Serge Aurier | |||
---|---|---|---|
![]() Aurier med Tottenham i 2020 | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Serge Alain Stéphane Aurier | ||
Født |
24. december 1992 (32 år) Ouragahio, Elfenbenskysten | ||
Højde | 176 cm | ||
Position | Højre-back | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Galatasaray | ||
Nummer | 24 | ||
Ungdom | |||
2006–2009 | Lens | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2009–2012 | Lens | 40 | (0) |
2012–2015 | Toulouse | 72 | (8) |
2014–2015 | → Paris Saint-Germain (leje) | 14 | (0) |
2015–2017 | Paris Saint-Germain | 43 | (2) |
2017–2021 | Tottenham Hotspur | 77 | (5) |
2021–2022 | Villarreal | 19 | (0) |
2022–2024 | Nottingham Forest | 36 | (1) |
2024– | Galatasaray | 0 | (0) |
Landshold‡ | |||
2013– | Elfenbenskysten | 92 | (4) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 2. december 2023. † Kampe (mål). |
Serge Alain Stéphane Aurier (født 24. december 1992) er en ivoriansk professionel fodboldspiller, som spiller for Süper Lig-klubben Galatasaray og Elfenbenskystens landshold.
Aurier begyndte sin karriere hos RC Lens, hvor han debuterede for førsteholdet i 2009.[1]
Aurier skiftede i januar 2012 til Toulouse.[2] Han imponerede i sin tid hos Toulouse, og blev efter 2013-14 sæsonen nomineret til den bedste unge spiller i Ligue 1. Prisen gik dog til James Rodríguez.[3]
Aurier skiftede i juli 2014 til Paris Saint-Germain på en lejeaftale, med en mulighed for at gøre aftalen permanent. Denne mulighed blev taget i juli 2015, og skiftet blev permanent.[4]
Aurier blev i februar 2016 suspenderet fra holdet på ubestemt tid, efter at han i en Periscope live stream havde kaldt sin holdkammerat Ángel Di María en 'klovn' og træner Laurent Blanc for 'fiotte', et fransk homofobisk begreb.[5] Aurier blev senere tilladt tilbage på holdet, men kunne ikke holde sig ude af problemer, da han i september 2016 blev givet en 2 måneders suspenderet fængselsstraf, for at have givet en fransk politimand en albue i siden i maj af samme år, da politimanden forsøgte at tage en alkometer test på ham, da han forlod en natklub.[6]
Aurier skiftede i august 2017 til Tottenham Hotspur.[7] Han spillede i sin tid hos Tottenham hovedsageligt som rotationspiller.[1]
Tottenham annoncerede i august 2021 at de var blevet enige med Aurier om at terminere hans kontrakt før tid.[8]
Efter et par måneder uden en klub, skiftede Aurier i oktober 2021 til Villarreal.[9]
Aurier vendte i september 2022 tilbage til England, da han skiftede til Nottingham Forest.[10]
Aurier skiftede i februar 2024 til tyrkiske Galatasay.[11]
Aurier debuterede for Elfenbenskystens landshold den 8. juni 2013.[12] Han blev i 2017 gjort til anfører for landsholdet.[13]
Han var del af Elfenbenskystens trup til VM 2014. Han har også været del af trupperne til Africa Cup of Nations 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023.
Paris Saint-Germain
Elfenbenskysten
Individuelle