Ulf Pilgaard

Ulf Pilgaard
2015
Personlig information
Født15. november 1940 Rediger på Wikidata
Skive, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. oktober 2024 (83 år) Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
DødsårsagHjertestop Rediger på Wikidata
GravstedHellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
BopælHellerup Rediger på Wikidata
ForældreClara og Mads Christian Pilgaard
ÆgtefælleGitte Vibeke Pilgaard (1970-2016)
Kæreste(r)Annette Bavnhøj (2020-2024)
BørnMikkel Pilgaard (1972-2021) Christian Pilgaard (f. 1970)
Uddannelses­stedAarhus Katedralskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseStemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
RollerDronning Margrethe, Poul Nyrup Rasmussen, Hanne Bech Hansen, Politikommissær Peter Wörmer i Nattevagten og Nattevagten 2.
Nomineringer og priser
UdmærkelserRobert for årets mandlige hovedrolle (1996)
Årets Dirch (2006, 2012)
Dannebrogordenen (2007)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1996) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ulf Pilgaard (født 15. november 1940 i Skive, død 28. oktober 2024 i Hellerup[1]) var en dansk skuespiller og komiker. Han spillede i over 40 år med i revyer og på teatret. Fra 1986 til 2021 spillede han hvert år i Cirkusrevyen. Han havde også enkelte større filmroller som i Nattevagten og Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv af Ole Bornedal.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Ulf Pilgaard var søn af en præst ved Holme Kirke på Aarhus-egnen. Pilgaard gik i skole på Frederiksberg med den senere filmanmelder Ole Michelsen, med hvem han udviklede et varigt venskab.[2] Præstesønnen Pilgaard begyndte at læse teologi på Aarhus Universitet i 1959 og fortsatte studierne i København.[3] Pilgaard var studiekammerat med Henrik Stangerup og Johannes Møllehave.[4] Under sit teologistudium i København 'lå han' på Elers' Kollegium fra 15. april 1962 til 15. maj 1967.[5] Skuespilleren Preben Kaas og andre (bl.a. Pilgaards studiekammerat Henrik Stangerup) fik ham til at droppe teologistudiet for at blive skuespiller.[6]

Fra 1970 til 2016 var han gift med Gitte Vibeke Pilgaard (1947-2016).

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Revy og teater

[redigér | rediger kildetekst]
Ulf Pilgaard, direktør for Dyrehavsbakken Nils-Erik Winther og Pjerrot i 2015.

Under sit teologistudie var Pilgaard på studenterscencen i 1961.[7] Han blev bemærket som medlem af Collagetruppen og af en anmelder kaldt for en ny Dirch Passer.[7] Dette fik skabt opmærksomhed hos Stig Lommer og Preben Kaas.[7] Pilgaard debuterede som skuespiller i 1963 på Alléscenen.[kilde mangler] I 1966 engagerede Preben Kaas ham for hele året ved ABC Teatret.[7] Fra 1968 til 1972 spillede Pilgaard i Cirkusrevyen og derefter fra 1973 til 1985 i Tivolirevyen, afbrudt af Holstebro-revyen 1978-1979. Siden 1986 har han været i Cirkusrevyen. I 2010, hvor denne revy fejrede 75-års jubilæum, fejrede Ulf Pilgaard 30-års jubilæum i Cirkusrevyen.[8] 2021 blev hans sidste sæson i Cirkusrevyen.

Ulf Pilgaard spillede flere gange sammen med den 14 år ældre Dirch Passer. Deres komiske makkerskab anses for Dirch Passers mest vellykkede efter Kjeld Petersens død. Pilgaard og Passer optrådte første gang sammen i 1967 i forestillingen Annie Get Your Gun på Falkonér Teatret. De spillede også sammen i revyer, for eksempel i sketchen Stjernetegnene fra 1970.[9]

I en længere periode dannede han på film og især på scenen par med Claus Ryskjær. I revysammenhænge fejrede Pilgaard triumfer med parodier af Kirsten Hüttemeier, Hanne Bech Hansen og ikke mindst Poul Nyrup Rasmussen og Dronning Margrethe. Særligt hans parodi af Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen i Vase & Fuglsangs "Perlemor" fra Cirkusrevyen 2009 blev vel modtaget.[10] I 2014 optrådte Pilgaard med en bidende satire over IC4-toget og dets problemer. Sketchen, der også var skrevet af Vase & Fuglsang, blev kombineret med en satire over sproget og de messende digtoplæsninger af Yahya Hassan.[11] En forestilling med sketchen blev en aften afbrudt da unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk skaffede sig adgang til Cirkusrevyens telt og foran scenen begyndte at råbe hvad som kan have været arabiske ukvemsord mod Pilgaard der var udklædt som Yahya Hassan.[12]

Ved Pilgaards sidste optræden i Cirkusrevyen i september 2021 mødte dronning Margrethe op under hans parodiering af hende for at overbringe en gave.[13][14]

Pilgaards komik karakteriserede Erik Hvidt som med en "bidende satirisk form" der "skånselsløst jagter det indbildte og uforstandige". Efter Passers død anså Hvidt Pilgaard for den der mest målrettet arbejdede med crazykomik.[7]

Radio- og tv-satire

[redigér | rediger kildetekst]

Pilgaard var ganske tidligt ude, da Danmarks Radio begyndte deres satire-udsendelser. Han var således en af kræfterne, da radioen i midten af 1960'erne begyndte satire i Søndagsjournalen, der indholdt Holdningsløse Tidende.[15] I programmet spillede han sammen med Lotte Tarp og Bent Schjærff[kilde mangler] til tekster skrevet af Leif Panduro og Habakuk.[16] Igennem 20 år, fra 1968 til 1988, var Pilgaard også i Danmarks Radios tv-satireprogrammer Hov-Hov og Uha Uha.[17][18] I 2011 medvirkede han og lagde navn til Store Stygge Ulf Show, et samfundsaktuelt satireprogram på TV 2 Charlie.[19]

Film og tv-dramatik

[redigér | rediger kildetekst]

Ulf Pilgaard spillede med i et bredt udvalg af danske film. Fra hans unge år fremdrages især hovedrollen i Giv Gud en chance om søndagen fra 1970, der gav ham et gennembrud i 'seriøse' roller. Filmen blev skrevet og instrueret af hans tidligere studiekammerat Henrik Stangerup. I filmen spillede Pilgaard en ung præst i en Folkekirke i krise.[20] Sammen med Poul Reichhardt og Jens Okking ydede han desuden solidt spil i Esben Høilund Carlsens kriminalfilm Nitten røde roser fra 1974.[21]

I 1990'erne var Pilgaard især kendt for sit arbejde med revy og satire. Men hans rolle i Nattevagten fra 1994 markerede et vendepunkt til mere alvorlige roller. I Bornedals thriller var han castet mod type[22] og spillede han den magtfulde politikommissær Peter Wörmer. Ulf Pilgaards portrættering af magtfulde mænd er fortsat. Bornedal anvendte ham igen i tv-thrilleren Dybt vand fra 1999, her i rollen som en korrupt byggematador.[23] Han spillede familiens overhoved i Østre Gasværks udgave af Festen.[3] I tv-serien Borgen spillede han i 2010 rollen som erhvervslederen Joachime Chrone, der kan give mindelser om Mærsk McKinney Møller.[24][25]

Privat

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have kendt hinanden i fire år, blev Ulf Pilgaard i 1970 gift med Gitte Vibeke. De fik sammen sønnerne Mikkel og Christian. I slutningen af 1990'erne blev hustruen ramt af sygdommen Huntingtons chorea. Som følge af sygdommen døde hun i november 2016. I 2021 døde den yngste søn Mikkel, 48 år gammel, som konsekvens af et årelangt stofmisbrug. Ét år forinden var Ulf Pilgaard blevet kærester med den 25 år yngre sygeplejerske Annette Bavnhøj.[26][27]

Død

[redigér | rediger kildetekst]

Pilgaard var ved sin død bosat i Hellerup. Kort tid før sin død fik han forhøjede infektionstal, blandt andet på grund af en infektion i øjnene, der den seneste tid havde nedsat hans syn, der blandt andet gjorde at han ikke længere kunne køre bil. Han døde af et hjertestop i hjemmet den 28. oktober 2024, 83 år gammel.[28][29] Ulf Pilgaard blev bisat fra Messiaskirken i Charlottenlund, og stedt til hvile ved siden af sin hustru Gitte og sønnen Mikkel på Hellerup Kirkegård.[26]

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

Ulf Pilgaard vandt flere priser, herunder en Bodil og en Robert for bedste hovedrolle i Farligt venskab (1996).

  • 2010: Zulu Comedy Æresprisen ved Zulu Comedy Galla, der blev uddelt første gang dette år.

Film

[redigér | rediger kildetekst]

Revy

[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Barndomsvenner: krydsklippede erindringer / Ulf Pilgaard og Ole Michelsen ; [refereret] af Jakob Kvist (selvbiografisk, 2006).
  • Ulf Pilgaard; Lukas Birch (2024), Revyens Røverhistorier, Illustrator: Claus Seidel, Nivå: Helmin & Sorgenfri, ISBN 978-87-94190-78-7, Wikidata Q130723166

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Ulf Pilgaard er pludselig død". politiken.dk.
  2. ^ Signe Lindskov Hansen (25. juli 2007). "Bogart-Ole og hele Danmarks Ulf". Information.dk.
  3. ^ a b "Præstesønnen der blev gudbenådet komiker". Nordjyske. 15. november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Dokumentar: At skrive eller dø & At forråde virkeligheden". dr.dk. 22. maj 2006.
  5. ^ Gunner Lind, Bente Møller og H.D. Scepelern (1991). Elers' Kollegium 1941-1991. Elersianersamfundet.
  6. ^ Marie Ravn Nielsen (24. juni 2016). "SELVPORTRÆT Ulf Pilgaard: Jeg hader at blive kaldt "revyskuespilleren Ulf Pilgaard"". DR.
  7. ^ a b c d e Erik Hvidt (1981), Politikens Revyhistorie fra Erik Bøgh til Jesper Klein, Politikens Forlag, s. 282-283, ISBN 87-567-3488-3, OL 3856141M, Wikidata Q110821221
  8. ^ "Cirkusrevyen sælger over 100.000 billetter". Politiken. 22. april 2010.
  9. ^ Jesper Gaarskjær (2011). Kjeld & Dirch: historien om Danmarks Største komikerpar. People's Press.
  10. ^ Rikke Rottensten (30. maj 2009). "Perlemor vælter teltet". Kristeligt Dagblad.
  11. ^ Lars Bjarke Christensen (2016), "Anmeldelse af Uffe Paludan, DSB på sporet, 2014 og samme, Banerne på sporet igen, 2015", Jernbanehistorie, 4 (1), Wikidata Q106492658
  12. ^ Maria Christine Madsen (18. august 2014), "Ulf Pilgaard forvekslet med Yahya Hassan: Overdænget med arabiske tilråb", B.T., Wikidata Q110821328
  13. ^ Revykender: - Ulf Pilgaard har været en god mand for kongehuset. TV 2. Hentet 5/10-2021
  14. ^ 'Det var sindssygt rørende og smukt at overvære': Her bliver Ulf Pilgaard overrasket af dronningen. DR. Hentet 5/10-2021
  15. ^ Signe Broberg (7. januar 2013). "Ulf Pilgaard om P3-satirens begyndelse: Det var fantastisk at være med til". DR.
  16. ^ "Den dobbelte fortid". DR. 17. april 2012.
  17. ^ Ulf Pilgaard (Webside ikke længere tilgængelig), DFI.
  18. ^ Anders Kjærgaard (21. marts 2009). "Ulf og Lisbet fejrer 40 år i Arena Nord". Nordjyske.dk.
  19. ^ Susanne Nielsen (22. oktober 2010). "Ulf Pilgaard som David Hasselhoff". TV 2. (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. ^ Morten Piil (redaktør) (1998). Gyldendals Filmguide: Danske Film fra A-Z. Gyldendal.
  21. ^ Morten Piil (20. august 1998). "Film i tv". Information.
  22. ^ Birger Langkjær (3. september 1997), "Lyden af ny dansk film - analyser af forholdet mellem audiovisuel stil og filmoplevelse i "Pelle Erobreren", "Nattevagten", "Pusher" og "Breaking the Waves"", Mediekultur, 13 (27): 61-72, doi:10.7146/MEDIEKULTUR.V13I27.1102, Wikidata Q113613942
  23. ^ Tobias Lynge Herler. "EFFEKTIV DANSK THRILLER MED BLÆNDENDE SKUESPIL". Philm.dk.
  24. ^ Sisse Sejr-Nørgaard (25. oktober 2010). "Måske Mærsk - måske ikke". B.T.
  25. ^ Kirsten Erlendsson (25. oktober 2010). "Ulf Pilgaard fik opkald fra Esplanaden". B.T.
  26. ^ a b Johansson, Susanne (29. oktober 2024). "Nekrolog: Skal begraves ved siden af sin elskede Gitte". B.T. Hentet 30. oktober 2024.
  27. ^ Nielsen, Susanne (23. november 2016). "Ulf Pilgaards kone er gået bort: - Gitte var fuldstændig klar til det sidste". TV 2. Hentet 30. oktober 2024.
  28. ^ Munk, Majken (29. oktober 2024). "Det kom som et chok: Sådan var Ulf Pilgaards sidste tid". Billed-Bladet. Hentet 29. oktober 2024.
  29. ^ Christensen, Pernille (29. oktober 2024). "Lisbet Dahl i sorg: En velsignelse, at Ulf fik fred". Ekstra Bladet. Hentet 29. oktober 2024.
  30. ^ a b Prismodtagere Arkiveret 23. januar 2020 hos Wayback Machine. revydanmark.dk. Hentet 6/6-2019
  31. ^ "Ulf Pilgaard nomineret til 'Årets Dirch'". fyens.dk. 21. juli 2010. Arkiveret fra originalen 24. juli 2010. Hentet 30. juli 2010.
  32. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. april 2021. Hentet 3. oktober 2021.
  33. ^ "Ulf Pilgaard hyldet i København". Billed-Bladet. 4. november 2010. Arkiveret fra originalen 7. november 2010. Hentet 30. januar 2012.
  34. ^ Dorte Quist (25. september 2011). "Ulf Pilgaard fik prestigefyldt pris og kvart million". Billed-Bladet. Arkiveret fra originalen 7. juli 2012. Hentet 30. januar 2012.
  35. ^ Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau (19. august 2012). "Superveteran er årets revykunstner". BT.
  36. ^ Elo Christoffersen (2. september 2013). "Galleri: Ditte Hansen og Donald Andersen tog årets revy-priser". Dagens.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]