Gerhard Wilck (17. juni 1898 i Löbau – 5. april 1985 i Rheinbreitbach) var en tysk officer (oberst), som var kommandant i Aachen under Slaget om Aachen i 1944 under 2. verdenskrig.
Gerhard Wilck indtrådte den 20. november 1916 i den tyske hær, og kæmpede i 21. infanteriregiment på Vestfronten. Han blev forfremmet til løjtnant. Hans militære løbebane i det tredje rige forløb således:
Wilck blev udnævnt til bykommandant i Aachen og overgav på denne post byen til amerikanerne – i modstrid med Hitlers ordre – den 21. oktober 1944 kl. 12.05 efter hårdnakket forsvar og bykampe. Efter kapitulationen kom han sammen med 3.473 soldater i krigsfangenskab. Fra 26. oktober 1944 til 31. marts 1945 sad han i officersfangelejren Trent Park i England.