IK Göta | |
---|---|
Sportsgren | Atletik Bandy Bowling Floorball Fodbold Hockey Håndbold Ishockey Skiløb |
Hjemsted | Stockholm, Sverige |
Grundlagt | 1. oktober 1900 |
IK Göta er en idrætsklub fra Stockholm, der blev grundlagt den 1. oktober 1900 af soldater i Göta livgarde. Klubben blev til tider kaldt "Stockholms-Göta", hvis der var mulighed for at forveksle den med IF Göta fra Karlstad ("Karlstads-Göta"). Et andet af klubbens øgenavne var "De stålgrå", eftersom konkurrencedragten i atletik bestod af sorte bukser og grå tanktop med sort klublogo.
Klubben har vundet mindst 180 svenske mesterskaber (individuelt og for hold), heraf bl.a. ni i ishockey og tolv i bandy (fire for mænd og otte for kvinder).
Oprindeligt havde klubben hjemmebane på Östermalms idrætsplads men klubben har haft aktiviteter på mange idrætsanlæg i Stockholm gennem årene. I dag har IK Göta hjemme på Stora Mossen i Bromma.
Klubben har gennem tiden bl.a. haft afdelinger for atletik, bandy, bowling, floorball, fodbold, hockey, håndbold, ishockey og skiløb.
Klubben var dominerende inden for svensk bandy på herresiden i 1920'erne og på kvindesiden i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Den vandt i alt 12 svenske mesterskaber i bandy, men nu er klubbens bandyafdeling nedlagt.
IK Göta's herrehold var i SM-finalen i bandy for første gang i 1919, hvor holdet tabte 2-8 til IFK Uppsala. Klubben var i finalen yderligere fire gange, som alle blev vundet: i 1925, 1927, 1928 og 1929.[1] Da bandyligaerne blev etableret, spillede klubben i Division I, der på det tidspunkt var Sveriges bedste division, i sæsonerne 1931, 1932 og 1933.
Klubben startade bandyhold for kvinder i 1929, da Stockholms Kvinnliga Bandyklubb blev optaget i IK Göta.[2] IK Götas kvindehold blev svenske mestre otte gange: i 1973, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981 og 1983. Kvinderne var derudover i SM-finalen i 1974 og 1982.[3] Blandt klubbens kendte spillere var Birgitta Söderström, Ann Elefalk, Lena Beck, Gunilla Kock (Putte Kocks datter), Lena Lundin, Gunilla Ekeling samt bestyrelsesmedlem i Riksidrottsförbundet (RF) Karin Redelius.
Efter at have oplevet rekrutteringsproblemer slog IK Göta sig i 2001 samman med Hammarby IF, og holdet stillede op i turneringerne under navnet IK Göta/Hammarby IF. I 2004 ophørte dette samarbejde imidlertid og holdet blev nedlagt.[4]
IK Göta var en af de første klubber i Sverige, som optog kvindefodbold på programmet, med start i slutningen af 1960'erne. I begyndelsen var det bandy- og håndboldpigerne, der startede med at spille fodbold i klubben. Afdelingen blev oprettet af Ann Elefalk, som også var holdets første træner. Sæsonen 1972 var klubbens mest succesrige sæson, hvor dben nåede semifinalen i "rigsmesterskabet", der var forgængeren for det svenske mesterskab, der officielt blev afviklet for første gang i 1973. I rigsmesterskabs-semifinalen tabte IK Götas kvinder efter straffesparkskonkurrence mod de senere vindere af mesterskabet, Öxabäcks IF. Klubben var dominerende inden for pigefodbold i Stockholm i 1970'erne og vandt Skt. Erikscuppen flere gange.
I en årrække i 1980'erne havde klubben en afdeling for hockey. Spilledragten var vinrød og lyseblå efter inspiration fra West Ham United FC. Afdelingen havde sin oprindelse i foreningen Solhöjden fra Spånga. Man deltog med hold i både herre- og dame-allsvenskan.
Göta IK's håndboldhold har spillet fem sæsoner i håndbold-sallsvenskan. Den første sæson var 1935-36, hvor holdet havde vundet kvalifikationen til Allsvenskan foran IFK Örebro, Fram og Sanna. Det gik godt i Allsvenskan for Göta, som vandt fire kampe i træk og endte på tredje plads i divisionen. Foreningens økonomi var imidlertid dårlig og den følgende sæson bad klubben om at spille i Division 2. I 1943-44 vendte IK Göta tilbage til Allsvaneskan, og endnu en gang med en tredjeplads som sæsonresultat. Klubben endte på 21 point, seks færre end mestrene Majorna, og man samlede i alt 13.370 tilskuere til sine hjemmekampe. Göta spillede i Allsvenskan indtil 1947, hvor holdet blev sidst og dermed rykket ned. Siden da har klubben ikke spillet i den bedste række.
IK Göta | |
---|---|
Klubdetaljer | |
Kælenavn | Stockholms-Göta |
Grundlagt | 1. oktober 1900 |
Forbund | Svenska Ishockeyförbundet |
Hjemmebane | Stockholm, Sverige |
Historiske bedrifter | |
Nationalt | SM-guld 1922, 1923, 1924, 1927, 1928, 1929, 1930, 1940, 1948 |
Klubben tilhører pionererne inden for svensk ishockey. Klubben tog initiativ til oprettelsen af Svenska Ishockeyförbundet i 1922 og vandt samme år det første svenske mesterskab. I finalen vandt IK Göta over Hammarby IF med 6-0. Klubbens ledere og spillere gjorde en stor indsats for at spreda kendskab til ishockey uden for Stockholm og rejste blandt andet rundt i Norrland og Mellemsverige og lærte fra sig om spillet.
IK Göta har spillet i den bedste række i 34 sæsoner og vundet ni svenske mesterskaber, senest i 1948. I sæsonen 1957-58 rykkede klubben ned fra Division I og vendte ikke tilbage. I løbet af 1950'erne mistedes flere ledende spillere til konkurrerende klubber, især Djurgårdens IF. Herefter stagnerede klubbens ishockeyafdeling og holdet dalede langsom ned igennem divisionerne i løbet af de næste årtier.
Inden sæsonen 2007-08 blev IK Göta slået sammen med Tranebergs IF under navnet Göta Traneberg IK. Fusionsklubben har ishockeyaktiviteter fra skøjteskole til førstehold, og i sæsonen 2016-17 spillede Göta Traneberg IK i Division 2. Göta Traneberg IK er en af de størsta klubber i Sverige med hensyn til antal aktive.
De allerstørste spillere i IK Götas storhedstid (1922–48) var Einar "Stor-Klas" Svensson, Einar "Knatten" Lundell, Erik "Jerka" Burman, Georg Johansson-Brandius, Birger Holmqvist, Gustaf "Lulle" Johansson, Kurt Sucksdorff, Yngve Liljeberg, Torsten Jöhncke og Åke "Sparven" Ericson.
Nils Nilsson,[5] Mats Waltin, Thom Åhlund, Patric Blomdahl, Ulf Lindgren (Elitseriedommer), Yngve Casslind, Douglas Murray, Jonas Liwing, Fredrik Näslund, Jacob Josefson, Leif Fredblad og Ove Malmberg har også spillet i klubben.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)