Frank Leboeuf

Frank Leboeuf
Personlig information
Fulde navn Frank Leboeuf
Født 22. januar 1968 (56 år)
Frankrig Marseille, Frankrig
Højde 183 cm
Position Forsvarsspiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1988-1991 Laval 69 (10)
1991-1996 Strasbourg 172 (40)
1996-2001 Chelsea 144 (17)
2001-2003 Marseille 51 (5)
2003-2005 Al-Sadd 17 (6)
2005-2007 Hollywood United
Landshold
1995-2002 Frankrig 50 (5)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Frank Leboeuf (født 22. januar 1968 i Marseille, Frankrig) er en fransk tidligere fodboldspiller, der spillede som forsvarsspiller hos flere klubber, men med størst succes hos engelske Chelsea F.C. Han opnåede desuden 50 kampe for Frankrigs landshold, som han blev både verdensmester og europamester med.

Leboeuf startede sin seniorkarriere i 1988 i Laval, hvor han spillede sine første tre professionelle år, inden han i 1991 skrev kontrakt med Ligue 1-klubben RC Strasbourg. Her var han med til at vinde UEFA Intertoto Cup i 1995, og det var også under hans tid i denne klub at han i 1995 fik sin landsholdsdebut.

I 1996 blev Lebouef solgt til den engelske Premier League-klub Chelsea F.C., og tiden i London-klubben skulle vise sig som den mest succesrige del af franskmandens karriere. Han spillede for holdet i fem sæsoner, og var her med til at vinde FA Cuppen i både 1997 og 2000 samt Liga Cuppen, Pokalvindernes Europa Cup og UEFA Super Cup i 1998.

Efter at have spillet 172 ligakampe for Chelsea rejste Leboeuf i 2001 tilbage til Frankrig, hvor han skrev kontrakt med Olympique Marseille. Her var han tilknyttet i to sæsoner, inden han skiftede til Qatar, hos klubben Al Sadd SC.

Han spillede herefter 2 sæsoner hos Hollywood United, inden han stoppede karrieren.

Lebouef nåede gennem sin karriere at spille 50 kampe og score fem mål for det franske landshold, som han debuterede for i 1995. Han blev af landstræner Aimé Jacquet udtaget til VM i 1998 på hjemmebane i Frankrig, og var her med til at blive verdensmester.

Hans succes på landsholdet fortsatte de følgende år. Under den nye landstræner, Roger Lemerre, var han med til at vinde EM i 2000 i Holland og Belgien, og i 2001 blev triumfen komplet med en sejr i Confederations Cup.

Udover titlerne deltog Lebouef også ved EM i 1996 i England samt ved VM i 2002 i Sydkorea og Japan.

FA Cup

League Cup

Pokalvindernes Europa Cup

UEFA Super Cup

UEFA Intertoto Cup

VM i fodbold

EM i fodbold

Confederations Cup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]