Edgar Kant | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. februar 1902 Tallinn, Estland |
Død | 16. oktober 1978 (76 år) Lund, Sverige |
Politisk parti | Põhiseaduse Elluviimise Rahvarinne |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Tartu Universitet |
Medlem af | Estiske videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Professor, økonom, geograf |
Fagområde | Økonomisk geografi |
Arbejdsgiver | Tartu Universitet, Lunds Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | 3. klasse af Hvide Stjernes Orden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Edgar Kant (født 21. februar 1902 i Tallinn, død 16. oktober 1978 i Lund) var en estisk geograf og økonom og en tid rektor ved Tartu Universitet.
Edgar Kant deltog i den estiske selvstændighedskrig.
Han studerede først ved "Selskabet for Tallinn Folkeuniversitets kolledge"[hvad?], fra 1928 ved Tartu Universitet under ledelse af den fremstående finske geograf Johannes Gabriel Granö. Derefter studerede han ved universiteterne i Wien, Paris, Grenoble, Szeged og Amsterdam, ved handelsuniversitetet i St. Gallen og ved Arkivet for Verdensøkonomi i Hamborg. Han foretog i sin ungdom rejser til Norge, Ungarn, Schweiz, Frankrig, Algeriet og Holland dels for egne midler, dels ved stipendier fra Rockefeller-fonden.
Han arbejdede først som assistent ved Tartu Universitets Geografiske kabinet og hjemstavnsundersøgelser, herunder feltstudier i de estiske provinser Tartumaa og Setumaa. Han blev dr.phil. med afhandlingen "Problems of environment and population in Estonia", der blev forsvaret ved Tartu Universitet i 1934. Samme år blev han docent ved universitetet, i 1936 professor i økonomisk geografi, han var prodekan for den økonomiske afdeling i 1936-1938, prorektor for universitetet i 1938-1940. Da Estland blev besat af Sovjetunionen i 1940, blev han afskediget fra samtlige stillinger og gik ind i det estiske hjemmeværn og i den estiske modstandsbevægelse, hvor han deltog i frihedskampe i det sydlige Estland i sommeren 1941. Efter den sovjetiske rømning samme år udnævnte lederen af Estlands Hjemmeværn, Friedrich Kurg, ham til midlertidig rektor for Tartu Universitet (da han havde været prorektor i Estlands sidste selvstændighedstid), og dette hverv bestred han til september 1944, hvor han ved den fornyede sovjetiske besættelse af Estland flygtede til Sverige.
I Sverige arbejdede han i begyndelsen ved arkivet ved Lunds Universitets Geografiske Institut, i 1947-1950 ved samme institut som forskningsstipendiat. I 1950 blev han udnævnt til lærer i økonomisk og socialgeografi ved universitetet, fra 1964 virkede han som professor ved den økonomisk-geografiske lærestol til sin pensionering i 1967.
Edgar Kant udførte gennem hele sit liv en omfattende forskning og var en flittig skribent. Han var blandt de første til at slutte sig til den kvantitative revolution inden for geografi.[1]