Ove Arup

Ove Arup
Personlig information
FødtOve Nyquist Arup Rediger på Wikidata
16. april 1895 Rediger på Wikidata
Newcastle upon Tyne, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død5. februar 1988 (92 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSorø Akademis Kostskole,
Danmarks Tekniske Universitet (fra 1918),
Københavns Universitet (fra 1913) Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Academy Rediger på Wikidata
BeskæftigelseIværksætter, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Order of the British Empire,
Æresdoktor ved Danmarks Tekniske Universitet (1974),
Knight Bachelor,
Royal Gold Medal (1966) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ove Nyquist Arup (16. april 1895 – 5. februar 1988) var en dansk-engelsk ingeniør, der grundlagde Arup Group Limited, et multinationalt selskab, der tilbyder ingeniørarbejde, design, planlægning, projektledelse og konsulenttjenester til bygningssystemer.[1] Ove Arup betragtes som en af de førende arkitektoniske bygningsingeniører i sin tid.

Arup blev født i Newcastle, England, i 1895,[2] som søn af den danske dyrlæge Jens Simon Johannes Arup og hans norske hustru Mathilde Bolette Nyquist. Arup gik på Sorø-akademiet i Danmark - en kostskole med mange indflydelser fra Dr. Thomas Arnolds Rugby School i Storbritannien.

I 1913 begyndte han at studere filosofi ved Københavns Universitet og i 1918 tilmeldte han sig et ingeniørstudie ved Den polyteknisk Læreanstalt (det senere Danmarks Tekniske Universitet) i København,[3] hvor han specialiserede sig i armeret beton. Han afsluttede sine studier i 1922. På dette tidspunkt blev Ove Arup påvirket af Le Corbusier og hans publikation Vers une arkitektur, der blev offentliggjort samme år; og også af Walter Gropius, grundlæggeren af Bauhaus-bevægelsen.

Arup giftede sig den 13. august 1925 med Ruth Sørensen, kendt som Li.[4]

Arbejdsliv

[redigér | rediger kildetekst]

Før Anden Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

I 1922 begyndte Ove Arup at arbejde med et dansk firma i Hamborg ved navn Christiani & Nielsen, og i december 1923 flyttede han til deres kontor i London som ledende ingeniør.[5]

Han designede Labworth Café i 1932, der er den eneste bygning, som udelukkende er designet af Arup.[6] Derefter arbejdede han for Tecton-partnerskabet som konsulent for bærende konstruktioner, navnlig på Penguin Pool i Londons Regent's Park Zoo,[7] Whipsnade Zoo, Dudley Zoo, Romford, Essex og på Highpoint I, Highgate (en bygning, om hvilken han senere var meget kritisk). Han arbejdede desuden som bygherre for en villa i Heath Drive. Det tætte samarbejde, som Arup udviklede med Tectons seniorpartner Berthold Lubetkin, viste sig at være meget vigtigt i udviklingen af begge mænds karrierer.[5]

Han flyttede sidenhen til London-byggefirmaet, JL Kier & Co. i London, som direktør og chefdesigner i perioden 1934–38. I 1930'erne arbejdede han også med Ernő Goldfinger, Wells Coates, Maxwell Fry, Yorke, Rosenberg & Mardall og Marcel Breuer.[5] Han blev medlem af bestyrelsen af MARS-gruppen i 1935. I 1938 grundlagde han sammen med sin fætter Arne, Arup & Arup Limited, et firma med ingeniører og entreprenører.

Anden Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Phoenixes i et par ved Portland Harbour

Før krigen var Ove Arup i organisationsudvalget for Air Raid Precautions, mens han rådgav Finsbury Council om bygningen af sikkerhedsrum mod bombardementer. Under krigen udgav han en række dokumenter om beskyttelsesrumspolitik og design, hovedsageligt som fortaler for massebeskyttelsesrum af armeret beton fremfor regeringens fremgangsmåde med at sprede befolkningen i små beskyttelsesrum i beboelser. Overvejende på grund af politiske årsager blev de fleste af hans anbefalinger aldrig vedtaget, skønt nogle velhavende Londonere var i stand til at bygge beskyttelsesrum af cement efter hans design.

Arup havde en betydelig rolle i udformningen af de midlertidige havne i Mulberry, der blev brugt under D-dag landingerne.[5] Mulberry Harbour var en type midlertidig havn, der blev udviklet til at aflaste gods på strandene under de allieredes invasion af Normandiet . Sektionerne af to præfabrikerede eller kunstige militære havne blev taget med den invaderende hær fra Storbritannien over Den Engelske Kanal og samlet udenfor Normandiets kyst som en del af D-Dags invasionen i 1944.

Arup & Partners

[redigér | rediger kildetekst]
Arup ledede den tekniske konstruktion af Sydney Opera House

I 1946, efter opløsning af Arup & Arup Ltd, oprettede han et hold af civil- og konstruktionstekniske konsulenter. Samme år dannede han sit første partnerskab med Ronald Jenkins, Geoffrey Wood og Andrew Young ved navn Arup and Partners.

Endnu et firma, Arup Associates,[8] blev dannet i 1963 som et nyt partnerskab, bestående af en gruppe af arkitekter og ingeniører, der arbejdede på samme basis som bygningsdesignere.[9] Medvirkende var ingeniøren Ove Arup, arkitekterne Francis Pym og Philip Dowson, og de tidligere partnere i Arup and Partners. Det var en tværfaglig virksomhed, der leverede ingeniørfaglige, arkitektoniske og andre tjenester indenfor byggeri. Arup sagde selv, at i sidste ende resulterede alle virksomheder med Arup-navne i firmaer, der blot kaldes Arup.[5]

Bemærkelsesværdige projekter

[redigér | rediger kildetekst]

Highpoint I

[redigér | rediger kildetekst]

Highpoint I, der blev bygget i 1935, var et vigtigt eksperiment i højhusbebyggelse og var et af Arups mest signifikante samarbejder med Lubetkin . Arup kritiserede senere projektet for at have betydelige skavanker.[1]

Kingsgate Bridge

[redigér | rediger kildetekst]
Kingsgate Bridge ses fra Durham Students Union, katedralen ses ovenfor.

Ove Arup havde personligt opsyn med designet og konstruktionen af Durhams Kingsgate Bridge i 1963. Eftersom det var firmaets første bro, var Arup særligt knyttet til dette projekt og fik derfor sin aske spredt fra broen efter sin død. En buste af Arup, der blev placeret i den ene ende af broen, blev stjålet sommeren 2006, men er siden blevet erstattet.[2]

Van Ginkel-gangbro

[redigér | rediger kildetekst]

Van Ginkel-gangbroen, lavet i mid-centry stilen, har en udkraget udformning, hvilket betyder, at broen er forankret til jorden i den ene ende, mens den anden side svæver. Broen, der svæver over jorden i den ene ende, blev erklæret som kulturarv i 2020.[10] Broens arkitekt var Blanche Lemco van Ginkel, der modtog Royal Architectural Institute of Canadas guldmedalje for opnåelser over en livstid.

Operahuset i Sidney

[redigér | rediger kildetekst]

Arup var designingeniør for Operahuset i Sydney fra projektets start i 1957 til det blev afsluttet i 1973.[3] På trods af det ekstremt vanskelige samarbejde med arkitekten, Jørn Utzon, sikrede byggeriet Arups anerkendelse, og anerkendelsen af hans firma. Bygningen blev set som en ikonisk bygning, der gjorde banebrydende brug af betonelementer, strukturel lim og computer analyse.[11]

Hæder

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Jones, 2006.
  2. ^ a b "World-renowned engineer Sir Ove Arup honoured with unveiling of new bust - Durham University". Dur.ac.uk. 2011-09-28. Hentet 2016-03-28.
  3. ^ a b Christina M. Zweig. "Ove Nyquist Arup: The engineering masterbuilder | civil + structural ENGINEER". Cenews.com. Arkiveret fra originalen 9. april 2016. Hentet 2016-03-28.
  4. ^ Jones, 2006. (p. 44).
  5. ^ a b c d e Jones, 2006. (p. 31).
  6. ^ "...the Labworth Café, the only building designed by the distinguished engineer Ove Arup." (Bettley, 2008). "...one of the only architectural designs by Ove Arup", (English heritage, 2007).
  7. ^ Glynn, 1998–2006.
  8. ^ Brawne, 1983.
  9. ^ Brawne, 1983. (p. 7).
  10. ^ "Bowring Park bridge gets heritage status, as St. John's looks for revitalization cash". CBC.ca. 14. april 2020. Hentet 9. juli 2020.
  11. ^ Ove Arup: Engineering at the heart of design | Engineering and Technology Magazine
  12. ^ London Gazette: (Supplement) no. 39732, page 10, 1. januar 1953.
  13. ^ London Gazette: no. 45423, page 7501, 13. juli 1971.
  14. ^ webperson@hw.ac.uk. "Heriot-Watt University Edinburgh: Honorary Graduates". www1.hw.ac.uk. Arkiveret fra originalen 18. april 2016. Hentet 2016-04-06.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]
[redigér | rediger kildetekst]