Australian Open 2020 Mixed double | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Tennis Australia |
Turnering nr. | 77 |
Dato(er) | 24. januar - 1. februar 2020 |
Spillested | Melbourne Park |
Værtsby | Melbourne, Victoria, Australien |
Underlag | Hardcourt (GreenSet) |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | A$ 682.000 (ekskl. per diem) |
Vindere | |
Mixed double | Barbora Krejčíková Nikola Mektić (1. titel) |
Australian Open-mesterskabet i mixed double 2020 var den 77. turnering om Australian Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af Australian Open 2020 og blev spillet i Melbourne Park i Melbourne, Australien i perioden 24. januar - 1. februar 2020 med deltagelse af 32 par.
Mesterskabet blev vundet af Barbora Krejčíková og Nikola Mektić, som i finalen besejrede Bethanie Mattek-Sands og Jamie Murray med 5-7, 6-4, [10-1], og som endte kampen med at vinde de sidste otte point i træk. Krejčíková vandt titlen for andet år i træk, idet hun året før sejrede sammen med Rajeev Ram, som imidlertid ikke stillede op til sit titelforsvar, og dermed blev hun den første spiller, som forsvarede Australian Open-mesterskabet i mixed double, siden Jim Pugh vandt mesterskabet to år i træk i 1989 og 1990, og den første kvinde til at udføre den bedrift, siden hendes tidligere træner og mentor, Jana Novotná, gjorde det i 1988 og 1989.[1][2]
Det tjekkisk-kroatiske par spillede deres første turnering som makkere og turneringssejren var således også deres første som makkere. Sejren var Nikola Mektić' første grand slam-titel, idet hans indtil da bedste resultat på grand slam-niveau var, da han tabte mixed double-finalen ved US Open 2018 sammen med Alicja Rosolska.[3] Barbora Krejčíková vandt sin fjerde grand slam-titel i karrieren, idet hun tidligere også havde vundet damedouble-titlerne ved French Open og Wimbledon i 2018. Bethanie Mattek-Sands og Jamie Murray var i deres tredje grand slam-finale i mixed double som makkere, men det var første gang, de endte finalen i taberens rolle.
46-årige Leander Paes, der tidligere havde vundet Australian Open-mesterskabet i mixed double tre gange og herredoubletitlen en gang, spillede sin sidste Australian Open. Den indiske tennislegendes sidste optræden i Melbourne endte i anden runde, hvor han sammen med Jeļena Ostapenko blev slået ud af de senere finalister, Bethanie Mattek-Sands og Jamie Murray.[4]
Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg A$ 682.000 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 4,3 % i forhold til året før.
Resultat | Pengepræmier[5] | Ændring ift. 2019 | |
---|---|---|---|
Pr. par | Total | ||
Vindere (1) | A$ 190.000 | A$ 190.000 | +2,7 % |
Finalister (1) | A$ 100.000 | A$ 100.000 | +5,3 % |
Semifinalister (2) | A$ 50.000 | A$ 100.000 | +5,3 % |
Kvartfinalister (4) | A$ 24.000 | A$ 96.000 | +4,3 % |
Tabere i 2. runde (8) | A$ 12.000 | A$ 96.000 | +4,3 % |
Tabere i 1. runde (16) | A$ 6.250 | A$ 100.000 | +5,0 % |
Samlet præmiesum | - | A$ 682.000 | +4,3 % |
Turneringen havde deltagelse af 32 par, der var fordelt på:
De 8 bedste par blev seedet.
Seedning | Rang.[6] | Spiller | Resultat |
---|---|---|---|
1 | 8 | Barbora Strýcová Marcelo Melo |
Første runde |
2 | 12 | Zhang Shuai Nicolas Mahut |
Meldte afbud |
3 | 25 | Gabriela Dabrowski Henri Kontinen |
Semifinale |
4 | 26 | Chan Hao-Ching Michael Venus |
Anden runde |
5 | 28 | Barbora Krejčíková Nikola Mektić |
Mestre |
6 | 28 | Latisha Chan Ivan Dodig |
Kvartfinale |
7 | 32 | Samantha Stosur Jean-Julien Rojer |
Anden runde |
8 | 34 | Hsieh Su-Wei Neal Skupski |
Anden runde |
Otte par modtog et wildcard til turneringen.
Par | Resultat |
---|---|
Jessica Moore Matthew Ebden |
Anden runde |
Ellen Perez Luke Saville |
Første runde |
Arina Rodionova Andrew Harris |
Første runde |
Storm Sanders Marc Polmans |
Første runde |
Astra Sharma John-Patrick Smith |
Semifinale |
Belinda Woolcock Blake Mott |
Første runde |
Monique Adamczak David Vega Hernández |
Første runde |
Jeļena Ostapenko Leander Paes |
Anden runde |