dansk: undergangsmetal eller dommedagsmetal) er en undergenre af heavy metal, der dukkede op i midten af 1980'erne.[1] Doom metal er tungere og langsommere end nogen anden metalgenre. Teksterne spiller en vigtig rolle og udbredt omhandler pessimisme, en mørk atmosfære, fortvivlelse og håbløshed.[2] Det er en af de få undergenre der ligger mere vægt på følelser og humør end prangende teknik, som det ofte ses indenfor heavy metal. Doom metal tog oprindelig udgangspunkt i Black Sabbaths stil med den langsomme, murrende heavy metal, tunge riffs og tekster om sorg og depression. Doom metal har aldrig rigtig haft nogen scene i Danmark. Der findes kun ganske få danske bands inden for genren, herunder Saturnus (København), Nortt (Odense) og Grívf (Århus). Det skal dog nævnes, at der i 1980'erne eksisterede Nigro Mantia (Vejle), som gjorde sig ret toneangivende indenfor genren.
Death/Doom metal beskrives som en blanding af døds og doom metal, hvor det mest bemærkelsesværdige er de dødsmetals growlende vokaler blandet sammen med den tunge og langsomme lyd fra doom metal. Genren dukkede op i begyndelsen af 1990'erne, og bands som Winter, Asphyx, My Dying Bride, Paradise Lost og Anathema nævnes som pionere indenfor Death/Doom metal.[3] Det skal dog bemærkes, at det kun er de gamle udgivelser fra Paradise Lost, som hører under genren doom metal.
Funeral doom er en stil der inddrager elementer fra både death/doom og dark ambient genrerne. Det er spillet i et meget langsomt tempo,[4] og lægger meget vægt på følelsen af tomhed og fortvivlelse. Typisk er guitarerne utrolig forvrængede og keyboards eller synthesizers er brugt til at skabe en "drømmelignende" atmosfære. Vokalerne består ofte af sorgfuld messen eller growls og er hyppigt placeret i baggrunden. Pionerer indenfor funeral doom er blandt andet Thergothon (Finland),[5][6] Skepticism (Finland),[7] Funeral (Norge) og Mordor (Schweiz).
Spire Denne artikel om Heavy metal musik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |