Bobby Moore | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Robert Frederick Chelsea Moore | ||
Født |
12. april 1941 London, England | ||
Død |
24. februar 1993 (51 år) London, Storbritannien | ||
Position | Forsvarsspiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1958-1974 | West Ham United | 544 | (24) |
1974-1977 | Fulham | 124 | (1) |
1976 | San Antonio Thunder | 24 | (1) |
1978 | Seattle Sounders | 7 | (0) |
1978 | Herning Fremad | 9 | (0) |
Landshold | |||
1962-1973 | England | 108 | (2) |
Træner for | |||
1980 | Oxford City | ||
1977-1978 | Eastern AA | ||
1984-1986 | Southend United | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Robert Frederick Chelsea "Bobby" Moore OBE (12. april 1941 – 24. februar 1993) var en engelsk fodboldspiller, der som forsvarsspiller var anfører på det engelske landshold, der vandt guld ved VM i 1966. Han opnåede hele 108 kampe for landsholdet, hvilket i en årrække var rekord i landet.
Moore spillede langt størstedelen af sin karriere hos London-klubben West Ham United, som han debuterede for den 8. september 1958 i en alder af kun 17 år. Han var tilknyttet klubben de følgende 16 sæsoner, og nåede at spille mere end 500 ligakampe for holdet. I 1964 var han med til at vinde FA Cuppen.
Efter at være blevet en klublegende i West Ham skiftede Moore i 1974 til London-rivalerne Fulham F.C., hvor han var tilknyttet de følgende tre sæsoner. Han afsluttede sin karriere med to kortvarige ophold i de amerikanske klubber San Antonio Thunder og Seattle Sounders.
Sidste klub i karrieren var den danske 3. divisionsklub Herning Fremad, der som en af de første danske klubber satsede på professionel fodbold.[1][2] Moore spillede ni kampe for klubben i 1978, inden han stoppede karrieren som aktiv fodboldspiller. Bobby Moore er den eneste verdensmester i fodbold, der har spillet i en dansk klub.
Moore nåede igennem sin karriere at spille 108 kampe og score to mål for Englands landshold, hvilket var landskampsrekord i en årrække, før den blev slået af målmanden Peter Shilton. Han spillede sin første kamp for landsholdet den 20. maj 1962 i et opgør mod Peru. Kort tid efter blev han udnævnt til landsholdets anfører, en position han beholdt resten af sin landsholdskarriere, der sluttede i 1973.
Moore stod i spidsen for det engelske hold der blev verdensmestre ved VM i 1966 på hjemmebane, efter finalesejr over Vesttyskland. Han førte også holdet til EM i 1968 og VM i 1970, ligesom han i starten af sin karriere var reserve ved VM i 1962.
Efter at have stoppet sin aktive karriere i 1978 kastede Moore sig over trænergerningen. Han var manager for de engelske klubber Oxford City og Southend United, ligesom han i en kort periode stod i spidsen for klubben Eastern AA fra Hong Kong.
I 1991 kom det frem at Moore led af tarmkræft, en sygdom der to år senere, den 24. februar 1993, resulterede i hans død i en alder af blot 51 år. Hans begravelse blev afholdt den 2. marts samme år, og i forbindelse med den første efterfølgende hjemmekamp for hans hjerteklub West Ham United, var der en større mindehøjtidelighed på klubbens hjemmebane Upton Park.