Anne Marie Carl Nielsen

Anne Marie Carl Nielsen
Anne Marie Carl Nielsen.
Museum Odense.
Personlig information
FødtAnne Marie Brodersen
21. juni 1863
Thygesminde i Sønder Stenderup
Død21. februar 1945 (81 år)
København
NationalitetDansk
Uddannelse og virke
FeltMaler og billedhugger
Kendte værkerRytterstatuen af Christian IX
Kathoveddøren af bronze i Ribe Domkirke
Nomineringer og priser
UdmærkelserThorvaldsen Medaillen, 1932
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anne Marie Carl Nielsen (født Anne Marie Brodersen 21. juni 1863 på Thygesminde i Sønder Stenderup ved Kolding, død 21. februar 1945 i København) var en dansk billedhugger.

Liv

[redigér | rediger kildetekst]

Opvækst, familie, mindeord

[redigér | rediger kildetekst]

Anne Marie Brodersen blev født i Sdr. Stenderup, som datter af proprietær Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Kirstine Gylling. Hun voksede op på en gård, og kærligheden til dyrene blev et centralt element i hendes motivvalg som kunstner.

Hun fortæller selv om sin barndom: Jeg begyndte at modellere da jeg var 12 Aar, jeg gravede ler op i Køkkenhaven og den første Model jeg havde var et lille Lam jeg selv havde opdægget og som maatte finde sig i at staa Model. Mine Forældre morede sig over Ligheden men da jeg vilde lære noget saa blev det jo galt. Hun fortsætter: Min Moder maatte ogsaa sidde Model jeg prøvede at lave en Buste, den lignede forresten godt. Saa fik vi besøg af en Forretningsven Hr. Grimminger fra Rendsborg; han syntes, der maatte ligge et Talent, og bragte mig nogle Modeller, jeg skulle modellere efter, og saa syntes han mine var mere levende end Modellerne".[1]

I 1891 indgik hun ægteskab med komponisten Carl Nielsen. Anne Marie Carl-Nielsen fik i sit ægteskab med Carl Nielsen tre børn: Irmelin Johanne, Anne Marie Telmányi og Hans Børge. Den mellemste datter blev maler.[2] Der er udgivet flere bogværker om ægteparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen.

Det blev et rigt liv, som det formede sig for Anne Marie Carl-Nielsen, både privat og kunstnerisk. Under rejsen til Paris 1889 mødte hun andre danske kunstnere, som studerede kunstsamlingerne i byen, herunder maleren og billedhuggeren J. F. Willumsen, og det udviklede sig til et livslangt kunstnerisk og personligt fællesskab.[3]

Til mindeudstillingen for hende i Den Frie 1946 blev udgivet et katalog med tekster af maleren Elof Risebye og billedhuggeren Jørgen Gudmundsen-Holmgreen. Elof Risebyes store respekt for hende udtrykte han således: Hun havde gennem sin kunst besejret alle fordomme, og sad nu jævnbyrdig og ligestillet paa sin naturlige plads mellem de bedste af sine mandlige Kolleger. Tiden er gaaet stærkt, kunstnerisk og socialt, siden fru Carl-Nielsens ungdom, og nutiden vil have svært ved helt at forstaa den kamp, hun dengang maatte føre, som pige, at faa Lov til at blive kunstner - endda noget saa "mandligt" som billedhugger! Det var næsten som et Brud baade på sociale og moralske love - men der var [en] kriger i fru Carl-Nielsen og hun førte sin kamp igennem, paa trods af alt og alle. Nu er det blevet Historie, men den gang var det, for hende, bitter sandhed.[4]

Kunstnerisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Udstillinger

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1895 Kunstforeningen, København, separat
  • 1910 Svenska Konstnärnas Förenings Adertonde Årsutställning, Stockholm
  • 1911 Esposizione Internazionale di Roma, sammen med maleren Vilhelm Hammershøj og grafikeren Hans Nikolaj Hansen
  • 1920 Kvindelige kunstneres Retrospektive Udstilling i Den Frie Udstillings Bygning
  • 1930 Kunstforeningen, København, sammen med andre medlemmer af Kvindelige Kunstneres Samfund
  • 1931 Den Frie Udstillings Bygning, separat
  • 1943 Den Frie, retrospektiv udstilling
  • 1946 Den Frie Udstilling - Mindeudstilling for Anne Marie Carl-Nielsen

Udstillinger posthumt

[redigér | rediger kildetekst]

Monumenter

[redigér | rediger kildetekst]

Dronning Dagmar

[redigér | rediger kildetekst]

Som mange andre billedhuggere inspireredes Anne Marie Carl-Nielsen af tidens største billedhugger Auguste Rodin, som hun på et tidspunkt kontaktede. Rodin havde bemærket to kalveskulpturer, som var udstillet på Verdensudstillingen i Paris 1889[9], og han huskede hendes kalve under et besøg i København 1888 i forbindelse med den franske udstilling.[10] Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede i naturalistisk stil og mestrede i høj grad det monumentale format. En evne, hun udviklede i takt med, at udsmykningsopgaverne dukkede op.

En lokal komité i Ribe påbegyndte omkring 1910 indsamling til et "Dagmarminde" på Ribe Slotsbanke. I foråret 1911 præsenterede Anne Marie Carl-Nielsen sin modelskitse i gips på Ribe Stiftsmuseum og senere på Den Frie Udstilling i 1913. Monumentet blev indviet med store festligheder 24. august 1913.[11]

Om billedhuggerens arbejde med Dronning Dagmar fortæller kunsthistorikeren Nina Høgh-Jensen: Da der kun findes ganske få vidnesbyrd om dronning Dagmar, måtte Anne Marie Carl-Nielsen tage udgangspunkt i sin egen forestilling om hende. Til modellen af Dagmar anvendte hun professionelle modeller, idet statuens positur fordrede en del styrke og beherskelse af balance. Bl.a. havde Anne Marie Carl-Nielsen anvendt en danserinde til at få gang i Dagmars skørter, for som hun selv bemærkede, var draperierne så uendelig svære at afbilde på nøjagtig vis. Dagmars ansigt blev modelleret efter Anna Bjerrum fra Jernved. Hvor stævnen viser Dagmars liv, der som dronning begynder i Ribe, afbilder soklen hendes alt for tidlige død. Relieffet viser, hvordan sorgen over tabet af hende breder sig. Fra kong Valdemar 2. Sejr, der alt for sent knæler ved hendes dødsleje, til den lille læsende pige, der på magtesløs vis forsøger at kalde hende til live ved at læse i Biblen, og videre til de tre kvinder i gråd. Monumentet rummer således modsætningsfyldte temaer om oprejsning og fald, myte og virkelighed, liv og død. Ligesom de græske myter, der både skulle være spændende og nære forstanden, bliver sagnet om Dagmar på forunderlig vis holdt i live og kødeliggjort af Anne Marie Carl-Nielsens skulptur. Her ses det naturalistiske udtryk og en stærk inspiration fra Louvres berømte statue af sejrsgudinden Nike fra Samothrake.[12]

Rytterstatuen til Christiansborg Ridebane

[redigér | rediger kildetekst]

Anne Marie Carl-Nielsen vandt i 1908 en indbudt konkurrence om et nationalmonument for Christian IX. Arbejdet med monumentet til placering på Christiansborg Ridebane varede i omtrent 20 år, og indvielsen fandt sted den 15. november 1927 i overværelse af kongefamilien. Studierne til hest og rytter fandt sted på forskellige lokaliteter: i et kejserligt stutteri i Celle, hvorfra Christian IX fik sine hannoverranere, og senere i et stort pakhus ved Københavns Havn. For statuen modtog Anne Marie Carl-Nielsen medaljen Ingenio et arti af kong Christian X.[12]

Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede også på rytterstatuen i ateliererne i den tidligere Civiletatens Materialgård Frederiksholms Kanal 28A i København, som overgik til at have status af æresbolig for professorerne fra Kunstakademiet fra 1771, hvor billedhuggeren Johannes Wiedewelt flyttede ind.[13] Her fik hun fik mulighed for at leje bolig og atelierer af Kunstakademiet i 1915 og boede der sammen med familien resten af sit liv. Her udførte hun også arbejdet med monumentet for Carl Nielsen på Grønningen i 1939-1940.[14]

Æresboligen som arbejdsplads havde stor betydning for Anne Marie Carl-Nielsen. Fra et møde i bestyrelsen for Kvindelige Kunstneres Samfund 18. april 1942 refereres i forhandlingsprotokollen: A.M.C.N beklagede at en stor høj Bygning var projekteret for Enden af Frederiksholms Kanal, den vilde ganske ødelægge Ateliererne, og det var det eneste Sted i Byen, hvor en Billedhugger havde saa megen Plads at en Hest kunde bruges som Model."[15]

Hannoverranerhingsten Flingart blev model for hesten til Christian IX monumentet, og modellen for kongen blev Digeon de Monteton, general og baron, som havde samme kropsmål og statur som kongen og desuden red i samme stil. Anne Marie Carl-Nielsen beskrev sin skildring af kongefiguren: Kongen selv sidder rank og rolig, han er gammel og fuld af Viden, han holder Tøjlen med venstre Haand, den højre Arm hænger frit ned ... en Gentlemanrytter, der rider en Tur, og samtidig Kongen, den rolige Konge over det bølgende Folk [der på monumentudkastet figurerede neden under kongeskikkelsen] Han er ikke nogen fremadstormende Mand, men han følger med sit Folk, og hans Øjne ser frem i Tiden.[16]

Med det færdiggjorte monument indtog Anne Marie Carl-Nielsen placeringen som den første kvindelige billedhugger i verden, der havde skabt et kongeligt ryttermonument. Det blev fejret på behørig vis efter den officielle festivitas. Kvindelige Kunstneres Samfund arrangerede festmiddag for hende, med laurbærkransning og festtaler. Forfatteren og kvindesagsforkæmperen Gyrithe Lemche sendte en hilsen efter festen, hvori det hed: Efter at have læst Aftenberlingeren, i hvis Referat af Afsløringen De er lige ved at forsvinde bag Bronzestøberen og Nationalkomiteens Herrer, trænger jeg at hilse og takke Dem som den Kvinde, der har gjort baade Deres Kunst og Deres Køn Ære og taget Livet af alle Mandfolkehypotheser om Kvindens manglende Skaberkraft.[17]

Flere kunstnere har været i mesterlære hos Anne Marie Carl-Nielsen, heriblandt Ingrid Kjær[18] og billedhuggeren Helen Schou[19] 1923-1927. Det var netop de år, hvor Anne Marie Carl Nielsen var beskæftiget med rytterstatuen af Christian 9[20], og blandt den unge Helen Rées første opgaver var at kopiere en knyttet hånd, en afstøbning af Carl Nielsens hånd, der skulle benyttes til rytterstatuen. Helen Schou var blevet introduceret for Anne Marie Carl-Nielsen af billedhuggeren Agnes Lunn. Schou rejste i 1925 sammen med Nielsen-parret blandt andet gennem Tyskland til Menton i Frankrig og videre til Italien.[21] Helen Schou mestrede i sit liv ligesom sin lærer arbejdet med de store rytterstatuer, fx Kong Christian 10 1955 i Aarhus og Den jyske hingst 1969 i Randers, og de to, Anne Marie Carl-Nielsen og Helen Schou, blev de eneste kvindelige danske billedhuggere, der fik denne mulighed. [22]

Organisatorisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Anne Marie Carl-Nielsen engagerede sig i moden alder i de kvindelige kunstneres kunstfaglige kamp. I 1916 var hun sammen med bl.a. maleren Marie Henriques og maleren og billedhuggeren Helvig Kinch medstifter og i front i stiftelsen af Kvindelige Kunstneres Samfund. Her arbejdede hun sammen med kunstnere som Ebba Carstensen, Olga Meisner Jensen, Agnes Lunn og Marie Sandholt.[23]

Anne Marie Carl-Nielsen var bestyrelsesmedlem af foreningen 1916-1945.[24] Her engagerede hun sig dybt i de faglige kampe, som omhandlede eksempelvis kønslig ulighed ved uddelingen af Akademiets stipendier, professorstillinger ved Kunstakademiet, indkøb til museer og opstilling af billedhuggerarbejder samt kvinders deltagelse i udstillinger i udlandet; men hun engagerede sig også i arrangementer for medlemmerne som koncerter og foredrag.[25]

I 1918 stiftedes Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole af kunstnerforeningerne Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS), Malende Kunstneres Sammenslutning, Kunstnerforeningen af 18. November, Charlottenborgs Billedhuggere, Dansk Billedhuggersamfund, Billedhuggerforeningen og Grafisk Kunstnersamfund. Anne Marie Carl-Nielsen spillede sammen med maleren Marie Henriques en afgørende rolle for at få samlet kunstnerforeningerne om oprettelsen af en croquisskole efter principperne i skolerne i Paris.[26]

  • 1912-1945 medlem af Akademiet
  • 1912-1914 medlem af Akademirådet
  • 1908-1921 medlem af Akademiets Plenarforsamling

Mindepladen

[redigér | rediger kildetekst]

På initiativ af Kvindelige Kunstneres Samfund afsløredes på Anne Marie Carl-Nielsens 100-års fødselsdag 21. juni 2013 en mindeplade for hende på facaden af ejendommen Frederiksholms Kanal 28A. På ejendommen havde Carl Nielsen Selskabet i 1991 allerede opsat en mindeplade til ære for hendes ægtefælle, komponisten Carl Nielsen[27]. Ejendommens bolig og fire atelier blev i 1915 tildelt Anne Marie Carl-Nielsen i en periode, hvor Kunstakademiets professorer ikke benyttede den. I ateliererne udførte hun blandt andet de to store monumenter Chr. IX´ rytterstatue på Christiansborg Ridebane og Monumentet for Carl Nielsen på Grønningen[28]. Hun blev boende i ejendommen til sin død i 1945.[28]

Værker

[redigér | rediger kildetekst]
Anne Marie Carl-Nielsen i færd med Musikkens Genius “på den vingede Hest, Poesiens evige Symbol”
Dronning Margrete 1., statue, bronze på granit, 2006, Roskilde. Posthumt monument, udført af konservator fra Ny Carlsberg Glyptotek efter bronzestatuette 1909-1910 af Anne Marie Carl-Nielsen.[29]
Dronning Dagmar-monumentet på Ribe Slotsbanke
Rytterstatuen af Christian IX, bronze og granit, 1908-1927. Christiansborg Ridebane, foran Christianborg Slots vestfacade. Granitsoklen tegnet af arkitekten Mogens Koch.[30]

Anne Marie Carl Nielsens signatur er som oftest: AMCN, AMC-N f. B eller Anne Marie Carl-Nielsen f. Brodersen.

Ud af ca. 1000 værker i skulpturel form og dertil ca. 750 tegnede skitser kan nævnes:

  • Rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg Ridebane er udført af AMCN og opstillet i 1928. Monumentet var hendes største opgave, som hun fik efter en konkurrence i 1908, og efter 20 års intenst arbejde med studier og valg af hestetype blev statens tredje rytterstatue afsløret, 22 år efter kongens død.
  • En lugekone, 1905
  • Portrætbuste af komponisten Carl Nielsen, 1930-1931
  • Den lille pige med svovlstikkerne, 1936
  • Fløjtespilleren, 1878-1945
  • En kalv, der slikker sig, 1887
  • En kalv, der klør sig bag øret, 1887
  • Kentaurdreng, 1902
  • Kalkun, 1910-1911
  • Monument for dronning Dagmar, Ribe Slotsbanke, ca. 1913-1914
  • Havfrue, 1921; en kopi har siden 2009 kunnet ses på Københavns havnefront ved Den Sorte Diamant [31][32]
  • Hestehoved, 1924
  • Et frysende føl, 1887
  • Tyr, der sparker sand op, 1896
  • Kåde tyre, 1898
  • Nyfødt kalv, der prøver at rejse sig, 1909
  • Nyklippet får, 1878-1937
  • Gående hedefår, ca. 1903
  • Nyfødt lam, 1924
  • Kat med rotte, 1883
  • Stående tyr, 1896
  • En dame på sin yndlingshest. Frederikke Lørup, f. Helms, ca. 1899
  • Dreng, der støtter hænderne mod de bøjede knæ, 1878-1945
  • Kalkun, 1878-1917
  • Sønnetabet, 1889-1899
  • Kain, 1903
  • Portrætbuste af I.F.V. Boas, 1919
  • Portrætbuste af kammersanger Niels Juel Simonsen, 1905
  • Gravmæle over fru Rønneberg, 1878-1919
  • Thor i kamp med Midgårdsormen, 1887
  • Relief til Dronning Dagmar-monumentet, 1914
  • Skitse til Dronning Dagmar-monumentet, 1910
  • En ung kentauer, 1878-1919
  • Fisker fra Hanstholm, 1910
  • Portrætmedaljon af billedhuggeren Agnes Lunn, 1878-1919
  • Egill Skallagrimsson med sin søns lig, 1889
  • Tandlæge A.M.G. Friis, Kolding, 1923
  • Lazarus' opvækkelse, over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding, 1927
  • Posthumt: Rytterstatue af dronning Margrete 1. opstillet 2006 i Roskilde over for RO's Torv

Stipendier og udmærkelser

[redigér | rediger kildetekst]

Rejser og udlandsophold

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer med kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Anne Christiansen: Appendiks: Anne Marie Carl-Nielsens erindringer, 1920´erne i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  2. ^ Dorthe Falcon Møller Anne Marie Carl Nielsen i Weilbachs Kunstnerleksikon
  3. ^ Nanna Kildemoes: Kunstneriske brydninger, s.15 i Anne Marie Carl-Nielsen - En registrant over billedhuggeren værker. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2010. ISBN 978 87 87345 41 5
  4. ^ Anne Christiansen: Mindeudstilling for Anne Marie Carl-Nielsen, 1946, i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museum 2013. ISBN 978-87-87345-73-6
  5. ^ Anne Christiansen Studier på Kvindeskole, 1889-1890 s. 42-44, i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  6. ^ ANNE MARIE CARL-NIELSEN - Glyptoteket
  7. ^ Anne Marie Carl-Nielsen
  8. ^ Anne Marie Carl-Nielsen – Fuglsang Kunstmuseum
  9. ^ Niels Oxenvad: Anne Marie Carl-Nielsen Mennesket og kunstneren, s. 8 i Anne Marie Carl-Nielsen, udgivet af Museet på Koldinghus 1995. ISBN 87-87152-21-5
  10. ^ Anne Christiansen Elevtid hos billedhuggeren A. V. Saabye 1882 ff s. 39-40 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  11. ^ Anne Christiansen: Monument for dronning Dagmar, ca. 1910-13, s. 215 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  12. ^ a b Nina Høgh-Jensen: Monumentet over dronning Dagmar, 1913, i "Her er ikke tale om mand eller kvinde - jeg er kunstner". Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen set gennem tre af hendes værker. Artikel i 100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund. Udgivet af Kvindelige Kunstneres Samfund på forlaget Saxo i 2014. ISBN 978 87 7081 041 8
  13. ^ Anne Christiansen: Æresboligen på Frederiksholms Kanal 28A, 1914/17-45, s. 49 i Carl Nielsen-parrets kunstsamling. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2015. ISBN 978 87 87345 93 4
  14. ^ Emma Salling: VIII - Mellem Bissen og Bjerg, i Billedhuggerskolen i Frederiksholms Kanal, red. Henrik B. Andersen og Carsten Jarlov. Udgivet af Slots- og Ejendomsstyrelsen og Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler 2008. ISBN 978 87 7945 057 8
  15. ^ Kvindelige Kunstneres Samfunds arkiv: Forhandlingsprotokol nr. 1, s. 272. Protokollen forefindes i samlingen fra KKS-arkivet, Det Kgl. Bibliotek, håndskriftsamlingen. Læst kopi 29.marts 2021
  16. ^ Anne Christiansen: Hjemsendelse af forarbejderne fra Celle, sommeren 1914, s. 228 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museum 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  17. ^ Anne Christiansen: Ryttermonumentets afsløring, 1927 s. 300 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museum 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  18. ^ Anne Christiansen: Den første rejse til Grækenland, 1903, s. 145-146 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  19. ^ Anne Christiansen: Helen Rée elev hos Anne Marie Carl-Nielsen, 1923-27, s. 281 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  20. ^ Merete Sanderhoff Helen Schou i lyset af feminismen, artikel, s. 82 Kunstpolitisk engagement, i "Helen Schou - monumenternes kvinde", fagfællebedømt publikation udgivet i anledning af udstillingen af samme navn på Randers Kunstmuseum 27. september 2020 - 7. marts 2021. ISBN 978 87 88075 69 4
  21. ^ Anne Sophie Lykke-Poulsen: Mennesket Helen Schou, s. 20, i Monumenternes Kvinde - Helen Schou. Udgivet af Randers Kunstmuseums Forlag. red. Anne Sophie Lykke-Poulsen og Lise Jeppesen 2020. ISBN 978 87 88075 69 4
  22. ^ Anne Sophie Lykke-Poulsen: En drøm bliver til virkelighed, s. 35 i Monumenternes Kvinde - Helen Schou. Udgivet af Forlaget Randers Kunstmuseum. Red. Anne Sophie Lykke-Poulsen og Lise Jeppesen 2020. ISBN 978 87 88075 69 4
  23. ^ Marie Laulund Pionergenerationen - da Kvindelige Kunstneres Samfund blev til, artikel, s. 28-29 i 100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund. Antologi udgivet 2014 af Kvindelige Kunstneres Samfund og forlaget Saxo. Redaktion Charlotte Glahn og Nina Marie Poulsen. ISBN 978 87 7081 041 8
  24. ^ Sofie Olesdatter Bastiansen Biografiske data over nævnte kunstnere i specialet. Speciale i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet 2015: I forhandling med arkivet - fortællinger og kunstnerforeningen Kvindelige Kunstneres Samfund fra perioden 1916-1961.
  25. ^ Kvindelige Kunstneres Samfunds arkiv: forhandlingsprotokol nr. 1, s. 53, 54, 69, 70, 71, 73, 76, 93,110. Protokollen forefindes i samlingen fra KKS-arkivet, Det Kgl. Bibliotek, håndskriftsamlingen. Digital adgang på https://www.kks-kunst.dk/arkivet Arkiveret 29. oktober 2020 hos Wayback Machine
  26. ^ Hanne Abildgaard Baggrund, start og tidlige år. I Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole. Webartikel, udgivet 2018 af Kvindelige Kunstneres Samfund https://kks-kunst.dk Arkiveret 19. marts 2021 hos Wayback Machine
  27. ^ Anne Christiansen Mindepladen for Anne Marie Carl-Nielsen, 2013, p. 376-377 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  28. ^ a b Emma Salling Mellem Bissen og Bjerg. Perioden 1913-1945 p. 117 i Billedhuggerskolen i Frederiksholms Kanal. Udgivet af Slots- og Ejendomsstyrelsen 2008. Redaktion Henrik B. Andersen og Carsten Jarlov. ISBN 978 87 7945 057 8
  29. ^ Anne Christiansen Posthume monumenter s. 374-375 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer, 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  30. ^ Anne Christiansen: Ryttermonumentets færdiggørelse, 1926-1927, s. 297 i Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museum 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  31. ^ Presse | www.kb.dk
  32. ^ Redaktør: Ny havfrue er større kunst end den gamle – Politiken.dk

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • N. Lützhøft i: Kunst II, 1900-01
  • Soph. Michaëlis i: Kunst VII, 1905-06
  • Vore Damer 3.3.1931
  • Sigurd Schultz i: Da. i Paris gennem Tiderne, II, 1938
  • Einar Utzon-Frank: A.M.C.-N. Skitser og Statuetter, 1943
  • J. Gudmundsen-Holmgren i: Den frie Udstillings katalog 1946
  • Elof Risebye i Den Frie Udstillings katalog 1946
  • Mogens Bøggild i: A.M.C.N. Mindeudst., Kunstakad. Kbh. 1963
  • Anne Marie Telmányi: Mit Barndomshjem, 1965
  • Sigurd Rambusch: Rødovre 1901-1976, 1978
  • Anne Marie Telmányi (red.): A.M.C.-N., 1979
  • Torben Schousboe (red.): Carl Nielsen. Dagbøger og brevveksling med A.M.C.-N., 1983
  • Frans Lasson: Sophus Claussen og hans kreds: En digters liv i breve, I-II, 1984
  • Kirsten Nannestad: Det kgl. Teaters Kunstnere, Maleri og Skulptur, Fr.borg Slot 1984/85
  • Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991.
  • Breve (Det kgl. Bibl.)
  • Rapp. om skulpturerne på Chr.borgs loft, 1985 (fortegn. og fotografier, Kunstakad. billedsaml.)
  • Personalia (Carl Nielsen Mus., Odense).
  • Anne Marie Carl-Nielsen. Birgit Jenvold (red.). Tekster af Poul Dedenroth-Schou, Niels Oxenvad og Esther Nyholm. Udgivet af Museet på Koldinghus 1995. ISBN 87-87152-21-5
  • Anne Marie Carl-Nielsen, en registrant over billedhuggerens værker. Red.: Einar Stig Askgaard og Ida-Marie Vorre. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2010. ISBN 978 87 87345 41 5
  • Anne Christiansen: Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 73 6
  • Ildsjæl - Anne Marie Carl-Nielsen 150 år. Birgitte Zacho (red. og tekst) og Ellen Egemose (tekst). Udgivet til udstillingerne Ildsjæl - Anne Marie Carl-Nielsen 150 år og Ansigt til ansigt - Anne Marie Carl-Nielsens portrætkunst af Odense Bys Museer 2013. ISBN 978 87 87345 72 9
  • 100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund. Red. Charlotte Glahn og Nina Marie Poulsen. Udgivet af Kvindelige Kunstneres Samfund 2014. ISBN 978 87 7081 041 8
  • Anne Christiansen: Carl Nielsen-parrets kunstsamling. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2015. ISBN 978 87 87345 93 4
  • Anna Manly og Emilie Boe Bierlich (red): ANNE MARIE CARL-NIELSEN. Udgivet af Glyptoteket 2021. ISBN 978 87 94102 11 7

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]