Defenestration

Defenestrationen i Prag i 1618. Stik fra samtidigt flyveblad.

Defenestration eller defenestrering betyder, at nogen eller noget falder eller kastes ud fra et vindue. Begrebet knyttes særligt til bøhmisk og nyere tjekkisk historie, der foruden klassiske eksempler på vinduesudsmidning fra 1419, 1483 og 1618 også rummer et nyere tilfælde fra 1948.[1] Den berømteste defenestration er formentlig den i Prag i 1618, hvor to habsburgske statholdere blev kastet ud fra et vindue på Prags borg, kort tid inden udbruddet af Trediveårskrigen.[2] Desuden kendes fænomenet fra en række historiske situationer, ligesom det optræder i litteratur og film.

Begrebet

[redigér | rediger kildetekst]

Ordet defenestration kommer af latin de, fra + fenestra, vindue.[1] Den engelske digter R.P. Lister beskæftigede sig med ordet i digtet Defenestration, som handler om en filosof, der selv er blevet defenestreret. Imens han er på vej mod jorden, overvejer han, hvorfor man mon har fundet på et særligt ord for noget så simpelt.[3]

Begrebet har i nyere tid fået en ny, ironisk bibetydning, hvor bl.a. Linux-brugere anvender defenestration som betegnelse for det at fjerne Windows fra en computer.[4]

Defenestrationer i Prag

[redigér | rediger kildetekst]

De tre klassiske defenestrationer i Prag var knyttet til urolighederne før, under og efter Reformationen. Defenestrationernes betydning som symbolske begivenheder i forbindelse med religionskrigene ses i f.eks. Umberto Ecos roman Dronning Loanas mystiske flamme, hvor hovedpersonen har mistet hukommelsen og funderer: "Cujus regio ejus religio ... er det freden i Augsburg eller defenestrationen i Prag?"[5]

Det Nye Rådhus i Prag; stedet for defenestrationen i 1419.

1419: Det Nye Rådhus

[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 1400-tallet gjorde husitterne (tilhængere af reformatoren Jan Hus) oprør imod den katolske overmagt i Bøhmen. I 1419 gik den husittiske præst Jan Želivský i spidsen for sin menighed i et optog igennem Prags gader til Det Nye Rådhus (Novoměstská radnice) på Karlspladsen med krav om at få udvekslet nogle husittiske fanger. På vejen blev der kastet en sten mod Želivský fra et af rådhusets vinduer. Provokeret heraf stormede folkemængden ind i rådhuset, hvor de kastede en dommer, borgmesteren og 13 rådmænd i døden ud af vinduet. Meldingen om begivenheden tog angiveligt livet af den bøhmiske kong Václav 4. og var med til at udløse de husittiske krige, der varede indtil 1434.[2][6]

1483: Det Gamle og Det Nye Rådhus

[redigér | rediger kildetekst]

I 1483 gjorde utrakvister i Prag oprør mod kong Vladislav 2. af Bøhmen og Ungarn, der søgte at rekatolicere Bøhmen. Vladislav ønskede at indsætte nye katolske rådmænd i Prag,[7] men ved en defenestration den 24. september 1483 blev disse kastet ud af vinduerne på rådhusene i både den gamle og den nye by.[8] Eftersom defenestrationen i 1618 traditionelt kaldes nr. 2, omtales udsmidningen i 1483 nogle gange som defenestration nr. 1½.[7]

1618: Statholderne på Borgen

[redigér | rediger kildetekst]
Katolsk votiv-billede af Vilém Slavatas guddommelige redning.

Den berømte defenestration af de to statholdere i Prag, der var indsat af den habsburgske konge af Bøhmen, Ferdinand 2. (tysk-romersk kejser fra 1619), fandt sted den 23. maj 1618. Baggrunden var de kejserlige katolske myndigheders forsøg på at undertrykke den bøhmiske protestantisme (utrakvister/husitter). Et møde på Prags borg imellem fremtrædende protestanter og de katolske statholdere endte med, at statholderne, grev Jaroslav Bořita z Martinic og grev Vilém Slavata z Chlumu a Košumberka, blev kastet ud fra et vindue på tredje sal, 21 meter over jorden, sammen med deres sekretær, Filip Fabricius. De overlevede alle tre faldet, ifølge katolikkerne på grund af indgriben fra engle eller Jomfru Maria. Protestantiske polemikere hævdede senere, at overlevelsen skyldtes, at de tre var landet i en gammel mødding. Filip Fabricius blev siden adlet af kejseren og fik navnet Baron von Hohenfall (tysk, ordret oversættelse: baron af Højenfald).[9][10][11]

Defenestrationen markerede en optrapning af den konflikt, der året efter (1619) førte til, at bøhmerne afsatte kejser Ferdinand 2. som konge af Bøhmen og i stedet valgte kurfyrst Frederik 5. af Pfalz, hvilket udløste Trediveårskrigen.[12]

1948: Jan Masaryk

[redigér | rediger kildetekst]

Efter den kommunistiske magtovertagelse blev Tjekkoslovakiets ikke-kommunistiske udenrigsminister Jan Masaryk den 10. marts 1948 fundet død iført pyjamas neden for sit badeværelsesvindue i Udenrigsministeriet i Černín-palæet.[13] I modsætning til de to klassiske defenestrationer var der i Masaryks tilfælde ikke tale om en offentlig handling; der er stadig uenighed om, hvorvidt han selv havde kastet sig ud for at begå selvmord (autodefenestration), eller om han blev kastet ud.[1][2]

Mindesmærke for Jan Masaryk.

Kort efter opdagelsen af dødsfaldet overførte Indenrigsministeriet efterforskningen fra kriminal- til sikkerhedspolitiet, hvis undersøgelse fastslog, at der var tale om selvmord. Efterforskningen blev genåbnet ved foråret i Prag i 1968, men blev ikke afsluttet, før Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet igen standsede den. Efter Fløjlsrevolutionen blev nye undersøgelser påbegyndt i 1993, og bøger om dødsfaldet har peget på den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB som skyldige.[13] En ny politiundersøgelse konkluderede i 2004, at der var tale om et mord.[14] Mange ikke-kommunistiske tjekker betragtede allerede i samtiden defenestrationen af Masaryk som et mord, hvilket kom til udtryk i talemåden "Jan Masaryk var et så ordentligt menneske, at han lukkede vinduet bag sig, da han hoppede ud."[15]

Andre holder fast i, at der var tale om selvmord, men forstået som et "offer for nationen" i protest imod staliniseringen af Tjekkoslovakiet.[14]

Milan Kundera behandler Prags defenestrationer i romanen Livet er et andet sted (tjekkisk: Život je jinde, 1969).

Andre defenestrationer

[redigér | rediger kildetekst]
Gustave Doré: Jezabels død (1866)

Bibelen

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Anden Kongebog i Det Gamle Testamente blev dronning Jezabel kastet ud fra et vindue i byen Jizre'el på initiativ af Nordrigets kong Jehu (2 Kong 9,33).

I Det Nye Testamente beretter Apostlenes Gerninger om en utilsigtet defenestration: En ung mand ved navn Eutykos faldt i søvn under én af apostlen Paulus' lange prædikener i byen Alexandria Troas og faldt ud fra et vindue på anden sal, men blev vakt til live igen af Paulus (ApG 20,6-12).

Historisk betydningsfulde tilfælde

[redigér | rediger kildetekst]
Defenestrationen af Adham Khan (billede fra Akbarnama, ca. 1590-1595).

Dobbelt defenestration

[redigér | rediger kildetekst]

Der kendes et tilfælde af dobbelt defenestration: Den 16. maj 1562 beordrede stormogul Akbar den Store, at hans fosterbror Adham Khan skulle defenestreres som straf for mordet på en rival. Adham brækkede benene som resultat af det 12 meter høje fald ned fra Agra Fort, men overlevede, og Akbar beordrede ham derfor defenestreret igen, denne gang med dødelig udgang.[21]

Autodefenestration

[redigér | rediger kildetekst]

I flere tilfælde er mennesker hoppet ud fra vinduer i brændende højhuse for at undslippe ilden. To berømte tilfælde af sådanne autodefenestrationer i New York er branden i Triangle Shirtwaist-fabrikken den 25. marts 1911 og terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001. Ved sidstnævnte anslås det, at flere end 200 personer kastede sig ud fra vinduerne med døden til følge.[22] Fænomenet er illustreret på Richard Drews fotografi The Falling Man.

Derimod er det en myte, at børsmæglere i store tal begik selvmord ved at springe ud af vinduerne efter det store krak på Wall Street i 1929.[23]

Defenestration i kultur og fiktion

[redigér | rediger kildetekst]

Defenestrationer forekommer i mange film, tv-serier og bøger, både som drabs- og flugtmetode. Drab eller drabsforsøg ved defenestration ses i bl.a. Robin Hood – Den Fredløse (1991), Braveheart (1995), Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn (2005), Fantastic Four (2005), Watchmen (2009), Game of Thrones (2011)[24] og The Avengers (2012).

I A Clockwork Orange (bogen fra 1962 og filmen fra 1971) tortureres Alex med musik af Beethoven og hopper derfor ud af et vindue, men overlever faldet.[25] I filmen The Matrix (1999) springer Morpheus ud af et vindue for at flygte,[26] og også i The Matrix Reloaded (2003) springer Trinity igennem et vindue.[27] Et selvmord ved defenestration forekommer i bl.a. The Hudsucker Proxy (1994), hvilket også ses i den danske titel: Det Store Spring.[28]

I nummeret Interessante mennesker af det danske boyband White Rakkerpak bliver imitatoren Hans Maling spurgt, hvad hans yndlingslyd er. Maling svarer, at det er lyden af et papir, der er ved at flyve ud af et vindue, hvilket han derefter demonstrerer.[29]

Defenestrationer af "Masaryk-typen", altså med uklart motiv (uheld, selvmord eller mord), bruges som element i et kriminalplot, sådan som det ses i tv-serien Kriminalkommissær Foyle, hvor en sekretær falder til jorden fra et højhus i London under mystiske omstændigheder (sæson 2, afsnit 3: "War Games").[30]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "defenestration", Den Store Danske, hentet 30. juli 2016
  2. ^ a b c Jardar Seim (14. februar 2009), "defenestrasjon", Store norske leksikon, arkiveret fra originalen 20. august 2016, hentet 30. juli 2016
  3. ^ R.P. Lister (15. september 1956), "Defenestration", The New Yorker, arkiveret fra originalen 10. oktober 2016, hentet 10. august 2016
  4. ^ Eric S. Raymond, The New Hacker's Dictionary, MIT Press, 1996, ISBN 978-0-262-68092-9
  5. ^ Umberto Eco (2005), Dronning Loanas mystiske flamme, Forlaget Forum, s. 11-12
  6. ^ C. Wolfsgrüber (1907), "The Austro-Hungarian Monarchy", The Catholic Encyclopedia, New York: Robert Appleton Company, arkiveret fra originalen 1. juli 2014, hentet 11. august 2014
  7. ^ a b Laura Lisy-Wagner, "You Who Are God's Warrioirs", Islam, Christianity and the Making of Czech Identity, 1453–1683, arkiveret fra originalen 6. oktober 2016, hentet 10. august 2016
  8. ^ James R. Palmitessa, "Chronology", Between Lipany and White Mountain, arkiveret fra originalen 6. oktober 2016, hentet 10. august 2016
  9. ^ S. Beaulac (2000), "The Westphalian Legal Orthodoxy - Myth or Reality?", Journal of the History of International Law, vol. 2, no. 2, s. 148–77, doi:10.1163/15718050020956812
  10. ^ John P. MacKay, Bennett D. Hill og John Buckler (1995), A history of Western society: from the Renaissance to 1815, vol. 2, Houghton Mifflin, ISBN 978-0-395-70845-3
  11. ^ Vehse, Eduard, oversat af Franz KF Demmier (1896). Memoirs of the court and aristocracy of Austria, Volume 1, p. 243. HS Nichols
  12. ^ Stephen Jay Gould (1996), "This View of Life: The Diet of Worms and the Defenestrations of Prague" (PDF), Natural History, no. 9, arkiveret fra originalen den 2. december 2011, hentet 11. august 2016{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  13. ^ a b Elisabeth Bakke, "Defenestrasjon – ein tsjekkisk politisk tradisjon?" (PDF), Nordisk Østforum, arkiveret (PDF) fra originalen 21. august 2016, hentet 10. august 2016
  14. ^ a b Rob Cameron (6. januar 2004), Police close case on 1948 death of Jan Masaryk - murder, not suicide, Radio Prag, arkiveret fra originalen 23. februar 2015, hentet 10. august 2016
  15. ^ Mark Pickering (17. februar 2016), "Look Out Below: The Bloody History Of Defenestration. Communism And Defenestration", All That Is Interesting, arkiveret fra originalen 22. august 2016, hentet 2. august 2016
  16. ^ Jelle Haemers, Bloed en inkt. Een nieuwe blik op opstand en geweld te Leuven, 1360-1383, hentet 15. august 2016
  17. ^ Laura Morreale, "The Scholar, the prince, and the priest", The Ultimate History Project, arkiveret fra originalen 29. juli 2016, hentet 15. august 2016
  18. ^ Arlette Jouanna, The Saint Bartholomew's Day Massacre: The Mysteries of a Crime of State, arkiveret fra originalen 6. oktober 2016, hentet 15. august 2016
  19. ^ "Gaspard de Châtillon Coligny", Den Store Danske, hentet 12. august 2016
  20. ^ Christopher Clark (2013), The Sleepwalkers. How Europe Went to War in 1914, Penguin, s. 4, 5 og 11
  21. ^ Abu'l-Fazl ibn Mubarak, "The punishment of Adham Khan by the justice of the Shahinshah", Akbarnamah, arkiveret fra originalen 12. december 2016, hentet 11. august 2016
  22. ^ Dennis Cauchon og Martha Moore (2. september 2002), "Desperation forced a horrific decision", USA Today, arkiveret fra originalen 6. september 2019, hentet 10. august 2016
  23. ^ Cecil Adams (30. august 2002), "After the 1929 stock market crash, did investors really jump out of windows?", The Straight Dope, arkiveret fra originalen 21. marts 2018, hentet 10. august 2016
  24. ^ Regina Thorne (18. april 2011), "The Things I Do for Love: Recapping the First Episode of Game of Thrones", Heroes and Heartbreakers, arkiveret fra originalen 15. september 2016, hentet 10. august 2016
  25. ^ Robert Phillip Kolkera, "Tectonics of the Mechanical Man", A Cinema of Loneliness, arkiveret fra originalen 6. oktober 2016, hentet 10. august 2016
  26. ^ "Rescue of Morpheus", The Matrix Wiki, arkiveret fra originalen 25. april 2016, hentet 10. august 2016
  27. ^ Synopsis for The Matrix Reloaded, IMDb, hentet 10. august 2016
  28. ^ Synopsis for Det store spring, IMDb, hentet 10. august 2016
  29. ^ "Interessante mennesker", White Rakkerpak, FLDG's Agentur for Kulturforvaltning, arkiveret fra originalen 22. august 2016, hentet 2. august 2016
  30. ^ Foyle's War: War Games, Nothing-fancy.com, arkiveret fra originalen 20. august 2016, hentet 10. august 2016

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]