This Is the End

This is the End
Overblik
GenreFantasyfilm,
komediefilm,
apokalyptisk film,
buddyfilm,
katastrofefilm Rediger på Wikidata
Instrueret afSeth Rogen,
Evan Goldberg Rediger på Wikidata
Manuskript afSeth Rogen,
Evan Goldberg Rediger på Wikidata
Baseret påJay and Seth vs. The Apocalypse Rediger på Wikidata
MedvirkendeJason Trost,
David Jensen,
Jason Segel,
Channing Tatum,
Seth Rogen,
Douglas M. Griffin,
Carol Sutton,
Kevin Richardson,
Paul Rudd,
Carol Sutton med flere Rediger på Wikidata
FotograferingBrandon Trost Rediger på Wikidata
KlipZene Baker Rediger på Wikidata
Musik afHenry Jackman Rediger på Wikidata
Produceret afSeth Rogen Rediger på Wikidata
DistributørInterCom,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato3. juni 2013 (Los Angeles),
8. august 2013 (Tyskland),
6. november 2013 (Ungarn),
12. juni 2013 (USA, Canada) Rediger på Wikidata
Censur15 år Tilladt for børn over 15 år
Længde107 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
This Is the Ends hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

This is the End er en amerikansk katastrofefilm og sort gyserkomedie fra 2013, skrevet, co-produceret og instrueret af Seth Rogen og Evan Goldberg i deres filminstruktørdebut. I filmen medvirker Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride og Craig Robinson i hovedrollerne og filmen handler om de fiktive versioner af sig selv i kølvandet på en global bibelsk apokalypse.

Filmen er produceret af Mandate Pictures og Rogen og Goldbergs Point Grey Pictures, This is The end fik premiere på Fox Village Theatre den 3. juni 2013 og blev udgivet i biograferne i USA den 14. juni 2013 af Columbia Pictures. Filmen var en anmeldermæssig og kommerciel succes, der indtjente 126 millioner dollars mod et budget på 32 millioner dollars.[1]

Jay Baruchel ankommer til Los Angeles for at besøge den gamle ven og canadiske skuespiller Seth Rogen, der inviterer ham til en housewarming, der afholdes af James Franco. Jay har ubehageligt til den overfyldte fest, så Seth følger med ham til en dagligvarebutik for at købe cigaretter. Da stråler af blåt lys kommer ned og suger adskillige folk op i himlen, flygter Seth og Jay tilbage til James hus og finder ud af festen er uskadt. Et jordskælv rammer derefter og publikum skynder sig udenfor, hvor et stort hul pludselig åbner sig i James gård og sluger flere af gæsterne. Seth, Jay, James, Jonah Hill og Craig Robinson løber tilbage ind i huset. Jay fortæller de resterende gæster, at jordskælvet har ødelagt det meste af Los Angeles. De udfører derefter en opgørelse over deres forsyninger, opretter et ransonsystem, går op i huset og afventer hjælp.

De fleste af filmens skuespillere spiller fiktive og overdrevne versioner af sig selv:[2]

This is the End: Original Motion Picture Soundtrack er soundtracket til filmen. Den blev udgivet den 11. juni 2013[3] [4] af RCA Records.

Seth Rogen, Jay Baruchel og Jonah Hill ved en screening af filmen i juni 2013

This is the End blev tilpasset til en 3D labyrint med titlen This Is the End 3D til Halloween Horror Nights på Universal Studios Hollywood i 2015. Labyrinten fungerede som begivenhedens første horror/komediebaserede attraktion.[5]

  1. ^ "This is the End (2013)". The Numbers. Hentet 5. juli 2013.
  2. ^ Chitwood, Adam (20. december 2012). "First Red-Band Clip and Poster for Seth Rogen's THIS IS THE END Starring Jay Baruchel, James Franco, Danny McBride, Jonah Hill, and Many More". Collider.com. Arkiveret fra originalen 20. december 2012. Hentet 20. december 2012.
  3. ^ "This Is The End: Original Motion Picture Soundtrack [Explicit]: Various: MP3 Downloads". Amazon.com. Hentet 29. maj 2013.
  4. ^ "iTunes Music – This Is the End (Original Motion Picture Soundtrack) by Various Artists". iTunes Store. Hentet 29. maj 2013.
  5. ^ "Halloween Horror Nights Event in Los Angeles". Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 14. august 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]