Høgni Hoydal | |
---|---|
Vicelagmand | |
Embedsperiode 15. september 2015 – 16. september 2019 | |
Foregående | Annika Olsen |
Efterfulgt af | Jørgen Niclasen |
Fiskeriminister | |
Embedsperiode 15. september 2015 – 16. september 2019 | |
Foregående | Jacob Vestergaard |
Efterfulgt af | Jacob Vestergaard |
Tjóðveldis formand | |
Nuværende | |
Overtaget embede 2000 | |
Foregående | Heini O. Heinesen |
Folketingsmedlem | |
Embedsperiode 18. juni 2015 – 5. juni 2019 | |
Embedsperiode 20. november 2001 – 15. september 2011 | |
Personlige detaljer | |
Født | 3. april 1966 (57 år) København, Danmark |
Politisk parti | Tjóðveldi |
Far | Kjartan Hoydal |
Uddannelsessted | Roskilde Universitet |
Beskæftigelse | Cand.comm. |
Links | |
hogni-hoydal.com | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Høgni Karsten Hoydal (født 28. marts 1966 i København) er færøsk politiker, formand for Tjóðveldi (Republikanerne). Han har været landsstyremand (minister) og nu lagtingsmedlem og flere gange valgt ind i det danske Folketing fra folketingsvalget i 2001, 2005, 2007, og efter ikke at have opnået valg ved valget i 2011, blev han igen valgt i 2015,[1] men valgte at overlade pladsen til sin suppleant Magni Arge.
Som politiker blev han kendt som manden der fra 1998 til 2004 forsøgte at gøre Færøerne selvstændig. I denne periode var han ligeledes minister for selvstændighed, justits og nordiske anliggender. Høgni Hoydal var i Folketinget medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Nordisk Råd og Færøudvalget.
Han er søn af fiskeribiolog Kjartan Hoydal og biolog Gunvør Hoydal, forfatteren Karsten Hoydal er hans farfar og skuespilleren og sangeren Annika Hoydal er hans faster. Sammen med Hildur Hermansen har han sønnerne Sjúrður (* 1988), Helgi (* 1996), og datteren Brim (* 1990)
Gik fra 1974-80 på Hoyvíkar skúli og fra 1980-83 på Eysturskúlin, hvor han tog den udvidede afgangseksamen. 1987 fik han HF på Studentaskúlin og HF-Skeiðið i Tórshavn.
Før han blev politiker arbejdede han som sømand fra 1983 til 1985 og som lærervikar fra 1987 til 1988. Fra 1988 til 1994 læste han til Cand.comm. i historie og kommunikation på Roskilde Universitetscenter, og var fra 1995 til 1998 journalist ved det færøske fjernsyn Sjónvarp Føroya.