Toyota Aygo

Toyota Aygo
Toyota Aygo femdørs (2005−2009)
Produktion
ProducentTPCA
ModelToyota Aygo
Produktionsår2005−
ProduktionsstedKolín, Tjekkiet
Karrosseri og platform
TypeMikrobil
Karrosseriformer3- og 5-dørs hatchback
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeCitroën C1
Peugeot 107
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,0 liter (50 kW)
Diesel:
1,4 liter (40 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2340 mm
Længde3410 mm
Bredde1615 mm
Højde1465 mm
Kronologi
ForgængerIngen

Toyota Aygo er en mikrobil fra Toyota med fire siddepladser og enten tre eller fem døre, primært tilegnet det europæiske marked.

Ved introduktionen i juli 2005 var modellen frem til introduktionen af den mindre Toyota iQ den mindste personbilsmodel fra Toyota. Aygo henvender sig til en ung køberkreds. Navnet Aygo betyder I go (engelsk for jeg kører).

Foranstaltninger til prisnedsættelse

[redigér | rediger kildetekst]

Aygo bygges sammen med søstermodellerne Citroën C1 og Peugeot 107 på Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA)s fabrik i Kolín i Tjekkiet. Alle tre modeller drives af den samme trecylindrede VVT-i-benzinmotor på 1,0 liter med 50 kW (68 hk) fra Daihatsu Sirion. Af besparelsesgrunde er i modsætning til de fleste andre biler fører- og passagersædet identisk; indtrækket er klæbet direkte på polstringen. De bageste sideruder på femdørsmodellen er trækruder, hvorved rudeføring og -optræk kan spares. Det fra fabrikken tilgængelige ekstraudstyr omfatter kun fem positioner, hvilket forenkler produktionsforløb og lagerbeholdning.

Samarbejdet mellem PSA og Toyota omkring trillinge-bilerne ophører fra 2021.[1]

Sikkerhed

[redigér | rediger kildetekst]

Ved konceptionen lagde Toyota vægt på sikkerhed. Bilen fik i Euro NCAPs kollisionstest en karakter på fire stjerner (26 point)[1] for personsikkerhed og tre stjerner (36 point) for børnesikkerhed. Også temaet fodgængersikkerhed havde under udviklingen høj prioritet. Senere i 2012 er karakteren på tre stjerner (25 point)[2].

  • Bagfra
    Bagfra
  • Toyota Aygo tredørs (2005–2009)
    Toyota Aygo tredørs (2005–2009)

Modelhistorie

[redigér | rediger kildetekst]

I september 2004 fremkom de første billeder af prototypen[3]. Den 1. marts 2005 kom Aygo på markedet som tre- og femdørs[4], og samtidig startede serieproduktionen hos TPCA i Kolin, Tjekkiet. I maj offentliggjordes resultatet af Euro NCAPs kollisionstest for den identiske Citroën C1: Fire stjerner (af fem mulige)[1]. I august fik Aygo et sportsligt udseende med TTE-logo[5].

På Frankfurt Motor Show præsenteredes i september 2005 en Aygo med dieselmotor[6]. Fra januar 2006 kunne modellen mod merpris fås med automatgear, som med tipfunktion også kan skifte manuelt[7].

I juni 2006 præsenterede Toyota en køreklar prototype med 200 hk på British Motor Show i London[8].

Fra marts 2007 blev ESP standardudstyr i udstyrsvarianten "Club", og kunne til "Aygo" og "City" samt alle specialmodeller fås som ekstraudstyr mod merpris.

Facelifts

[redigér | rediger kildetekst]

2009

[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af 2008 gennemgik Aygo et lille facelift. Den faceliftede Aygo kom på markedet den 24. januar 2009.

Ved faceliftet blev luftindtagene i frontpartiet modificeret og en ny sidelinie introduceret. Samtidig blev baglygterne forsynet med kromringe, og femdørsmodellen fik sorte i stedet for i bilens farve lakerede B-søjler[9]. Brændstofforbruget blev gennem brugen af "Toyota Optimal Drive"-konceptet nedsat yderligere, så bilen nu udleder 106 g/km CO2 mod før 109. Dette blev opnået gennem benyttelsen af en friktionsnedsættende motorolie.

  • Toyota Aygo tredørs (2009–2012)
    Toyota Aygo tredørs (2009–2012)
  • Bagfra
    Bagfra

2012

[redigér | rediger kildetekst]

Et yderligere facelift fulgte i foråret 2012, hvor frontskørterne blev modificeret og bilen fik LED-dagkørelys. Motoren blev også modificeret, så den med uændret effekt nu forbruger 4,4 liter benzin pr. 100 km og kun udleder 102 g/km CO2[10]

  • Toyota Aygo femdørs (2012−)
    Toyota Aygo femdørs (2012−)
  • Bagfra
    Bagfra

Modelvarianter

[redigér | rediger kildetekst]

Den i starten af 2006 introducerede 1,4-liters dieselmotor med 40 kW/54 hk (firecylinder fra PSA Peugeot Citroën) kunne kun fås på visse markeder som f.eks. Schweiz, Belgien, Danmark og Frankrig, og blev senere taget af modelprogrammet. Aygo findes i følgende udstyrsvarianter:

Siden januar 2011:

Tekniske specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Bilen findes både med femtrins manuel gearkasse eller med den semiautomatiske femtrins MultiMode-gearkasse. Aygo har en vendediameter på 9,46 m og er ikke egnet til anhængerkørsel. Brændstoftanken kan rumme 35 liter.

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³		 Max. effekt
kW (hk) / omdr.		 Max. drejningsmoment
Nm / omdr.		 Motorkode 0-100 km/t
sek.		 Topfart
km/t		 Byggeår
Benzinmotor
1.0 3 12 998 50 (68) / 6000 93 / 3600 1KR-FE 14,2 157 2005 −
Dieselmotor
1.4 D-4D1 4 8 1398 40 (54) / 4000 130 / 1750 2WZ-TV 16,8 154 2006 − 2008

1 Kun for visse eksportlande

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Resultat for den identiske Citroën C1 ved Euro NCAPs kollisionstest 2005 (på engelsk)
  2. ^ Resultat for Toyota Aygo ved Euro NCAPs kollisionstest 2012
  3. ^ Første fotos af Aygo på autobild.de, hentet 28. november 2009 (på tysk)
  4. ^ Salon de l'automobile 2005 på autobild.de (på tysk)
  5. ^ Stadtfloh im Renntrimm på autobild.de (på tysk)
  6. ^ Selbstzünderzwerg på autobild.de (på tysk)
  7. ^ Guter Tipp für 580 Euro på autobild.de (på tysk)
  8. ^ Toyota Aygo Crazy på autobild.de (på tysk)
  9. ^ Toyota Aygo: Lille facelift Auto, Motor und Sport fra 7. november 2008 Arkiveret 3. februar 2009 hos Wayback Machine (på tysk)
  10. ^ Kleinwagen-Magazin Toyota Aygo Facelift Arkiveret 17. marts 2012 hos Wayback Machine (på tysk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
StubSpire
Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.