Philippe Grandjean | |
---|---|
Født | 1. marts 1950 (74 år) ![]() Kongeriget Danmark ![]() |
Bopæl | København ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Toksikolog ![]() |
Fagområde | Miljømedicin ![]() |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet (fra 2003), Syddansk Universitet (fra 1982), Sundhedsstyrelsen (fra 1983) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Philippe Grandjean (født 1. marts 1950[1] i København[2]), professor, dr.med., Student 1968 fra Herlufsholm, cand.med. 1974, forskningsstipendiat 1974-79, dr.med. 1979.[3]
Han er en dansk professor i miljømedicin, der både er tilknyttet Syddansk Universitet som professor (siden 1982) og forskningsleder og (siden 2003) Harvard Universitet, hvor han er adjungeret professor, ligeledes i miljømedicin.[4][5] Mellem 1994 og 2002 var han tilknyttet Boston University som adjungeret professor i miljømedicin og neurologi.[5][3] Han har modtaget "Award for excellence in science in the public interest" i 2004 og "Odd Fellow Ordenens Forskerpris" i 2010.[6] I 2015 modtog han Ramazzini-prisen, især for sit arbejde med virkningerne af methylkviksølv.
Han har blandt andet påpeget, at mængden af pesticidrester i danske børns og mødres urin er nået op på et så kritisk niveau, at han frygter, at det kan skade kommende generationers intelligens.[7]
Philippe Grandjean har skrevet følgende bøger.[8]