Míchel Salgado | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Miguel Ángel Salgado Fernández | ||
Født |
22. oktober 1975 (49 år) As Neves, Spanien | ||
Højde | 173 cm | ||
Position | Højre back | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1994-1999 | Celta Vigo | 92 | (3) |
1996-1997 | Salamanca (leje) | 36 | (1) |
1999-2009 | Real Madrid | 245 | (4) |
2009-2012 | Blackburn Rovers | 66 | (0) |
Landshold | |||
1998-2006 | Spanien | 53 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Miguel Ángel "Míchel" Salgado Fernández (født 22. oktober 1975 i As Neves, Spanien) er en tidligere spansk fodboldspiller, der spillede som højre back senest hos Premier League-klubben Blackburn Rovers. Han havde spillet for klubben helt siden 2009, hvor han kom til fra Real Madrid i Spanien. Han spillede for Real Madrid i ti sæsoner, og var i en enkelt sæson desuden udlejet til UD Salamanca.
Salgado var i sin lange tid i Real Madrid med til at vinde adskillige titler med klubben. Det blev til fire spanske mesterskaber, to Champions League-titler, én UEFA Super Cup samt én Intercontinental Cup.
Salgado står (pr. marts 2011) noteret for hele 53 kampe for Spaniens landshold, som han debuterede for den 5. september 1998 i et opgør mod Cypern. Efterfølgende har han repræsenteret Spanien ved både EM i 2000 samt VM i 2006.