Hans Kirk | |
---|---|
Født | Hans Rudolf Kirk 11. januar 1898 Hadsund |
Død | 16. juni 1962 (64 år) Brådebæk ved Hørsholm |
Gravsted | Ordrup Kirkegård ![]() |
Nationalitet | Dansk |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti ![]() |
Forældre | Christian Pedersen Kirk og hustru Anna Johanne f. Andersen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter |
Kendt for | Forfatterskab |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Det anckerske Legat, Herman Bangs Mindelegat (1960) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans Rudolf Kirk (født 11. januar 1898 i Hadsund, død 16. juni 1962 i Brådebæk ved Hørsholm, dog tilhørende Birkerød sogn og i dag en del af Rudersdal Kommune) var en dansk forfatter, kommunist og medarbejder ved avisen Land og Folk.
Hans Kirk blev født den 11. januar 1898 i Hadsund. Hans forældre var Christian Pedersen Kirk (praktiserende læge i Hadsund) og hustru Anna Johanne f. Andersen.[1]
Kirk var lægesøn og tilbragte som barn sine ferier hos faderens fattige, indremissionske fiskerfamilie i Harboøre og moderens grundtvigske storbondefamilie i Thy. Spændingen mellem disse to miljøer belystes i debutromanen Fiskerne fra 1928, som blev godt modtaget af kritikken. Forinden var han i 1923 blevet cand. jur., men han helligede sig forfattergerningen.[2]
Helt fra gymnasietiden i Sorø var han marxistisk inspireret, og det præger hele forfatterskabet. Fiskerne blev fulgt op med Daglejerne og De ny Tider, som skildrer overgangen fra bonde- til industrisamfund og husmændenes og daglejernes nye tilværelse som organiserede lønarbejdere. Hans Kirk tilsluttede sig Danmarks Kommunistiske Parti i 1931 og blev i 1941 arresteret af dansk politi og indsat i Horserødlejren. Herfra lykkedes det ham at flygte i 1943, og han undgik således deportation til tysk koncentrationslejr.
Efter krigen var Kirk medarbejder ved det kommunistiske dagblad Land og Folk, men skrev dog stadig bøger. I 1950 udkom Vredens søn, hvor han betragter Jesu liv i datidens sociale og politiske lys; samtidig kan romanen ses som en parallel til besættelsestiden i Danmark, hvor Kirk hudfletter både tyskerne og de danske politikere og myndigheder.
I 1953 kom erindringsbogen Skyggespil.
Blandt Kirks priser kan nævnes Det anckerske Legat (1945) og Herman Bangs Mindelegat (1960).[3]
Hans Kirk ligger begravet på Ordrup Kirkegård.
Følgende liste udgør en mindre del af Hans Kirks udgivelser:[4]
Søsterprojekter med yderligere information: |
Artiklen om Hans Kirk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |