Sophie Amalie Moth | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Sophie Amalie Moth 28. marts 1654 København |
Død | 7. januar 1719 (64 år) Jomfruens Egede |
Gravsted | København (Frue kirke, 1734 overført til Petri kirke) |
Forældre | Poul Moth og Ida Dorothea Bureneus |
Søskende | Beate Ingeborg Moth, Ida Christine Moth, Matthias Moth |
Partner | Christian 5. |
Børn | Christiane (1672) Christian (1674) Sophie Christiane (1675) Anna Christiane (1676) Ulrik Christian (1678) en datter (1682) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sophie Amalie Moth (født 28. marts 1654, død 17. januar 1719 på Jomfruens Egede) var kong Christian 5.'s elskerinde. Hun og Christian 5. fik fem børn, som i 1679 blev optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve. I 1677 blev hun udnævnt til grevinde af Samsøe. Hun er stammoder til den stadig eksisterende adelsslægt Danneskiold-Samsøe.
Sophie Amalie Moth var den første officielt anerkendte kongelige elskerinde i Danmark.
Sophie Amalie Moth blev født 28. marts 1654 i København som datter af Frederik 3.s livlæge Poul Moth og hans hustru Ida Dorothea Bureneus. Hun voksede op ved hoffet med sine søskende.
16 år gammel kom hun i forbindelse med Kong Christian 5. nogle måneder efter hans tronbestigelse, og blev snart hans elskerinde. Forholdet blev snart kendt i hofkredse, men foreløbig trådte hun ikke meget frem; hun boede en tid hos en søster, som var gift med proviantkommissær Nicholaus Bennich.
Hendes stilling som kongens officielt anerkendte elskerinde blev først fastslået ved Griffenfelds fald, da kongen forærede hende Samsø og 31. december 1677 ophøjede hende til grevinde af Samsø; ved et åbent brev af 1. januar 1679 erklærede kongen desuden sine børn med hende for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Hun synes at have været temmelig ubetydelig og har vist heller ikke haft nogen som helst politisk indflydelse. Den indskrænkede sig, så vidt man kan se, til at opnå forskellige personlige begunstigelser for hendes nærmeste slægt.
Efter kongens død levede hun et meget tilbagetrukket liv på herregården Jomfruens Egede på Sydsjælland, efter sigende opfyldt af dyb anger over sit tidligere liv.
Hun blev mor til to sønner og tre døtre, hvoraf to af døtrene døde i ung alder: