Søllested (Lolland Kommune)

Søllested
Søllested Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneLolland Kommune
SognSøllested Sogn
Postnr.4920 Søllested
Demografi
Søllested by1.365[1] (2024)
Kommunen39.632[1] (2024)
 - Areal891,92 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.lolland.dk
Oversigtskort
Søllested ligger i Sjælland
Søllested
Søllested
Søllesteds beliggenhed 54°48′39″N 11°16′13″Ø / 54.81083°N 11.27028°Ø / 54.81083; 11.27028

For alternative betydninger, se Søllested. (Se også artikler, som begynder med Søllested)

Søllested (1388 Zulverstede, 1468 Syluestet, af mandsnavnet Sylfa/Sølve og -sted) ligger i Søllested SognLolland og er en lille by med 1.365 indbyggere (2024)[1] midtvejs mellem Maribo og Nakskov. Den hører til Region Sjælland.

Byen nævnes første gang i 1388. Tidligere lå den i Lollands Sønder Herred. Søllested blev udskiftet i 1803, og i 1874 blev den stationsby med Søllested StationLollandsbanen.

Omkring 1870 beskrives byen: "Søllested med Kirke og Præstegaard,tæt ved Byen Veirmølle".[2]

Omkring århundredeskiftet omtales byen: "Søllested (gml. Form Zulverstede), ved Jærnbanen,, med Kirke, Præstegd., Forsamlingshus (for Søllested, Skovlænge og Gurreby S.), Skole, Mølle, Kro, Jærnbanestation, Kro og Postekspedition".[3]

Byen var indtil 2007 kommunesæde for Højreby Kommune.

I byen ligger Søllested Kirke og Søllested Skole. Nordøst for byen ligger herregården Søllestedgaard. Desuden findes biografen Søllested Bio. På posthuset opdagedes Søllested-frimærket, en sjælden variant.

Filologen Peter Erasmus Kristian Kaalund fødtes her i 1844.

Poul Popiel, den første dansker til at spille i NHL, fødtes her i 1943.

En vurdering af miljøpåvirkningen af en vindmøllepark ved Søllested blev udgivet i 2011. Planen var da at opstille tre vindmøller.[4]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 367
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 181
  4. ^ Miljørapport med VVM og Miljøvurdering - Vindmøller ved Søllested, 2011Wikidata Q115143790
  • Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955.
Spire
Denne artikel om geografi i Lolland Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.