Ottmar Hitzfeld

Ottmar Hitzfeld
Personlig information
Fulde navn Ottmar Hitzfeld
Født 12. januar 1949 (75 år)
Vesttyskland Lörrach, Vesttyskland
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Schweiz (træner)
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1971-1975 FC Basel 92 (66)
1975-1978 VfB Stuttgart 77 (38)
1978-1980 FC Lugano 55 (35)
1980-1983 FC Luzern 72 (30)
Træner for
1983-1984 SC Zug
1984-1988 FC Aarau
1988-1991 Grasshoppers
1991-1997 Borussia Dortmund
1998-2004 Bayern München
2007-2008 Bayern München
2008-2014 Schweiz
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Ottmar Hitzfeld (født 12. januar 1949 i Lörrach, Vesttyskland) er en tidligere tysk fodboldspiller og senere træner, der senest stod i spidsen for Schweiz' landshold. Han har tidligere med succes trænet blandt andet Borussia Dortmund og Bayern München, som han begge førte til sejr i Champions League.

Aktive karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hitzfeld var som aktiv primært tilknyttet klubber i Schweiz, hvor han var på kontrakt hos henholdsvis FC Basel, FC Lugano og FC Luzern. Med Basel vandt han to gange det schweiziske mesterskab. Han var også tilknyttet en enkelt klub i hjemlandet, VfB Stuttgart, hvor han spillede fra 1975 til 1978.[1]

Hitzfeld nåede aldrig at spille for Vesttysklands A-landshold, men var i 1972 med på landets specialudvalgte OL-hold til OL i München.[2]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have indstillet sin aktive karriere har Hitzfeld fungeret som træner. I sine første år stod han i spidsen for henholdsvis SC Zug, FC Aarau og Grasshoppers i Schweiz Med sidstnævnte vandt han to schweiziske mesterskaber

Den helt store succes opnåede Hitzfeld da han fra 1991 til 1997 var træner for Borussia Dortmund i hjemlandet. Her var han med til to år i træk at blive tysk mester, og førte i 1997 desuden klubben til triumf i Champions League.[3]

Hitzfeld var efterfølgende i to omgange, (1998-2004 og 2007-2008) tilknyttet Dortmunds ærkerivaler FC Bayern München. Hans tid her var om muligt endnu mere succesfuldt end opholdet i Dortmund, idet det blev til fem tyske mesterskaber og triumf i Champions League i 2001, efter finalesejr over Valencia CF. Han blev dermed en af til dato kun tre trænere, der har vundet Europa Cuppen for Mesterhold/Champions League med to forskellige klubber, de andre er Ernst Happel og José Mourinho.[4]

Pr. januar 2011 er Hitzfeld træner for det schweiziske landshold, som han førte til VM i 2010 i Sydafrika. Her blev holdet dog slået ud i indledende runde, selvom det lykkedes at slå de senere verdensmestre fra Spanien.

Titler som spiller

[redigér | rediger kildetekst]

Axpo Super League

Schweizisk Pokalturnering

Titler som træner

[redigér | rediger kildetekst]

Axpo Super League

Schweizisk Pokalturnering

Bundesligaen

DFB-Pokal

Tysklands Super Cup

UEFA Champions League

  1. ^ "Footballdatabase: Ottmar Hitzfeld player info". Hentet 2011-01-28. (engelsk)
  2. ^ "FuTransfermarkt.de: Ottmar Hitzfeld". Hentet 2011-01-28. (tysk)
  3. ^ "Worldsoccer: Ottmar Hitzfeld". 2003-09-02. Arkiveret fra originalen 11. december 2008. Hentet 28. januar 2011. (engelsk)
  4. ^ "UEFA: Mourinho wie Happel und Hitzfeld". 2010-05-22. (tysk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]