Vodafone Group Plc | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Public limited company |
Branche | Telekommunikation |
Grundlagt | 1983 |
Hovedsæde | Newbury, Storbritannien |
Virksom i | Storbritannien, Tyskland, USA, Italien, Japan, Spanien og 19 andre lande. |
Nøglepersoner | Vittorio Colao (direktør), Sir John Bond (bestyrelsesformand) |
Produkter | Mobiltelefoni, bredbånd, mobilt bredbånd m.v. |
Regnskab | |
Omsætning | 35,478 mia. pund (2008) |
Organisation | |
Antal ansatte | 63.000 |
Eksterne henvisninger | |
vodafone.com | |
OpenCorporates | gb/01833679 |
Vodafone er et verdensomspændende teleselskab med hovedsæde i Newbury, Berkshire, Storbritannien. Det er verdens største mobiloperatør målt på omsætning og har en markedsværdi på 75 mia. pund (august 2008). Selskabet har aktiviteter i 25 lande og har partnere i 42 lande, heriblandt Danmark, hvor det samarbejder med TDC. Flere partnere benytter Vodafone-navnet uden at Vodafone ejer noget af dem. I alt havde Vodafone i 2006 anslået 260 mio. kunder, hvilket gør det til verdens næststørste mobiloperatør efter China Mobile. Vodafone er dobbeltnoteret på London Stock Exchange og New York Stock Exchange.
Selskabets historie går tilbage til 1982, hvor Racal Strategic Radio Ltd. vandt en af to licenser til at drive mobiltelefoni i Storbritannien. Vodafone åbnede for de første kunder i 1985. Navnet er et akronym for Voice data fone.
Vodafone købte sig større gennem opkøb af de britiske selskaber Talkland i 1996 og Peoples Phone i 1997. Samme år som overtagelsen af sidstnævnte lanceredes det karakteristiske logo med et citationstegn i en cirkel som symbol på kommunikation. I 1999 overtog selskabet AirTouch Communications og blev dermed medejer af Mannesmann, der ejede Tysklands største mobilnetværk, D2. Vodafone fusionerede i 2000 sin amerikanske virksomhed med Bell Atlantic Corp. til Verizon Wireless. I 2001 indgik Vodafone en aftale med danske TDC, som blev dermed blev Vodafones første partnernetværk.
Vodafone er sponsor for en lang række sportsklubber og -hold, bl.a. det engelske landshold i cricket.